Moden vin til smagning på Le Sommelier. Ampeau, Caillou, Molitor, Krohn etc.

Uha, klubben skulle sige på gensyn til et markant medlem, der stikker af til London i et år. God tur Christina, vi ses når du kommer tilbage. Vi var en lidt mindre forsamling på Le Sommelier til aften, da der var indløbet en del afbud. Vi var salgschefen, salgschefen, journalisten (han har skrevet en bog), sælgeren, studinen og undertegnede – et meget hyggeligt selskab. Som vanligt fyrede Simon op under kedlerne og servicerede os med vine i en lind strøm.

Afslutningsvis var der flasker i vindueskarmen

Konceptet var som altid: medbring en flaske eller flere, minimum 10 år på bagen. Maden på Le Sommelier var som altid upåklagelig. Vinene denne gang holdt et meget højt bundniveau og toppen var fantastisk. Visse vine bliver helt vilde i deres duftunivers, når de bliver gamle. Her kommer nuancer frem, som man normalt kun kan drømme om. Man kan muligvis argumentere for at dette er for mange komplekse vine i løbet af én aften, men: somebody has to do the dirty job!! Enkelte af disse vine, især Bourgognerne, kunne man sidde og dufte til i timevis, uden at finde alle nuancer. Hver gang næsen vendte tilbage til glasset, var der sket en markant udvikling. Man kunne ønske sig en god stol og to glas Bourgogne til en lang aften med en god bog. Her følger billeder og kommentarer fra aftenen.

En fabelagtig Riesling, der med sin fylde ikke var så klassisk. Halbtrocken er et pudsigt begreb, der sætter sig midt mellem to stole

2001 Markus Molitor, Graacher Himmelreich, Riesling, Auslese**, halbtrocken, Mosel – med sine 12,5% var denne vin teknisk set tør, men de 2 * henviser til at denne Auslese er høstet med mere end 100 oechsle. Vinen fremstod med en afdæmpet sødme i midten af smagsbilledet, men var ellers stilistisk tør. En duft der fra start slet ikke var klar, tydeligt at det var dumt af mig at medbringe denne baby. Efter tid i glasset lukkede den op med store mængder frugt og en høj intensitet der holdt tingene på plads. Super flot glas vin, der kun blev bedre i løbet af aftenen. 93 point. Personligt har jeg svært ved disse vine, der hverken er tørre eller søde. Giv mig nu bare noget stor Spätlese, så er jeg gladest.

Stor volumen og lækker Riesling, stadig potentiale til 10 år

1999 Trimbach, Cuvée Frederich Emile, Riesling, Alsace – en så flot udviklet Alsace Riesling spiller flot violin. En af topcuvéerne fra en af de bedste producenter i Alsace. Trimbach blander i denne Riesling fra hovedsageligt Osterberg og Geissberg markerne. 2 marker der begge er klassificeret som Grand Cru. Lette oxidative noter og ristet appelsin, tung i munden, med en fin mineralitet til at holde den oppe. På ingen måde træt, men med et langt liv foran sig. 91 point. Mit gæt endte vist fejlagtigt i Rheingau, men ingen af os var særlig skarpe på disse 2 første vine.

Den første ret var en smuk reje pakket ind i tynd dej og med 3 slags syltede tomater. Perfekt modspil til vinene.

__________________________________________________________

Næste servering var pighvar med porrekompot. Utrolig rig i smag med stor dybde, hvilket matchede de to næste vine fint.

1996 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – jo længere tid den stod i glasset, jo mere skæv fremstod denne flaske. Trist…

Knivskarp og fokuseret stor hvid Bourgogne, 1995 er ingen alder for denne perle

1995 Robert Ampeau, Puligny-Montrachet, Les Combettes, 1’er Cru, Bourgogne – en meget speciel producent der her dukkede op i vores glas. Han frigiver først sine vine rimelig sent, så de 2 vine vi nød fra ham denne aften var kun lige frigivet fra Domainet. Denne 95er Puligny var ikke mindre end fantastisk. Super flot balance. Næsen var lukket i lang tid, inden den eksploderede i en hvid buket af roser. I munden var vinen fra start fantastisk intens, ikke den store fylde, men bare utrolig meget PÅ. Herlig balance, der bare udviklede sig. Desværre blev glasset tomt på et tidspunkt. Bekræfter endnu engang overfor mig hvor meget jeg elsker stor hvid Bourgogne. 95 point. Jeg kan ikke huske mit gæt, men mener at jeg i det mindste var i Bourgogne, tror ikke at nogen gættede udenfor.
__________________________________________________________

Som en lille mellemvin kom denne flotte Bordeaux.

Gammel Bdx fra et mindre slot, der stadig stod rank i glasset

1962 Château Siran, Margaux, tappet af Carl Jacobsens Vinhandel – tydelig Bordeaux duft. Meget animalsk til at starte med, men udviklede så smukke noter med brombær og flot moden frugt. Virkede moden, men ikke 50 år gammel vin fra lille slot. Fin balance med lidt blød mokka og tørt fad i smagen. Jeg fik aldrig givet point, eller gættet nærmere end Saint Julien. En flot vin, der beviser hvad Bordeaux kunne præstere af store vine i mindre berømte årgange i gamle dage.
__________________________________________________________

Til denne og næste vin fik vi en herlig servering med rødfisk:

Ganske flot styret Chardonnay, der ikke bar voldsomt præg af sit Australske ophav

2009 Chardonnay by Farr, Geelong, Farr Family, Victoria, Australia – stor klar chardonnay med super lækker karakter. Meget fokuseret i næsen med hvid kalk og ren citrus. Fadet klart tilstede, men ikke vulgært på nogen måde. Meget ren i smagen med charme og en klar nykærnet smør karakter og tydeligt nyristet fad. Utrolig charmerende vin, med stor intensitet. Især var frugtsyren et smukt islæt i denne vin. De fleste gæt ved bordet gik absolut til Bourgogne, med mit enlige lattervækkende gæt til Californien. Jeg fandt ikke den tydelige karakter der skulle signalere hvor i Bourgogne, derfor gættede jeg oversøisk og valgte at sætte mig lidt forkert i Californien. En flot Chardonnay af meget høj kvalitet. Ingen point noteret på aftenen, men husker den som 93 – 94 pointagtig.
__________________________________________________________

Så fik vi 2 røde i glassene med en min bedste servering af kanin nogensinde. Et stykke ryg og et stykke kølle, serveret med lidt svampe og en herlig sauce. Utrolig saftigt og velsmagende servering.

Endnu en Bourgogne, hvor man blot kan sidder med snudeskaftet i koppen og nyde den store udviklende duft

1990 Robert Ampeau, Volnay-Santenots, 1’er Cru Bourgogne – hold da op en kraftfuld bourgogne. Udviklede tætte intense noter af tjære, peber og sorte kirsebær. Høj frugtsyre, masser af fin tannin, noter af skiffer, lavendel, viol og læder. Utrolig velbalanceret struktur, nærmest helt cremet i det. Med et gæt der sagde: ”dette er IKKE Volnay” lagde jeg mig lidt forkert på Gevrey og 5 år for ung. 95 point i min bog.

En herlig vin, der ikke fremstod som tydelig ‘neuf for alle

2000 Domaine de Caillou, Quartz, Chateauneuf-du-Pape – en stor vild basse i glasset med utrolig finesse og nærmest Bourgundisk i stilen. Masser af mørke bær og lidt julepræg. Tør i smagen, bitter bid og intens høj syre og tannin. Var der nogen der ikke gættede sydlig Rhone? 93 point, tabte et par point på et lidt tørt præg, men flot ledsager til kaninen.
__________________________________________________________

Prop, så er den ikke længere…

1975 Château Kirwan, Margaux – prop i svær grad…
__________________________________________________________

Hovedretten, som var sortfodssvin kom på bordet sammen med 3 rødvine. Kødstykket her blev kaldt prezza og er på ingen måde mørt som smør, men tilgengæld utrolig velsmagende. Kunne godt lide Simons udtryk: det er hårdt i strukturen. Serveret sammen med ristet polenta, oliven og svampe gav det et bredt modspil til 3 forskellige vine.

Flot vin, som jeg gættede 20 år og 20 km forkert på…

1976 Château Giscours, Grand Cru Classé, Margaux – vil godt starte med mit gæt: 1996 Pauillac. Det fortæller lidt om hvor ung denne vin fremstod. Ja, en lille brun kant, men tæt kerne. Stor ekspressiv duft med peber, solbær og blyant. En stor fylde i smagen med balance mellem de mørke bær noter og de veludviklede sekundære aromaer. Fin tannin der rensede, men ikke virkede træt eller tør. 93 point og taget alder og årgangens omdømme i betragtning kunne denne sagtens gå højere.

Tæt peber og herlig saft

1999 M. Sorrel, Hermitage – animalsk med frisk blod dryppende, vild peber og råt fad. Rigtig dejlig gammel traditionel stil Hermitage. Herlig frugtsyre i munden der river lidt rundt og lukker op for godteposen af mørke bær. Tanninen var balanceret og mit bud er at man sagtens kunne gemme denne i yderligere en håndfuld år. For mig smagte den herligt på aftenen. 93 point af mig og 88 af Roberto. En stil han tydeligvis ikke er voldsomt glad for. Gættet som Nordrhone hele vejen rundt tror jeg.

Hov, så kunne vi ikke gætte mere ved siden af. Ingen var i Europa på denne…

2000 Bruno Rocca, Coparossa, Barbaresco – en stor pervers kop vin, der nærmest virkede vulgær til at starte med. En vin der fik os til at gætte alt andet end Europa. Jeg startede med at sige Carmenere, men endte med Australsk Cabernet blend. Utrolig moden frugt med lidt krydderier og peber. Afdæmpet syre og tannin struktur der slet ikke råbte nebbiolo. Ikke tildelt point.
__________________________________________________________

En lille mellemvin, vi siger tak til dem der gik videre til Coldplay koncert og efterlod os denne flaske.

2000 Torres, Mas la Plana, Cabernet Sauvignon, Penedes, Spanien – virker som en meget ung Cabernet domineret vin. Primær frugt, ikke meget fad, ikke meget terroir der prøver at trænge igennem og fortælle en historie om hvor denne vin kommer fra. Vellavet og i smuk balance, uden tvivl Cabernet, men oprindelse ikke til at gætte. Efter afsløring må jeg blot konstatere at dette er en kedelig vin, som nok vil please rigtig mange, men ikke mig. 12 år gammel bør den være på sit højdepunkt og flasken var absolut uden tekniske fejl.
__________________________________________________________

Osten denne aften var 2 stykker, der hver skulle nydes til sin vin. Langlais til Champagne og Comté 24 måneders til Portvinen.

En flot udviklet Champagne med herlig frisk citrus karakter – det kan jeg godt lide

1995 Veuve Clicquot Ponsardin, La Grande Dame, Brut, Champagne – i så flot stil med ren frugt og finesse. Stor kompleksitet og stor fylde, holder sig stram med citrus og hvide blomster. Jeg startede vist med at sige Clicquot stil, men gik væk fra det igen for at satse på en ren Chardonnay. Flot stadie denne ’95er på nu, men den vil udvikle sig i mange år endnu. 94 point.

Ikke en typisk Vintage fra denne Tawny specialist

1970 Krohn, Vintage Port – flot men ikke typisk Vintage stil. Meget nøddenuancer, læder og oxidative fadnoter. Virkede klart mere som en Colheita, hvilket Krohn da også er mere kendt for. Flot intensitet og friskhed og en herlig ledsager til den salte modne Comté. Ingen point givet, men burde nok have i starten af 90erne.

Testede også lige lidt Petit Fours til portvinen inden vi slukkede og lukkede
___________________________________________________________

Tak til alle for en meget underholdende aften, der blev som vanligt gættet i både øst og vest. Hvem kom med aftenens mest skæve gæt? Jeg var i hvert fald med i feltet – igen. Hvis man ikke prøver at gætte til en blindsmagning, hvorfor så overhovedet være med? Jeg går gerne linen ud næste gang også, man rammer jo også fornuftigt indimellem.

Månen stod flot og højt over Bredgade da vi skulle hjem

 

3 comments

  1. […] havde ærlig talt set denne i køleskabet og gættede ikke med. Tidligere smagt i denne gruppe i årgang 1995 med stor succes. La Grande Dame er topcuvéen fra Veuve Cliquot og som regel en fantastisk […]

  2. […] Portvin er et fantastisk produkt, med en bred vifte af anvendelsesmuligheder. Her vil jeg prøve at forklare de fleste af de udtryk, du kan støde på, som fx: LBV, Colheita, Vintage m.m. Note til Krohn 1970 Vintage, kan findes HER. […]

  3. […] for detaljen, så kan Chardonnay lægge ryg til nogle af de største hvidvine i verden. Hæld en stor hvid Bourgogne, en Californisk Chardonnay, eller sågar de bedste resultater fra Australien i glasset, så går verden i stå. Så kan vi […]

Skriv et svar