Roussillon 1996 – 1875

Roussillon er et rent skatkammer af fantastiske vine. Både hvidvin og rødvin fra området fortjener mere opmærksomhed end de får til dagligt. Denne dag var dog allokeret til de søde udgaver fra området. Sopexa havde inviteret til en interessant og meget bred smagning. Vi skulle smage 8 forskellige vine, der skulle dække emnet bredt. Forskellige tper af producenter, både små familieejede domainer og store kooperativer. Alle 4 appellationer og årgange fordelt over et bredt spekter.

De 4 appellationer for sød vin i Roussillon er:

Rivesaltes – i mange forskellige variationer. Grenat er den røde friske udgave og så spænder de ellers over let fadlagrede udgaver til meget fadlagrede udgaver. Stor variation, især på hvor oxiderede de enkelte typer er. Se dig for og stol på din vinhandler når du køber disse – eller gå på opdagelse og lad dig forføre.

Muscat de Rivesaltes – friske ikke oxiderede søde vine på Muscat i 2 varianter: Muscat d’Alexandrie og Muscat a petits grains. En stor appellation og derfor også meget stor variation i kvaliteterne.

Maury – verdensklasse sød rød vin fremstillet mest på Grenache noir. Intense vine og nogen vil mene de bedste ledsagere til chokolade og chokoladedesserter. Kan minde lidt om Portvin, men er lavere i alkohol og dermed også lidt nemmere at gå til.

Banyuls og Banyuls Grand Cru – her er vi på grænsen til Spanien, helt ude ved middelhavet. Intense vine der påvirkes af kystklimaet. Grenache er igen hoveddruen. Mange udgaver er oxiderede og meget delikate i smagen. Kig efter ”Rancio” på etiketten for varianter der er lagret i store glaskrukker ud under solen. Fantastiske vine.

Vi fik et glimrende foredrag af Eric Arrasil fra området der fortalte lidt om klimaets indflydelse og hvor vigtig terroiret er i de enkelte områder. Det mest interessante kom dog frem i glassene, her er mine kommentarer. Jeg er begyndt at tildele vine point når jeg smager i disse grupper, mest som en rettesnor for mig selv. De er på og følger stort set den oprindelige 100 point skala, dog i en lidt mere moderat udgave.

Med disse årgange kan man ikke lade være med at tænke lidt på historien undervejs. For mig var første milepunkt 1969, der er ældre end mig. Derefter blev det kun vildere med historiens vingesus.

1996 Muscat de Rivesaltes, Domaine Cazes – klar ravgylden med duft af ristede nødder, frisk gule frugt og blomsterbutik. Høj sødme i munden der blev holdt let i skak af en over medium syre. Noter af hasselnødder, modne pærer, ingefær og lidt bitter grape. Ikke så intens, men ren i sin stil. 83 point.

1989 Banyuls Sélect Vieux, SCV Banyuls L’Etoile, 15 års lagring inden aftapning – mørk brun med duft af hasselnødder, støv, frisk peber. Sødme der træder frem i munden med en medium plus syre der balancere billedet. Noter af bitter mørk chokolade, sorte blommer og oxidative noter med læder, træ og gammel kælder. Tør i stilen, hvor frugten lå og gemte sig lidt bag hjørnet. Noget sort skiffer holder måske igen på noget af det charmerende? Udvikler lidt toffee karamel og kaffetørhed. 89 point.

1975 Maury, Domaine Mas Amiel, udendørs lagring i ét år på glasballoner efterfulgt af 32 år på foudres (350 hl) fransk egetræ – dyb brun og dejlig tyktflydende. Intens ekspressiv duft med ristede nødder, kirsebær friskhed, lidt animalsk og kaffebønner. Fadet til stede nedenunder i duften, men frugten dominerer klart. Smagen viser en fin elegant stil med frisk frugtsyre og en citrusfriskhed der spiller godt op mod sødmen. Virker stadig meget ung med et potent overskud. Her udvikler sig smagsnoter af hvid peber, marinerede figner og kandiseret orangeskal.…

Read More »