Vinprop med plastic på enderne

En korkprop med plastic på enderne er begyndt at komme på markedet. Hvis du har undret dig over hvad det er for en løsning, så læs med her.

Procork fra Fabiano Amarone

Procork fra Fabiano Amarone

Procork er en nyudviklet løsning, der påstår at den udelukker propsmag (TCA) fra vinen og lader den trække vejret på den mest optimale facon. På producentens hjemmeside er der lagt en del dokumentation frem, samt udtalelser fra vinfirmaer i mange forskellige vinlande. Jeg har smagt en del vine med denne prop og har på intet tidspunkt oplevet noget dårligt med den. Hverken propsmag, eller anden uønsket udvikling i vinen.

Teknikken kort fortalt: Det som firmaet har udviklet er en membran i 5 lag, der sættes udenpå en naturlig korkprop. På denne måde bevarer man elasticiteten og fleksibiliteten fra korken, samt lukker af for uønskede smagskomponenter fra korken. Ganske enkelt og helt genialt.

Tvivlen: Der hvor jeg bliver nervøs er hvordan dette vil påvirke vinen i flasken over tid? Firmaet er startet i 2001, så historikken må alt andet lige være så ny, at vi ikke ved hvad der vil ske over længere tid i flasken?

Spørgsmål: Hvad er din holdning? Hvad har du smagt, og har du smagt nogle vine med alder, lagret med Procork?

Jeg vil glæde mig til at smage vine med alder, med denne prop. Det lyder som en positiv og god løsning.

Så diskret ser det ud og det føles meget tyndt

Så diskret ser det ud og det føles meget tyndt

2 comments

  1. Simon Jakobsen siger:

    Ja, spændende om det vil have nogen effekt (positiv/negativ) på længere sigt. Nævner producenten noget om proppens eventuelle porøsitet? En del af problemet med gamle korkpropper har jo feks. været at få trukket dem op intakte.
    Tænker på den konstante berøring mellem vin og plastikkork over mange år/årtier (men måske det så slet ikke er nødvendigt at lagre dem vandret)?

    • vinkreutzer siger:

      Hej Simon
      Ikke direkte, men så vidt jeg opfatter det kan du sætte denne membran på alle typer af korkpropper. Det er dog klart min opfattelse at vinen stadig skal ligge ned. Jeg er også bekymret for vinens kontakt med denne plasticmembran over længere sigt. Jeg glæder mig til at høre, når der er lagret vin med denne prop.
      Hyg dig

Skriv et svar