Menu

Måned: november 2010

At smage blindt som en høne

25. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

At smage vine blindt er en herlig lektie.

Uanset hvor kæphøj man er ved starten af sådan en session, så er man pillet ned inden aftenen er slut. Forleden mødtes vi tre drenge for at teste formen inden deres WSET Advanced eksamen i weekenden. Jeg vil spare jer for størstedelen af vores umulige bud, men blot nævne én hvor vi kunne have gættet den.

Første vin i glasset var hvid med en god grøn nuance i farven. Duften var lidt tilbageholdende, men alligevel med tydeligt græs, grønne æbler og lidt kalket stil. Smagen var balanceret med pæn frugtintensitet og frugtsyre. Noterne gik i samme retning og virkede rimelig kølige i deres udtryk. Der var umiskendelig Sauvignon Blanc karakter med græs og lidt gule tropiske frugter, men den var slet ikke varm nok til at signalere oversøisk/New Zealandsk Sauvignon Blanc. Den var heller ikke helt tør og stram nok til at være fransk/Sancerre i stilen, men alligevel gættede vi Sancerre i en lidt varm stil.

2008 Neil Ellis, Sauvignon Blanc, W.O. Groenekloof, Sydafrika

Læresætningen efter dette er som altid:
Når vinen ikke er varm nok til oversøisk og ikke stram/tør nok til europæisk, så er der meget stor sandsynlighed for at det er Sydafrika.

Hvad der ellers gik galt i løbet af aftenen har jeg besluttet at beholde bag lukkede døre, men lidt billeder kan i få.…

Read More »

Brunello i god og saftig stil

23. november 2010
 |  2 kommentarer
 |  Vindistrikt

Brunello di Montalcino er et af de mest berømte områder i Italien. Her produceres nogle af de mest interessante vine i støvlelandet, frugtintensitet bag ved store mængder fad. Nogle er vilde med det, andre forstår det ikke helt. Andre kan bare godt lide det fordi det er berømt og derfor må være lækkert. Jeg synes det er fantastiske vine, der hver især fortæller en historie. Når en vin klarer at ligge 2 år på fad og yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse i sit femte år, så er der noget om snakken. Meget ofte er fadet naturligvis meget dominerende, men nedenunder kan man hive Sangiovese-druens umiskendelige karakter frem. Her vokser små søde kirsebær nuancer frem, nogle gange mere røde, andre gange i den sorte genre. En vibrerende levende frugtsyre, der giver liv i glasset og et fantastisk modspil til maden. Ofte er alkoholen ikke dominerende og det klæder vinene ganske godt. Balance er et af de ord der ofte dukker op i mine smagenoter omkring Brunello, i stil med Bordeaux skrives også med mellemrum. Det sidste skyldes nok den umiddelbare balance mellem de tørre tanniner fra fadet og så den kølige balancerede frugt. Jeg er charmeret helt i bund af dette område, og jeg har aldrig været der. Måske er det planen næste sommer…

Det tørre stof:
Området ligger i Toscana og omkranser byen Montalcino. Næsten cirkulært med en diameter på ca. 16 km. I alt næsten 24.000 hektar, hvoraf kun de 15 % er vinmarker. Den eneste tilladte drue til Brunello er Sangiovese, i Montalcino kaldes den Brunello. Det er en speciel klon, der yder optimalt i dette område. Almindelig Brunello skal lagres i 2 år på fad og 4 måneder på flaske, Riserva skal lagres i minimum 2 år på fad og 6 måneder på flaske, inden frigivelse. Brunello di Montalcino er klassificeret som D.O.C.G. det højeste inden for italiensk vin, med de strengeste regler og kontrolsæt.

Hvordan smager det så? Fantastisk, i aften stod den på en billigere udgave med en god historie bagved. Vingården har været ejet af samme familie i fem generationer og nuværende ejer; Maria Grazia Salvioni har fingrene dybt nede i produktionen af farmens forskellige produkter, bl.a. deres dejlige saftige vine.

2005 Querceccio, Azienda Agricola, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – herlig duft med fadet i front og udviklende over en god time i glasset. Her var mørke blommer og kirsebær undervejs. Nu, sidst på aftenen er her læder og brombær. Smagen er intens med masser af mørke bær nu. Til maden spillede frugtsyren fint ind med proteinet i kalvefileten og fedmen i risottoen. Fadet er meget dominerende og nedenunder kommer så denne friske røde frugt og vokser, man kan nærmest smaske den lidt frem i munden. Virker utrolig læskende og i fin balance. En god lille sødme anes bagerst og minder mere om små røde bolsjer. God tæthed og intensitet i eftersmagen lukker godt af.

Forleden smagte jeg

2009 Querceccio, Azienda Agricola, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien – en vin der er lillebror til Brunelloen og ofte mere frugtig da den ikke lagres lige så længe på fad. Den kan sælges fra september måned i året efter høsten. Denne vin var en rigtig saftig sag, masser af røde kirsebær pakket ind i relativ høj frugtsyre. Fungerede fint for mig, men kræver nok noget mad hvis man ikke er syre-freak som undertegnede.

Generelt et område der byder på fantastiske vin-oplevelser og som jeg vil glæde mig til at besøge.…

Read More »

Costieres de Nimes smagning

20. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

Costieres de Nimes var emnet for fredag aften. Sopexa havde inviteret i byen og vi smagte en bred palet af rosévin og rødvin, fra denne lille appellation. Lille er i den grad en undervurdering, da den dækker over 10.000 hektar, hvoraf 4500 hektar er beplantet med vinstokke. Syrah og Grenache er de mest dominerende druer til både rød og rosé. Sjovt nok var dette den første rosé appellation i Rhone og i dag står 51 % af produktionen da også i roséens navn. Når appellationen er så stor, så er her naturligvis et bredt udvalg af jordbundstyper, klimaet til gengæld er mere logisk. Stærk påvirkning fra Mistralen der blæser gennem Rhonedalen og giver et typisk middelhavsklima. Lavt regnfald og masser af sol skaber gode stabile forhold for producenterne i området.

Endnu engang viser vinene herfra fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, men også en mere kedelig tendens. De 2 glimrende årgange 2007 og 2009 var rigt repræsenteret og her var misseren mest tydelig. For meget brug af fad, der bringer vinen ud af balance. Vin fra Costieres de Nimes er ikke det mest voldsomme, men behagelige bløde vine, med god frugt og lidt fedme i strukturen. Denne form for vin bliver nemt skæmmet af for meget fad. Dog er der en del producenter, åbenbart, der tror at vinene bliver mere populære, hvis de bombes med fad. For mig går fadet ind og giver vinen en ubalanceret stil med for meget sødme og nogle tørre tanniner. Som andre fejl i vin, så er det ikke med til at give balance.

Det blev kort med notater og undertegnede havde glemt sit kamera, men her er lidt kommentarer til nogle af de smagte vine.

2009 Château Saint Louis la Perdrix, rosé – herlig saftig med god sprødhed. Absolut en af de bedre rosé vine denne aften.

2009 Château Beaubois, Elegance – tæt pakket med store mængder frugt, men også tørre tanniner der skæmmede billedet lidt.

2009 Mas de Bressades, Tradition – en vin i flot og nydelig harmoni. Et godt visitkort hvor frugt og balance var i fokus.

2009 Clos des Américains, desirs de Bacchus – en cuvée til amerikanerne, jo tak. Her var pakket bløde saftige tanniner ned i en flot designet flaske. Frugten var koncentreret, men uden den store karakter. Hvis denne vin var fremstillet et andet sted i verden, så ville jeg ikke være overrasket. Egentlig lidt ærgerligt, men det var bare ikke typisk Nimes.

Der var også visse vine der ikke var med til smagningen, Château Saint Louis La Perdrix Rouge og Château Guiot fra kon-kolleger, samt Skjold Burnes Domaine Mas de la Tour. Kedeligt da jeg gerne havde smagt dem i sammenhæng med de andre.

Efterfølgende var der middag på Café Ketchup i Tivoli og udsigten var nok det bedste ved det. Menu med kommentarer:

1 kammusling delt i to med rodfrugter på flere måder til start.

4 skiver andebryst anrettet på lidt grønt, bønner og perlebyg, samt rosenkål til hovedret. Anden så rød at man skulle tro den kun havde vinket til panden, rosenkål var ”erstatning” for årstidens svampe.

Salaten blev serveret sammen med 2 små stykker ost.

Stor tak til Sopexa og Inter Rhone for en hyggelig aften, i selskab med importører og journalister.…

Read More »

En vinbonde fra Sonoma kom forbi

14. november 2010
 |  Ingen kommentarer
 |  Vinsmagning

Jeg mødte en vinbonde. På besøg hjemme hos en gammel veninde, sad der en mand der lige har købt jord i det forjættede land. Familien har købt et stykke jord i Sonoma County, på den vestlige side af Mayacamas bjergene. Her er vi nærmest på toppen af et bjerg, med en meget mager jordbund, hovedsagelig basalt og en stor mængde kæmpe sten. De største sten er nu ryddet ud til siden og har givet plads til 7 acres (små 3 hektar) med vinstokke. Målet er at lave en Bordeaux blend, så beplantningen er mest Cabernet Sauvignon. Vingården er endnu ikke navngivet, men billedet af disse sten i yderkanten fik mig til at tænke på ”Clos” som i Frankrig. I Frankrig bruges betegnelsen Clos ofte når vinmarken er indhegnet af sten.

Indtil videre er familien lidt delt, med en bror i Californien og en bror i Danmark, som arbejder som advokat. De havde medbragt et par vine fra nabo ejendommen, Audelssa, som vi skulle smage. De arbejder tæt sammen med denne vingård og kommer også til at bruge samme vinmager; Erich Bradley. Sat sammen en hyggelig eftermiddag, fik vi smagt på lidt vine og talt lidt om hvad jeg mener man skal være opmærksom på når man starter en vingård. Min erfaring på dette punkt er ikke så stor, men mine idéer, tanker og holdninger er ganske omfattende. Vi nåede i øvrigt kun gennem overfladen, så jeg håber vi mødes til endnu et par kander vin. I dag importerer familien i mindre grad vinene fra Audelssa og sælger videre til venner og bekendte.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Sonoma Valley – herlig ekspressiv duft med noter af lidt ristet peber, brombær, solbær og lidt ristede toner fra fadet. Når vinen kommer i munden er det første man lægger mærke til, de meget bløde modne tanniner. Solbær og brombær dukker op og følges straks af de toastede toner fra fadet. Fornuftig fylde, uden at det bliver en kraftig vin. Der er en lille tone af noget grønt, som ligger på grænsen af det behagelige, men som alligevel er med til at give vinen lidt kant. Hvis dette element af grøn peber ikke var der til at give lidt friskhed og kølighed, så tror jeg hurtig denne vin kunne blive kedelig, men når det er her, så er resultatet godt. Velbalanceret frugt med modenhed og let kølig karakter.

2007 Audelssa, Summit, Sonoma Valley – fremstillet af 38% Cab Sauvignon, 35% Merlot, 12.5% Cab Franc, 10% Malbec og 4.5% Petite Verdot. Så begynder de at vise at de gerne vil lege Bordeaux vin. En hård kamp at tage op med et distrikt der har så solid forplantning i verdenshistorien, men kom nu bare. De vandt en konkurrence i 1976 og siden har de troet at alle deres vine er bedst. Nå, men tilbage til glasset: en lidt mere diskret duft med en lidt sødere tone, jorbær grød, hindbær og solbær. Vanillesødme fra fadet. Smagen er virkelig godt balanceret, men lidt tilbageholden. Både frugtsyre og tannin ligger i den lidt højere ende, men i balance. Her er peber, hindbær og kirsebær sten. Flint giver et lidt køligt og mineralsk udtryk. Udmærket vin i pæn balance, men heller ikke helt billig, vi har nu passeret 200,- kr. mærket og så er der meget konkurrence på det danske marked.

2006 Audelssa, Cabernet Sauvignon, Reserve, Mountain Estate Grown, Sonoma Valley – en flaske der vejer 2 kilo og er lukket med en ubehagelig hætte af klam plastic. Kun 18 fade, udvalgt af Erich Bradley, for bedste balance og koncentration. En stor vin med en flot ekspressiv duft , her er mokka og chokolade i flot harmoni med stor fedladen sort frugt; solbær og blommer.…

Read More »

Opskrift på Rosmarin brød eller foccacia

13. november 2010
 |  11 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Rosmarinbrød er noget jeg altid har nydt. Husker en middag hvor vi fik det sammen med et par skiver trøffel-salami og lidt olie. Enkel, flot og god servering. For nylig var jeg så til middag i basketklubben, med buffet og her stod så pludselig et rosmarinbrød der var bedre end noget jeg havde fået tidligere. Fik fundet bage-mutter og lokket opskriften ud af hende. Dejlig underspillet var hun: ”Nej det er ikke noget særligt.” Herligt, jeg noterede heftigt ned på telefonen og i baghovedet og gik i gang dagen efter. Her er så nogenlunde den opskrift jeg fik,og resultatet var næsten lige så godt, allerede i første runde.

10 gram gær
7 dl. Koldt vand
1 spiseskefuld sukker
2 Spiseskefulde salt (Ikke Læsø som på billedet, der er Maldon i skålen)
700 gram hvedemel. ”Nej det behøver ikke være noget fancy italiensk 00 eller noget” Jeg brugte dog 00 alligevel.
½ dl Olie

Det hele blandes sammen og stilles på køl i 10 – 18 timer overdækket.
Herefter hældes det i en form der ”fores” med bagepapir smurt med olie. Lad det temperere i 1 time ved stuetemperatur. Herefter hældes en god del olie over med rund hånd og der drysses med rosmarin og havsalt.
200 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Vigtigst at brødet har en flot gylden sprød skorpe.

Et herligt nemt brød, der ikke giver snavsede fingre og ikke tager meget mere end 2 x 10 minutter.

Håber at ovenstående giver mening for jer.

Opdatering:
Det er lavet mange gange siden denne opskrift blev skrevet, håber at I også har haft held med det. Naturligvis kan dette også laves som foccaciabrød uden rosmarin

God weekend og god fornøjelse med brødet.…

Read More »

1976 Amarone Vs. Barolo. Dom P 02 som ganerenser

11. november 2010
 |  1 kommentar
 |  Vinsmagning

En herlig eftermiddag og aften i Vordingborg. Anders fra Skjold Burne havde disket op med et stort julemarked. Vi smagte en del af vores vine fra Skjold Burnes julekampagne og de var fuldstændig som ventet. Derudover havde Anders stablet en kultbar på benene. Her kunne man så købe sig til et glas af de lidt bedre ting og få det skænket og testet af undertegnede. Fantastisk arbejde endnu engang. Her er aftenens 3 største oplevelser på vinfronten.

1976 Marcenasco, Renati Ratti, Barolo – proppen virker lidt tør, men kommer næsten med op i ét stykke. Duften kommer med det samme; stramt kirsebær og læder. Op i glasset og så lukker den mere op. Er klar fra start med friske små røde bær; kirsebær, hindbær og lidt næsten umodne jordbær i baggrunden. Her er klare alderdomsnoter, som læder, cigarkasse og en animalsk note i retning af velhængt oksekød. Smagen er utrolig fin og meget elegant styret med en frisk frugtsyre, og nogle tanniner der stadig tager ved, men er meget bløde og behagelige. Igen kirsebær og hindbær som dominerende røde frugter. Fadets præg er indarbejdet på fineste vis. Giver en lang afslutning, hvor kirsebærstenene spiller slot med og giver en meget frisk slutning. Voksede sig lidt mere robust i glasset, men holdt ellers ved sin rene frugtdrevne stil. Samlet set et rigtig flot eksempel på moden Barolo der smagte godt.

1976 Sartori, Recioto della Valpolicella, ”Amarone” – proppen virkede blød, men kom op i ét helt stykke. Farven var her helt brun og den første duft virkede som eddikestik. Absolut ikke gode tegn. Efter fem minutter i glasset begyndte forvandlingen; eddiken var væk. Der dukkede aldrig rød frugt op, men moden blomme og lidt bolcheopkog. Læder var klart mest dominerende med træ og tørrede frugter; figner og rosiner. Smagen var som gammel portvin, eller gammel sydfransk dessertvin. Brune noter og efterårets faldne blade i den våde skovbund. Havde en blød viskositet og egentlig en friskhed nedenunder disse brune noter. Voksede sig lidt større, inden den faldt fra hinanden.

Virkelig interessant at sammenligne to så store vine, og områder, 34 år efter høsten. Jeg må nok sige at den Barolo tog pusten lidt fra mig, virkelig lækker vin der var i så smuk balance. Som et fuldendt stykke musik.

2002 Dom Perignon, Champagne – hvad så? Kan den leve op til den massive hype der allerede er skabt om denne Champagne. Jeg ser sådan på det at man kun kan blive skuffet hvis man sætter sine forventninger derop. Thomas har sørget for at trække forventningerne lidt ned og det er nok også meget sundt. Dette er på ingen måde en færdig flaske vin. Den er piv-ung og viser kun en brøkdel af hvad den kommer til at vise. Lige nu er dette en syrlig kop vin, med en enorm koncentration. Her er noter af citrus, lime og frisk grøn græs. Lidt fersken og melon med æblerne lidt mere i baggrunden. Syren er naturligvis meget frisk nu og her, men intensiteten i vinen er høj. Det er for mig tydeligt at der ligger mængder af indtryk og gemmer sig bagved muren af syre. Det her vil blive rigtig flot om nogle år. Jeg gemmer mine flasker og glæder mig.

En dejlig aften og vi kan kun glæde os til næste år.…

Read More »

Mortens and med hvidvin, eller rødvin?

11. november 2010
 |  2 kommentarer
 |  Ikke kategoriseret

Mortens aften og en lille diskussion på Facebook ledte til at aftenens menu står på orangemarineret andebryst, hertil kartofler stegt i ovnen. Menuen var inspireret af Gastromand.dk, men da vi her i huset ikke er de store svampespisere, så sprang vi den del over.

Jeg lavede en sprød salat med spinat-blade, peberfrugt, tomater, appelsin og tranebær.

Ovnstegte kartofler med lidt løg og gulerødder.
Andebrysterne var marineret i appelsinsaft hele dagen og så sådan ud inden de ramte panden.

Efter panden kørte jeg en intervalstegningsprocedure, som var virkelig vellykket.
Saucen lavede jeg på orangesaften og kogte godt ind.

Hvilken vin skal man så sætte til? Det der giver et fingerpeg er hvordan maden er komponeret. Her kommer til at være fedt fra anden, orangesmag, hård stivelse og sprød grøn salat og det søde fra tranebærrene. Selve anden er ikke så fed og saftig i sig selv, så noget vin uden tannin vil være bedst. Tanninen i fx en Cabernet Sauvignon baseret vin vil absolut give en kedelig kombination med sødme, orange og relativt tørt kød.

Det mest oplagte vil være noget Bourgogne, gerne en kraftfuld Gevrey Chambertin der er kendt for sine noter med orangeskal. Der er stor sandsynlighed for at det vil virke flot, men min kælder havde ikke lige en Gevrey som passede på beskrivelsen. Alternativet, med en fornuftig pengepung i beholdning, vil være en oversøisk Pinot Noir. Her bør der være intensitet og lidt sødme til at spille med, uden at vinen bliver for kraftig. I min lokale Super Best/Dalgaard var bedste bud

2006 Neudorf, Pinot Noir, Tom’s Block, Nelson, New Zealand – flot sprød duft med kølige bær og lidt vanille-sødme fra fadet. Smagen var rigtig flot balanceret med fokus på den røde frugt og en lidt høj frugtsyre til at binde tingene sammen. Thomas i forretningen havde lovet den var koldklima-agtig mere end oversøisk kogt, det havde han heldigvis ret i. Den passede rigtig godt sammen med maden. Især når den blev smagt sammen med and og orangesauce. Den syre og intensitet ville den rigtig gerne lege med og det spillede.

For nogle år siden blev jeg dog udsat for noget så lækkert som en gammel Sauternes til en ret med orangemarineret høne. Den sødme der så behageligt var balanceret ned i denne Climens 83 var perfekt til hønen og orangemarinaden.

Foranlediget af det og min kærlighed til vinene fra René Muré, så fandt jeg også en flaske

2003 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Gris, Alsace frem. Enorm fedladen i glasset og man kunne næsten se det. Dyb gylden farve med næsten olieret struktur. Lagde sig smukt u munden med en lille sødme og fin finesse. Noter af acacie, orangeskal og så en lille tone af bitter abrikos. 2003 årgangen var også meget varm her i Alsace og det har nok været svært at få det pakket ind her. En pæn syre gjorde dog sit til at frembringe en fornuftig balance i vinen. Til maden virkede den til gengæld lige efter hensigterne, havde sødmen og fedmen, samt det lille bitre element der gav godt modspil.

Hvad vil min anbefaling så være næste gang? Pinot Grisen i et lidt køligere årgang er jeg sikker på vil være et perfekt match. En kølig nord Rhone som Kasper ville have foretrukket er heller ikke umuligt. Helst ville jeg dog gerne dekantere en stor Gevrey Chambertin….…

Read More »