Nytårsaften 2010
Nytårsaften 2010 udviklede sig til lidt af en gastronomisk rejse. Planen var naboer og na-na-naboer, samt alle vores dejlige børn. I alt 6 voksne og ca. lige så mange børn. Alle bidrog med et par retter fra skabet og så endte vi med denne tour de force menu. Vin var også planlagt til fingerspidserne og jeg fik lov til at bidrage med alt, undtagen 2 flasker Champagne.
Til at starte med kørte vi 4 flasker Champagne:
2004 Comte de Marne, Charles Mignon, Grand Cru Champagne – god frugt med en lidt røget tropisk tone. Mild og cremet mousse, meget nem at gå til og ganske indsmigrende. En god fylde i munden med blød moden eftersmag. En vin der er klar til at drikke og som giver meget fra sig.
2004 Leon Launois, Brut Prestige, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – fokuseret og meget mere forfinet i sit udtryk, men samtidig mindre fyldig. En fantastisk floral duft med hvide liljer og grannåle. Citrus og lidt kandiseret sødme. En intens Champagne med fin balance.
2004 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – et anderledes modstykke til Launois. Fin og endnu mere citrus. Fokuseret og mere lukket i stilen. Mere tør og nok lavere dosage. Flot balance og med så meget mere inde bagved. Den her skal nok udvikle sig smukt.
2002 Pierre Moncuit, Brut Millesime, Mesnil-Sur-Oger, Grand Cru Champagne – så var den hjemme. Fuldendt balance, citrus, modenhed der havde givet lidt mere krop. Blomsterbutik og duften af en frisk græsplæne.
Det var en perfekt serveringsrækkefølge, hvor hver enkelt Champagne fremstod super flot og den næste var lige nummeret bedre hver gang. Herligt.
Hertil en stor mængde hapsere fordelt på to fade.
Første fad var med havets gode udvalg og bød på laksecreme på toast, fiske-delle på rugbrød, røget kammusling, rogn på blinis, blæksprutte og peberrods-tomat.
Andet fad var fra marken, uden jord, og bød på tørret svin omkring ostecreme, rådyrpaté, pølse om cornichon, røget mørbrad med æble, samt oliven og bagte tomater.
Så endelig lidt Riesling på bordet fra 2 af mine Mosel favoritter. Begge flasker dekanteret dagen i forvejen, da jeg ved det tangerer barnemord at drikke så ung Riesling.
2008 Dr. Loosen, Graacher Himmelreich, Riesling Kabinett, Mosel – ganske nydelig balanceret med en ren fugt og sødme lige netop underspillet nok til at det gav balancen. Virkede som en god start. Intensitet var ok, men blev blæst af banen af:
2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – her var hele orkesteret på plads i orkestergraven. Violinen spillede med små nydelig klimt og celloen gav dybden med pæn bas. Stortrommen tilførte kompleksitet og bredde i billedet og dirigenten holdt alle de enkelte individer på plads. Perfekt vin, som bliver bedre for hver gang. Nu må vi springe 2011 over med at smage mere på denne og gemme de sidste flasker til engang efter 2018.
Hertil fik vi 2 glimrende serveringer, den ene med kylling og den anden med kalvekød. Hver med deres sauce og det viste sig at kalven var god med Loosen og kyllingen passede bedst med Haag. Anrettet i nogle spøjse tallerkener…
De røde vine var ventet efter denne rundtur i verdens 2 bedste distrikter for hvide vine. (Schhh… nævn ikke Bourgogne!! Red.) Rhonedalen fik lov til at byde ind med et par perler fra kælderen.
1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – tegl, dyb brombær,garrigue, læder, fyrretræ, græs? Blød og varm moden frugt, danser over tungen og smører den flot ind i creme. Hindbærsyltetøj og fin finesse. Vokser sig dejlig balanceret frem og giver med god lang eftersmag lige netop det forventede udtryk af god moden Chateauneuf-du-Pape i den mere klassiske stil hvor balance er at foretrække frem for tyngde.…