Terroir vine i London

Mandag aften i London.Jeg var i byen for at tage 2 eksamener til WSET Diploma. Se yderligere om disse eksamener her: http://vinblog.skjold-burne.dk/post/2010/06/08/Vinuddannelse-i-London.aspx

En turist på vej til restauranten

Vi var afsted et par stykker fra Danmark og havde gastronomen med fra Jylland. Troels valgte spisested og det havde vi stor tiltro til. Det må siges at det endte særdeles godkendt, ikke Michelin niveau, men virkelig enkelte gode retter, med gode råvarer. Torroirs Wine Bar, beliggende lige bag Charring Cross midt i London. Se terroirswinebar.com . Prisniveauet var også virkelig rimeligt. Vi delte en del små retter og smagte en masse spændende vin. Én havde valgt at lade sig kamera ligge hjemme på spisebordet, derfor billeder fra mobilen.

Troels måtte vente på Søren og jeg, derfor havde han bestilt Champagne. Vi bestilte straks og kom med på vognen.

NV Champagne Philipponnat Royale Réserve Brut – Mareuil-sur-Ay – en ren fornøjelse. Blød og med god renhed i stilen. Vi fik den serveret rimelig lunken, ca. 12°C. Det klædte den egentlig godt og måske skulle man eksperimentere lidt med at servere sine bobler lidt varmere.

Bodegas Sanchez Romate, Oloroso Don Jose, Jerez – flot flot Sherry med god dybde og en herlig intensitet. Havde en anelse sødme, men var ikke for meget. Passede glimrende til en servering af blendet charcutteri som vi fik først. Lidt salami, rillette og paté.

Derefter de 3 første små retter: muslinger med hvidløg og koriander. Sardiner med usaltet smør. Snegle med hvidløg og bacon.

Til disse retter valgte Troels en spansk hvidvin vi aldrig havde hørt om, hverken område eller drue. Her er facts stjålet lige fra vinkortet:

Bodegas Ameztoi, Bodegas Ameztoi

From Bilbao to San Sebastian Basque Txacoli (or Chacoli) made from the native Hondarrabi Zuri, is served in the pinxtos bars poured with great panache from a great height into small tumblers. The pink-tinted liquid turns chalkywhite, foams and eventually settles, retaining a lively spritz. The best wines are produced around the fishing village of Getaria where the vineyards are cut into incredibly steep terraced slopes overlooking the Bay of Biscay. The taste of Txacoli, well, to quote Dick Swiveller in the Old Curiosity Shop, it can’t be tasted in a sip. It should be a back of the throat job, waiting for that jolting appley sourness to kick in. Gird your loins with some Cantabrian anchovies, stuffed pimentos or smoked fish and let the Txac attack!

Vi drak en:

2008 Txacoli di Guetaria – fantastisk vin. Vi fik den blindt og det første der ramte mig hårdt var den udprægede mineralitet. Tænkte riesling, men det var ikke så ekspressivt. Vi bød på Grüner Veltliner, selv om vi vidste det ikke var helt rigtigt. Enorm intens og sprød i stilen med super høj syre og noter af grøn frugt, æbler og pærer. Frisk græs og en anelse hyld. Utrolig diversitet der ændrede vinen til de tre forskellige retter. Guf i rigtig lækker stil.  At den ligner noget billigt sprøjt fra Grækenland vil jeg ikke kommentere på…

Næste runde af mad bød på: Tatar, mozzarella/tomat salat og tigerrejer.

Hertil fik vi et glas:

2006 Vin de Table Pinot Noir, Thierry Puzelat – pæn ren karakter med ikke helt tydelige Pinot Noir træk. Jeg må indrømme at jeg ikke kan huske hvad jeg gættede på, men det var ikke Pinot Noir. At jeg sagde Loire, var nok lidt held. Denne vin bar mere præg af at den skulle være biodynamisk end den skulle være rigtig ren i frugten. Uklar i glasset og meget kernet med lidt peber og rå hindbær. Lidt chokolade nibs.

Herefter hoppede vi ud i aftenens bedste rødvin, denne gang én flaske:

2008 Vin de Table, Comeyre, Dne L’Anglore, Eric Pfifferling – endnu en mega bio vin, men mere ren i stilen. God koncentration og mængder af rød frugt der bare vælter op af glasset. Udviklede sig i løbet af én time og blev virkelig godt. Her er en vin hvor der er rigtig meget af det hele. Både frugt og florale noter og krydret garrigue i baggrunden. Må finde denne igen i Danmark…

Vi var ikke rigtig mere sultne, men snuppede to stykker ost, én ged (Beaufort) og en ko (Rocamadour). Den sidste smagte virkelig meget af ko og eksploderede nærmest i mundhulen. Den var næsten for vild.

Da mennesket jo er udstyret med 2 maver måtte vi lige have lidt i den søde også. Vi fik en Chokolade pot, som var en mellemting mellem super koncentreret brownie og mousse. Fed og cremet med koncentration. Og en outstanding Panna Cotta med frisk engelske jordbær. Vinene hertil serverede tjeneren blindt for os og jeg klapper glædeligt mig selv på skulderen. Gættede område på begge. Smagenoterne er helt væk…

2005 Jurançon, La Magendia de Lapeyre – god friskhed og pæn syre til at balancere. Spillede maks sammen med panna Cottaen.

2007 Banyuls Rimage, Les Clos de Paulilles, Estelle Dauré – dejlig frisk og med den friske røde frugt i baggrunden. Perfekt til chokoladen.

Tak til Søren og Troels for en hyggelig aften. Husk stedet, det er et smut værd.

4 comments

  1. Mads siger:

    Hej

    Jeg er helt vild med L’anglore, mne har ikke fundet den i København endnu, så det er egen import fra Paris og Tavel. Er det lykkedes for dig at finde en dansk importør?

    Mvh Mads

    • vinkreutzer siger:

      Hej Mads

      Nej, desværre jeg har ikke fundet den i Kbh, eller andre steder i Danmark. Lidt ØV, nu hvor jeg kigger på indlægget igen, står den stadig klokkeklart for mig. Fantastisk vin.

  2. Troels siger:

    Det er Rosforth der har l’Anglore – men de får vist så lidt, at det er præsolgt ved hjemkomst

  3. […] servering var inspireret af besøg på The Terroir Winebar i London, hvor jeg har fået ansjoser med stor fornøjelse. Ristet brød med smør, fint […]

Skriv et svar