Archive for 31. juli 2010

Pago – ny klassificering i Spanien.

Denominaciones de Origen de Pago er den øverste klassificering i Spanien. Det er på nuværende tidspunkt kun 10 forskellige Pagoer i Spanien. En Pago er en ejendom der skiller sig markant ud fra mængden, ved et exceptionelt mikroklima og nogle gode vine. Pago betyder ejendom og derfor er det ejendommen der har klassificeringen. Som jeg tolker de oplysninger jeg har kunnet finde, så er dette en klassificering der tildeles ejendomme der falder udenfor de normale områder der er tildelt DO eller DOCa status. Altså er klassificeringen egentlig ikke højere, blot anderledes.

Jeg må desværre indrømme at det er relativt få vine jeg har smagt med denne klassificering, men i går stod der én på mit bord. I øjeblikket synes jeg at Spanien generelt trækker stor opmærksomhed i verdenspressen, det kære advokat fra US har sat Jay M til at uddele de store point og de bruges så med bred pensel til at sælge nogle varer. Fint nok, men for mig at se er en stor del af typiciteten i de spanske vine gået lidt fløjten. Nu ser man ofte de allestedsværende internationale druer plantet og brugt i stor stil. Jeg ville hellere se dem bruge løs af deres mere lokale sager. Nå, men til flasken:

2007 Bodegas Martúe, Pago Campo de la Guarda – flasken var indkøbt hos min gamle læremester; Jørgensen i Vinspecialisten i Hørsholm. En mand der altid har et bredt udvalg på sine hylder, med en lind strøm af nyheder. Det er sjældent at han direkte giver mig en flaske i hånden og siger: ”Den her skal du bare smage”, så da det skete slog jeg til. Jeg kølede flasken og dekanterede en god time i forvejen. Flot sort farve med rød kant. Herlig hørm op af koppen, her er masser af karakter! Modne bær a la brombær og næsten syltede kirsebær. Fadet ligger pænt fremme i den sødlige side. Her fornemmes pænt med solbær og en anelse peber. Ud fra duften havde jeg aldrig gættet denne vin til spansk (heller ikke fra smagen skulle det vise sig…) Virkelig en flot duft, der fik lov at udfolde sig i mit store Riedel glas (Syrah Sommelier – mit favorit glas). Smagen var super flot, tæt styret intens frugt med god kølighed og balance. Igen er masse moden frugt og til sidst bider tanninen igennem og lukker flot af.

En meget moderne vin og nok det vi skal vænne os til at forvente fra Spanien. Vinen fandt jeg bagefter ud af, er fremstillet på Tempranillo 47%, Cabernet Sauvignon 37% Merlot 15% og Syrah 1%. Tempranillo er en fremragende drue, men bliver i den grad løbet over ende rent smagsmæssigt her.

Jeg glæder mig til den sidste ½ flaske i aften.

Ferie i Europa, Berliner Tapas og middag i Barolo

Minder fra en ferietur.

Så er den sommer gået og vi fik set lidt af Europa. Første stik blev taget i Berlin, hvor vi så fodboldkamp mellem Tyskland og Argentina. Nu er jeg ikke den store fodboldtosse, men det her endte som den fedeste folkefest i hele Berlin.

Tyskland - Argentina = 4 - 0

Under kampen sad vi i hotellets bar og så kampen med en masse tyskere. Det var ganske fangende og vi jublede så vidt muligt på de rigtige tidspunkter. Her blev vi introduceret for ”Berliner-Tapas”. Ikke noget jeg har hørt om før, men ganske passende til de to glas 2009 Riesling, Selbach Oster.

Tapas i Berlin bestod denne lørdag af skinke med sennepssauce, kartofler med Hvidløgsdressing. Klassisk italiensk caprese. Fiskefrikadelle og pommes rosti. Hvori det specielt tyske lå, det fandt jeg ikke helt ud af, men det lagde en fornuftig bund.

Største vinoplevelse her i Berlin var et besøg i KaDeWe som bare er det fedeste indkøbssted i Berlin. Hele øverste etage er gastronomi og vin i lange baner. Jeg fik kun kigget sporadisk på det meste, men gik mere i dybden i den tyske afdeling. Fantastisk udbud, men til lidt høje priser. Jeg faldt i snak med en flink ekspedient der stod med et par flasker. Jeg smagte lidt fra en Pfalz producent der hed Philipp Kuhn. Dels en Sauvignon Blanc i rigtig flot balance, mere fransk end oversøisk i stilen. Derefter 2 kølige røde:

2007 Philipp Kuhn, Mano Negra og Luitmar – 2 interessante vine hvor der blandes Pinot Noir med Cabernet Sauvignon i Mano Negra, ganske vellykket og med flot syre/sødme balance. Topvinen er Luitmar der blandes med Cabernet Sauvignon, St. Laurent, Blaufränkisch og Sangiovese. For mig ikke så balanceret, men sjov blanding at smage.

Et par dages stop i østrig bød på god lokal mad. Efter en længere vandretur kom vi til en hytte i næsten 2000 meters højde. Her var det omelet på menuen.

Om aftenen fik vi wienerschnitzel og anden god tung lokal mad. Vinen var så kedelig så den ikke blev noteret…

Et par timer mere i bilen og så dukkede Alba op i horisonten, lidt videre og så var der ankomst til turens gastronomiske højdepunkt; Barolo!

Ankomst til Barolo og indkvartering hos Batasiolo i Deres pragtfulde gæstehus, midt i Bofani marken i Barolo distriktet.

Vi havde kørt i bil hele dagen og havde efter en kort rundtur i området bare lyst til lidt let at spise. Vi endte på Osteria Canti Nella, midt på pladsen i Barolo by. Kunne det være mere fantastisk? Nej, det synes jeg ikke.

Vi bestilte et par startere og et par forretter. Mere end rigeligt til hvad den trætte og sløve familie kunne orde her sidst på dagen. Bedst var en pancetta med lidt honning/sennepssnask på siden.

En gang pasta med grønt sad og så lige i skabet. Nok første gang i mit liv at jeg har valgt en vegetarret. Smagte godt og mættede rigeligt.

Fra et glimrende vinkort, med fokus på Barolo, endte jeg med at bestille en

2007 Bartolo Mascarello, Barbera d’Alba, San Lorenzo – herlig ekspressiv duft af skovens bær med en herlig hindbær sorbet i toppen af kransekagen. Smagen var med blød himmelfrugt og en sødme der balancerede på knivsæggen af en elegant syre. Den sad lige hvor den gerne skulle og passede glimrende rundt til vores forskellige retter.

Dagen efter bød på 2 store måltider. Paola var i det gode hjørne og vi fik fantastisk frokost, efterfulgt af middag på Boscaretto! Mere om dette i de kommende dage.

Trekosten, Nivå Havn.

Vel tilbage fra en herlig rundtur i Europa. Det giver stof til nok et indlæg eller to, men de skal lige tastes. Vi har været rundt og besøgt hhv. Berlin, Østrig, Piemonte og Gardasøen. Nogle meget forskellige oplevelser rent kulinarisk, men med hver deres klare udtryk.

Vel hjemme igen, kan der så være noget bedre end at blive inviteret ud at spise på havnen i Nivå. Restaurant Trekosten har ligget her i en del år og det generelle man hører fra folk er positivt. Dette var vores første besøg i restauranten. Menukortet er traditionelt med nydelige klassiske retter, og mulighed for at tage månedens menu. Vi valgte alle at bestille en pandestegt rødspætte med nye hvide kartofler. Den var stegt perfekt og kartoflerne var gode. Saucen var ok, om end lidt kønsløs. Tyttebær på siden og udsigt over Øresund. Kan man ønske sig mere? Nej vel?
Vinkortet var ok, uden at være imponerende. Vi nuppede det altid kedelige, men sikre valg; Alsace Riesling, denne var Cave Hunavihr i 2008 årgangen. Glimrende, men satte sig ikke mærkbare præg i hukommelsen.
Generelt var her en god stemning og alle virkede glade. God plads til børnene, ja nærmest hele havnen de kunne lege på. Perfekt afslappet aften der blev rundet af med en glimrende dobbelt espresso! Helt klart et sted jeg gerne vil anbefale, og et sted jeg gerne kommer igen.