Sushi i Torvehallerne

Sushi kan købes i mange forskellige forklædninger i det Københavnske billede i disse år. At finde den rigtig gode sushi, som adskiller sig fra det store udvalg, det kræver lidt mere tid. Efter at have set den fantastiske Jiro Dreams of Sushi  for nylig er jeg måske blevet endnu mere eventyrlysten efter den gode sushi.

Har du et godt hemmeligt sted i Københavnsområdet. hvor der serveres lækker sushi? 

Jeg har gennem årene smagt fra mange forskellige udbydere og her er det endnu engang lykkedes mig at finde en hvor niveauet var langt over middel.
SushiLovers som huserer i Torvehallerne er virkelig en tur værd, hvis du godt kan lide den gode sushi. Køkkenet er åbent og intet skjules. Her er ganske enkelt gode råvarer og fokus på at tilberede dem rigtigt. Vi var forbi 2 personer og delte disse 2 serveringer en fredag til frokost.

Sashimi

Sashimi var flot anrettet med en herlig krabbesalat i citronen for enden, tun, laks, reje, fantastisk lækker kammusling og sidst men ikke mindst en herlig spicy tuna. Anrettet smukt og effektivt ovenpå frisk salat og med tang.

Rulle med herlige smagsnuancer

SushiLovers  roll var med frisk dybstegt reje og beklædt med et bredt udvalg af fisk på toppen. Utrolig flot komponeret med ris i den rette konsistens.

Tak for et godt måltid og god fornøjelse til dig der søger den gode sushi.

One comment

  1. Carsten siger:

    Det ser dælme godt ud, og jeg må sige jeg havde en super dag i Torvehallerne. Jeg gik straks hjem og lavet hjemmelavet sushi sammen med fruen ! hehe

Skriv et svar