Åbning af Weinerei og en god aften

En fredag der udviklede sig i god retning. Mødtes efter arbejde med naboen til åbning af vinkollektivet Weinerei i København. Et lokale med plads til 12 personer, gjorde at festen udviklede sig på gaden! Der var musik og god vin i glassene. Jeg fik sporadisk smagt lidt Sauvignon Blanc og Pinot Noir fra New Zealand – ganske udmærket stil med god fokus i frugten på dem begge. Så fik vi en Spätburgunder Weiherbst i glasset – lækker terrasse basker som stod godt til min ene østers her sidst på eftermiddagen. Pludselig var der bobler; Trosecco, en Riesling fra Mosel med lidt bobler i – herlig stil med god friskhed og lige til at hygge sig med. Sluttede med en god kraftig Cotes du Roussillon fra MG – god tung frugt og herlig kølighed. Herligt eksempel på hvordan det kan gøres.

Vi mødte en mængde gode mennesker og det var med til at give en herlig eftermiddag. Vi var bare ikke helt mætte, så et ring hjem og så blev fruerne sat i gang med at lave maden klar.

Vi endte ved et godt blandet hapse-bord med koldt andebryst, asparges i super vinagraitte, sprød salat med bacon og til sidst en runde ost. Fantastisk som tingene kan udvikle sig. Vi kunne jo godt have drukket vand til maden, men verden byder på så mange andre gode ting, så vi nuppede:

Flotte bobler– flot gylden farve med herlig ekspressiv duft, modenhed, men stadig med frisk citrus. Perfekt balance i munden med lidt tørret eksotisk frugt og autolytiske toner i form af gær. Den friske syre holdt godt sammen på tingene og giver balance til den høje mineralitet i vinen. En vin der stadig udvikler sig i en god retning.

1996 Pierre Moncuit, Cuvée millesimé, Blanc des Blanc, Grand Cru Champagne, Mesnil Sur Oger

2008 Hermand Geoffroy, Gevrey Chambertin – Yes Baby! Det her er sprød frisk Bourgogne når det er bedst, argumentet for hvorfor man nærmest ikke behøver andet vin i sin kælder. Klokkeklare friske røde bær og frisk orange. Fadet med, men uden at dominere. Det var lige det man havde lyst til her hvor aftenen gik på hæld.

Heldigvis forstod naboen et vink med en vognstang, da jeg spurgte om det kunne være rigtigt at han ikke havde chokoladen der matchede denne vin? Så kom der guf på bordet. Beschle fra Schweiz.

Første skud virkede ikke efter hensigten, der tørrede frugten i vinen ud og syren kom til at stå skævt. Ikke så godt, men så kom trumfen på bordet og harmonien indfandt sig. Den der passede var Indigena, Amazonia Venezuela, 72%. Vi smagte også et par andre gode ting fra skabet.

Askinosie er pakket i de fedeste emballager og tiltaler nok bonderøven lidt i mig. Det ser råt og enkelt ud, men er sikkert udtænkt af et reklamebureau med en dyr adresse. Smagen er super lækker og især den sidse var virkelig guf. Normalt er jeg ikke meget for nibs, men her virkede det bare bedre end normalt.

Vi har efterhånden fundet ud af at samspillet mellem chokolade og tør rødvin kan være fantastisk. Der sidder nok stadig skeptikere derude, men I vil blive overbevist en dag…

One comment

  1. […] flaske. Har smagt ældre årgange fra Moncuit og ved at de tager på i kompleksitet med alderen. Her en 1996. Nydt uden noget til, bare lidt ristede nødder og godt selskab. Sec […]

Skriv et svar