Netop hjemkommet på lageret fik vi denne blinder til frokost. Sjovt som det kan være svært at gætte en så stor vin, når den kommer blindt. For at være næsten ærlige, så havde vi meget svært ved at ramme Bourgogne på denne vin, da den fremstod simpel og varm i sit udtryk til at starte med. Gæt gik oversøisk, fra Californien over NZ til Chile. Pinligt set i bakspejlet, men det er en del af gamet med at smage blindt…
– Forvent yderligere noter på Lecheneau i løbet af weekenden –
Fra vores hjemmeside omkring producenten:
“De sympatiske brødre Philippe og Vincent Lecheneaut har drevet dette mønster- domaine i Nuits-Saint-Georges siden deres far Fernand Lecheneaut døde i 1986. De ejer nogle fremragende marker i deres hjemby, men de har også marker i Vosne-Romanée, Chambolle-Musigny, Morey Saint Denis og Gevrey-Chambertin, hvilket faktisk er enestående for ét domaine. Vinene dyrkes på økologisk vis, lagrer på fade hvoraf halvdelen til en tredjedel er nye og kommer alle fra gamle vinstokke – de yngste er plantet i 1977. Deres talent for vinproduktion og den omhyggelighed de lægger for dagen ved kultiveringen af deres vinmarker, giver nogle mørke og kraftige vine, med en pragtfuld duft.”
2010 Lecheneaut, Chambolle Musigny, Premier Cru – til at starte med var denne lukket og næsten usympatisk. Ja, det lugtede da af Pinot Noir, men slet ikke stort. Efter en time i glasset skete der først noget. Farven er transparent og så smuk med en fin blå kant. Duften er nu stor og ekspressiv. Masser af Bourgognepræg med mørk frugt og chokolade. Tydelige tegn på meget moden frugt med svagt blommepræg og et nærmest oversøisk indspark. En anelse røg og krydderi fra nye fade et sted i lagringen. Stor kompleksitet i munden, men stadig med meget modent præg. Rigtig flot balance mellem fed frugt, fadkomponenter og en medium høj frugtsyre. Herlig lang eftersmag, der er frisk og læskende. 92 point.
Der er absolut potentiale til noget stort i denne charmetrold, men det vil kræve et par år på langs.
PS: Disse vine fra Lecheneaut forhandles af min arbejdsgiver Otto Suenson Vin, og du må derfor selv vælge om du vil tage mine vurderinger med et gran salt, eller ej. Jeg har smagt vinene på arbejdet og derfor ikke haft nogle udgifter til dem.
Rart at høre, at selv garvede smagere kan gå helt overborde, når det skal være. Minder mig som så ofte før om det berømte citat fra en (fiktiv?!) berømt smager, om hvornår han senest gik galt af Bordeaux versus Bourgogne. Han tænkte sig godt om og sagde så rammende: Ikke siden i formiddags.
Hvorom alting er, så er det vel (også) et godt bevis for, at god Bourgogne skal ha´ minimum 5 år på langs for at udfolde sit bedste potentiale. Mine erfaring er, at selv de generiske udgaver er bedst omkring 5-6 års alder, mens kommunevine, gerne med marknavn, er ved at være tilgængelige 6-8 år efter høst, naturligvis afhængig af årgangen.