Costieres de Nimes smagning

Costieres de Nimes var emnet for fredag aften. Sopexa havde inviteret i byen og vi smagte en bred palet af rosévin og rødvin, fra denne lille appellation. Lille er i den grad en undervurdering, da den dækker over 10.000 hektar, hvoraf 4500 hektar er beplantet med vinstokke. Syrah og Grenache er de mest dominerende druer til både rød og rosé. Sjovt nok var dette den første rosé appellation i Rhone og i dag står 51 % af produktionen da også i roséens navn. Når appellationen er så stor, så er her naturligvis et bredt udvalg af jordbundstyper, klimaet til gengæld er mere logisk. Stærk påvirkning fra Mistralen der blæser gennem Rhonedalen og giver et typisk middelhavsklima. Lavt regnfald og masser af sol skaber gode stabile forhold for producenterne i området.

Endnu engang viser vinene herfra fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, men også en mere kedelig tendens. De 2 glimrende årgange 2007 og 2009 var rigt repræsenteret og her var misseren mest tydelig. For meget brug af fad, der bringer vinen ud af balance. Vin fra Costieres de Nimes er ikke det mest voldsomme, men behagelige bløde vine, med god frugt og lidt fedme i strukturen. Denne form for vin bliver nemt skæmmet af for meget fad. Dog er der en del producenter, åbenbart, der tror at vinene bliver mere populære, hvis de bombes med fad. For mig går fadet ind og giver vinen en ubalanceret stil med for meget sødme og nogle tørre tanniner. Som andre fejl i vin, så er det ikke med til at give balance.

Det blev kort med notater og undertegnede havde glemt sit kamera, men her er lidt kommentarer til nogle af de smagte vine.

2009 Château Saint Louis la Perdrix, rosé – herlig saftig med god sprødhed. Absolut en af de bedre rosé vine denne aften.

2009 Château Beaubois, Elegance – tæt pakket med store mængder frugt, men også tørre tanniner der skæmmede billedet lidt.

2009 Mas de Bressades, Tradition – en vin i flot og nydelig harmoni. Et godt visitkort hvor frugt og balance var i fokus.

2009 Clos des Américains, desirs de Bacchus – en cuvée til amerikanerne, jo tak. Her var pakket bløde saftige tanniner ned i en flot designet flaske. Frugten var koncentreret, men uden den store karakter. Hvis denne vin var fremstillet et andet sted i verden, så ville jeg ikke være overrasket. Egentlig lidt ærgerligt, men det var bare ikke typisk Nimes.

Der var også visse vine der ikke var med til smagningen, Château Saint Louis La Perdrix Rouge og Château Guiot fra kon-kolleger, samt Skjold Burnes Domaine Mas de la Tour. Kedeligt da jeg gerne havde smagt dem i sammenhæng med de andre.

Efterfølgende var der middag på Café Ketchup i Tivoli og udsigten var nok det bedste ved det. Menu med kommentarer:

1 kammusling delt i to med rodfrugter på flere måder til start.

4 skiver andebryst anrettet på lidt grønt, bønner og perlebyg, samt rosenkål til hovedret. Anden så rød at man skulle tro den kun havde vinket til panden, rosenkål var ”erstatning” for årstidens svampe.

Salaten blev serveret sammen med 2 små stykker ost.

Stor tak til Sopexa og Inter Rhone for en hyggelig aften, i selskab med importører og journalister.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.