Smager rødvin af vindruer, kirsebær eller??

Smager rødvin kun af vindruer? Nej, vel. Rødvin har nok den mest komplekse sammensætning af nuancer i duft og smag. Det her indlæg vil præsentere dig for en anden vin, der også har en meget kompleks sammensætning af duft- og smagsnuancer.

Hvordan smager rødvin? Eller på en anden måde; hvilke smagselementer er der i rødvin? Lad os starte med at slå fast: der bruges kun vindruer til fremstilling af rødvin. Der bruges ikke hindbær, jordbær, solbær, læder, kaffe, skiffer, jordbund, svedig hestesaddel eller andre obskurditeter. Rødvin er som hovedregel fremstillet af vindruer af sorten Vitis Vinifera. Herunder findes et meget bredt udvalg af druesorter, alt fra Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah osv. Alligevel ender vi med at læse vinbeskrivelser der kommer med udtryk fra sorte eller røde kirsebær, ristede mandler, modne blommer eller andre varianter af frugter og bær.

Komklusion: selv om rødvin kun er fremstillet af vindruer, så smager rødvin af meget andet.

Hvis vi kigger på en del af smageskemaet fra W.S.E.T.  så kan vi se en lang række af frugter, blomster, krydderier m.m. Se på side 2 i dette link.
Alle disse varianter kan vi finde med lidt træning og det giver os en vin med kompleksitet og bredde i smagsbilledet. Vi jagter vine fremstillet på én eller flere druer, hvor vi kan finde en bred vifte af smagsnoter, gerne mere end fem frugter og lidt krydderi i baggrunden af mundhulen. Så er vi som vinsmagere glade.

Denne tese beskriver meget godt hvorfor jeg i mange år ikke har været interesseret i alkoholiske drikke, fremstillet på andet end vindruer. Her finder jeg diversiteten og bredden i smagsoplevelserne. De senere år har jeg så gang på gang stødt på en vin med samme bredde i smags og duftnoter som rødvin fremstillet på vindruer. Denne ”nye” vin i klassen er fremstillet på kirsebær og det gøres af folkene på Frederiksdal Gods. Her kan jeg endnu engang konstatere at Kirsebærvin fra Frederiksdal gods er fremstillet af kirsebær, men smager af meget andet.

Jeg har omtalt dem ved flere lejligheder og smagt dem ved endnu flere. Nu stødte jeg så på Harald Krabbe forleden, til en juleeftermiddag, hvor han præsenterede et par friske varianter. Disse 2 nyheder bragte endnu engang nye nuancer frem i glasset.

 2010 Frederiksdal Gods, Catherine, Lot no. 11-01, 13 % alkohol – som sådan gæret ud til en tør udgave. Fremstillet af kirsebær, men med en duft som stor rødvin og med samme brede kompleksitet. Naturligvis er kirebær den mest fremherskende duft og smagsnote, men absolut ikke den eneste. Her er brombær, våd skovbund og hindbær i intens stil. Frugten er dominerende med en behagelig underliggende sødme der ikke bliver for meget. Skal vi sammenligne med en rødvin, så er dette Frederiksdals bud på en Amarone, i den lidt søde stil. Fremragende og en vin jeg med glæde vil nyde til en grillet lammekølle, eller traditionel julemad.

2011 aftapning Frederiksdal Gods, Sur Lie, Lot no 11-02, 13,5 % – så er vi mere i den klassiske stil fra godset. Sødme, kraft og intensitet helt nede fra mellemgulvet i denne vin. Bred som en modnet Banyuls, elegant som en LBV Port. Der er absolut fadpræg i denne, hvor vinen har oxideret en anelse og det har rundet lidt kanter af. Blød og meget balanceret. Igen en bred vifte af nuancer, blommer og rabarber er næsten mere present end de røde kirsebær. En god intens udgave, der ligger niveauet over deres 2009 Vintage udgave.

frederiksdal gods kirsebærvin

Sur Lie og Catherine

Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne understrege at hvis du IKKE kan finde nogle af disse special udgaver, så skal du være glad for at finde deres visitkort:

2009 Frederiksdal Gods, Vintage Kirsebærvin, 16,5 % – som altid voldsomt imponerende og rigtig flot afstemt. Jeg nyder at teste de specielle aftapninger, men denne sidder altså lige i skabet! Intens frugttyngde og flot balance med sødme og frugt. Nyd den let afløles sammen med en god dessert, eller som et lille måltid i sig selv.

Frederiksdal Gods Kirsebærvin

2009 Vintage Kirsebærvin

Samlet set så er budskabet: prøv disse vine og nyd bredden i smagen og duften. Hvor utroligt det end lyder, så udvikler der sig nogle dejlige nuancer fra disse kirsebær. På samme utrolige måde som der gør med vindruer, rundt i verdens vindistrikter.

11 comments

  1. Troels siger:

    har lige smagt Frederiksdal for første gang i dag. Det var Sur Lie, som smagte rigtig fint – imponerende dyb næse og fin koncentration. Mit bud vil være, at den bør ligge 2-3 år for rigtigt at komme på plads, men smager også strålende nu. De skriver i deres eget materiale, at den er perfekt til ris a l’amande – der mener jeg nu ikke den er sød nok.
    Glæder mig til at smage deres almindelige kirsebærvin, Catherine og ikke mindst Solera, som vi har været så heldige at kunne købe 6 flasker af.
    Alt i alt; det er et seriøst produkt, som bliver spændende at følge i årene fremover.

    • vinkreutzer siger:

      Hej Troels

      Jeg tror du har ret i at den vil have godt af lidt flaskelagring. Jeg vil glæde mig til at smage den, når det sker. Jeg vil holde mig til deres Vintage Kirsebærvin til Ris a l’amande – den vil sidde lige i skabet tror jeg.

      God fornøjelse med deres Solera, det er super godt. Jeg har dog ikke smagt deres seneste aftapning af denne, men den kan kun være bedre end den forrige 🙂

      Hyg dig

      Frederik

  2. Gastromanddk siger:

    Som altid spændende læsning

    Tror vi vil forsøge os med en enkelt flaske Catherine.

    Vi er netop blevet anbefalet Frederiksdal til nytårsmenuens hovedret (http://gastromand.dk/nytarsmenu-2011/).

  3. Tak for en interessant blog post. Jeg har ikke selv gjort mig i kirsebærvin, men det lader til at være forsøget værd…

    En anden interessant ting ved rødvin er også, at skallerne under fremstillingen er med til at udvikle garvesyre – det der giver den der sjove tørhed omkring gummerne – i modsætning til hvidvin, hvor skallerne ikke er med.

    Hvordan smager garvesyren i sådan nogle kirsebærvin?

    Mange hilsner

    Joel

    • vinkreutzer siger:

      arvesyren, eller tanninen som jeg hellere vil kalde det. Er naturligvis ganske present i disse vine, men absolut ikke dominerende. Der er rigtig meget ekstrakt og intensitet fra frugtsyren, det overdøver i den grad tannin-præget. Jeg vil sige at tannin niveauet er højt, men meget modne tanniner der ligger godt på paletten.

      Det er absolut værd at prøve, men hold dig til disse fra Frederiksdal. Jeg har ikke set, eller smagt andet Kirsebærvin der når det til sokkeholderne.

      Hyg dig
      Frederik

  4. Rasmus siger:

    Hej Frederik

    Godt indlæg. Rart med baggrundsinfo og sunde refleksioner.

    Jeg har hørt tal mellem 200 og 600 til angivelse af det samlede antal forskellige aromatiske forbindelser i druevin (afhængigt af om man tæller alle eller kun dem, man faktisk kan lugte). For den enkelte vin ligger tallet typisk mellem 25 og 50.

    Få andre fødevarer kan matche det tal, om end sådan noget som moden blåskimmelost med et par og tyve forbindelser, kaffe, kakao og andre fermenterede produkter kan komme godt deropad.

    Men selvom vin af druer traditionelt topper listen af komplekse fødevarer og drikke, må vi ikke glemme, at øl med 2-300 aromatiske forbindelser og lagret cider, som jo i bund og grund er vin af hhv. byg og æbler, på gode dage kan matche mange druevine på kompleksitet.

    Frederiksdal leverer et flot bevis på, at vi kan føje kirsebær til listen over typer og sorter af råfrugt med potentiale for kompleksitet. Men hvilke andre frugter besidder det potentiale? Ris? Pærer? Blommer? Majs? Sukkerrør og kakaofrugter? Honning (kan nok ikke kaldes en råfrugt)?

    Hedder listen for komplekse drikke:
    1) Druevin
    2) Øl
    3) Æblecider
    4) Kirsebærvin
    5) De andre

    ?

    Eller kunne mange flere frugter, bær, korn, nødder, grøntsager etc. manipuleres til stor kompleksitet, hvis vi ellers havde kulturen for det?

    Hvad tror du (og andre på tråden)?

    Rasmus

    • vinkreutzer siger:

      Tak for dit input Rasmus. Det er store tal og det er ganske interessant at få sammenlignet råvarer på denne måde.

      Mit bud vil være et åbent gæt, jeg tror ikke at jordbær vil komme derop, men skulle blommer ikke have en chance? Enig med Morten i at stikkelsbær også kunne være en mulighed.

      Jeg glæder mig meget til at se hvordan disse vine vil udvikle sig i flasken. Hvad er jeres bud?

      Frederik

  5. Morten Brink siger:

    @Rasmus: Kvæder, Stevnskirsebær og stikkelsbær – og måske hyldebær. Det tror jeg har potentiale.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.