Bordeaux, venstre bred. Fra Cos til Coutet

2001 Chateau Duhart Milon, Grand Cru Classé, Pauillac MG
IMG_5358
En del af sidste års gevinst til CBS holdet da de vandt deres 3. plads i Bordeaux. Meget ekspressiv typiskPauillac duft med cedertræ, solbær og grafit. Moden tannin der allerede nu viser fine takter, flot bid og frugtsyre. Lidt stram i betrækket, men med meget typisk Pauillac frugt. Læskende eftersmag og en glimrende ledsager til vores lammeskank der blev nydt sammen med denne unikke flaske.

IMG_5363

En god start på en aften sammen med CBS vinklub, der deltager i store smagninger ude i Europa. Vi var et par stykker fra vinbranchen som var inviteret med til smagning af venstrebred Bordeaux. Tak for invitationen, det var yderst interessant. Jeg må tage hatten af for disse unge fyre, de læser på højt niveau på CBS og samtidig finder de tid til at træne deres smagslæg med vin. Og de gør det rigtig godt, vil jeg gerne sige. Jeg vil ønske jer held og lykke til forårets konkurrencer og glæder mig til at smage med Jer igen.

2 glade og dygtige smagere fra CBS vinklub

2 glade og dygtige smagere fra CBS vinklub

____________________________________________________________

Så startede blindsmagningen, vi var blevet bedt om at medbringe én flaske fra venstre bred i Bordeaux. Der var en enkelt tør hvidvin til start og én sød til slut.

2005 Chateau Couhins-Lurton, Grand Cru Classé, Pessac-Leognan

2005 Chateau Couhins-Lurton, Grand Cru Classé, Pessac-Leognan – fremstod sprød og frisk med en herlig syreprofil. Hvid kalk og grape, følges op af lime og abrikoskerne. Virkede lidt fed og ligetil, som en SEmillon domineret Pessac.
Gæt: Malartic Lagraviere 2008. 93 point.

2005 Les Forts de Latour, Pauillac

2005 Les Forts de Latour, Pauillac – bred, saftig, men uden struktur. Mokka og chokolade ja tak men ingen karakter. Våde urter og modne tanniner spillede mod den spidse frugtsyre. Tørrer ud og bliver flad.
Gæt: Mindre Margaux slot 2008. Ingen rating noteret, men skulle ned i starten af 80erne. Det må noteres som aftenens klare skuffelse.

2000 Chateau Kirwan, Grand Cru Classé, Margaux

2000 Chateau Kirwan, Grand Cru Classé, Margaux – meget charmerende til at starte med i glasset, gik dog hurtigt over i moden blomme bitter kirsebærkerne. Meget bred i profilen med bløde tanniner. Virkede meget varm.
Gæt: ingen kommune, men 2003. Ingen rating

2006 Chateau Montrose, Grand Cru Classé, Saint Estephe

2006 Chateau Montrose, Grand Cru Classé, Saint Estephe – yoghurt og grøn banan, samt mælkechokolade. Ikke just de mest lovende takter i næsen, der blev fulgt op af en meget stram og bitter profil i munden. Ubehagelig tør og umoden frugt.
Gæt: Listrac 2007, ingen rating.

2008 Chateau Lagrange, Grand Cru Classé, Saint Julien

2008 Chateau Lagrange, Grand Cru Classé, Saint Julien – ja tak, så duftede den endelig af stor vin som forventet med det tema. Blød blomme og sorte brombær sammen med sød vanillefad i duften. Bred og saftig på samme tid i smagen. Peber og lakrids sammen med den sorte frugt. Yderst behagelig at drikke.
Gæt: 2009 Saint Julien. 92 point.

2008 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan

2008 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan – våd hund der hurtigt bløste af, derefter koncentreret frugt med sort skiffer, kirsebær og toast. Smagen havde stor frugtintensitet og en herlig balance mellem sort moden frugt og medium frugtsyre. Lidt kant i form af kirsebærsten og rosenblade. En flot balanceret vin der smøg sig om tungen.
Gæt: 2. Cru Pauillac – hvilket jeg ikke var alene med. 94 point og klart aftenens vin.

1998 Chateau Cos d’Estournel, Grand Cru Classé, Saint Estephe

1998 Chateau Cos d’Estournel, Grand Cru Classé, Saint Estephe –  meget tertiær I sit udtryk med jordbund og moden frugt. Uviklede dejlig mokka og typisk Saint Estephe karakter i glasset.
Gæt: 1995 Cos d’Estournel. 93 point.

1994 Chateau Cos d’Estournel, Grand Cru Classé, Saint Estephe – frisk mint og mere kølig I stilen. Mild mokka, cremet struktur. Bliver lidt benet og får noget metallisk over sig. Ikke den største fylde, men fornuftigt charmerende. Tabte måske på at komme efter den bedre og mere saftige årgang 08?
Gæt: Talbot 90. 89 point.

1982 Chateau d’Issan, Grand Cru Classé, Margaux, MG

1982 Chateau d’Issan, Grand Cru Classé, Margaux, MG – utrolig flot udviklet og charmerende Bordeaux. Det er den udvikling man søger i klassisk Bordeaux! Cremet og med voksende varm frugt, klart en stor årgang og glimrende slot. Ikke toppen af poppen, men godt deroppe af.
Gæt: Pauillac 1986, måske Saint Julien. 93 point, men burde måske få mere alene for sin flotte udviklede charme.

2006 Ch Coutet, sauternes

2006 Chateau Coutet, Grand Cru Classé, Barsac Sauternes – relative slank i stilen, med ren frugtsyre. Medium fylde, men pøn grå botrytis karakter.
Gæt: Cypres de Climens 2001. Ingen rating noteret, men i start 90erne.

Tak for en dejlig aften, hvor jeg fik sat et par ting på plads angående Bordeaux. Tak til Le Sommelier for vanlig højt serviceniveau og god mamse.

Fuldt line up, inkl. den proppede Pontet Canet og 2 glade smagere...

Fuldt line up, inkl. den proppede Pontet Canet og 2 glade smagere…

Hvor er Bordeaux henne og hvor vil det ende? Det er et distrikt der i øjeblikket rider på en bølge af gode årgange og nogle voksende markeder i Asien og Kina. De dyreste vine bliver ikke billigere og de trækker desværre mellemniveauet med op i pris. Det var yderst interessante vine at smage, men også nogle dyre flasker. Kg dig omkring på markedet og ikke mange af disse rødvine kan anskaffes for under 500,- kr. I det prisleje er der mange andre områder der byder på gode køb og måske også mere interessante smagsoplevelser.

Hvad siger du? I hvilket område vil du helst købe vin for 500,- pr flaske?

 

5 comments

  1. Anders siger:

    Mmmmmm, det lyder som endnu en god aften med lækker vin, og en lærerig én af slagsen. Sådanne savner jeg sgu lidt 🙂

  2. Lars siger:

    Ja, desværre er Bordeaux-priserne stukket helt af, hvilket for mig personligt gør, at jeg stort set ikke kigger i den retning. Desværre, for stor Bx er i mine øjne det måske største inden for vinens verden.
    Jeg vil så omvendt glæde mig over, at ikke kun priserne, men også kvaliteten, er støt stigende i “entry level”. Det er min erfaring, at der i dag kan gøres rigtigt gode køb helt ned til 60-70,- kroner, og med gode køb mener jeg vellavede og velsmagende små bordeauxer uden den der grønne, umodne tone, der kendetegende de “billige” bordeauer i gamle dage.
    I øvrigt sjovt at se, at det var slotte i mindre store årgange, der performede bedst. 05 burde jo være Konge, men måske de var i dvale?
    Til dit spørgsmål omkring vin til en femhundredekroneseddel: Toscana kunne være et bud, synes man laver vidunderlige vine på både ren sangiovese og diverse blends. Og så vil jeg også slå et lille slag for Bourgogne, hvor det vist at væære tiden at handle ind. Synes godt nok 2010 årgangen har sparket til priserne på de kanter..:.-(

    • vinkreutzer siger:

      Hej Lars

      Ja, entrylevel Bdx er blevet interessant og især i prislejet under 200,- kr kan der gøres mange interessante køb.

      Bourgogne er også et sted jeg gerne handler for under 500,- kr. Ja 2010 årgangen har set prisstigninger i pæn grad, men mængden er 30% mindre og kvaliteten er høj. Desværre tror jeg kun at Bourgogne vil stige endnu mere i den kommende tid. Frygter at Kina m.fl. får øjnene op for hvor gode disse vine er. De øverste lag er allerede stukket af, se bare Domaine Leflaive, som ikke er billigt, men til gengæld helt i top.

  3. […] Tusind tak for skænken og for at give os lidt historie i glasset. Dejligt at få troen på denne vin igen, som skuffede fælt sidst jeg smagte den i en noget større årgang 2005. […]

  4. […] haven røg denne rosé i glasset. Det er en flaske jeg fik som gave af ejeren i forbindelse med en vinsmagning vi begge deltog i sidste år sammen med holdet fra CBS Wine. Bengt Sundstrom var så generøs at alle fik en flaske […]

Skriv et svar