TN: Lecheneaut, Clos de la Roche & Clos Prieur 2010

Hermed smagenoter på 2 vine mere fra Lecheneaut som vi har smagt i den forgangne uge. 2010 årgangen i Bourgogne ser ud til at byde på mange gode vine.

Lecheneaut Clos de la Roche

2010 Lecheneaut, Clos Prieur, Bourgogne Rouge – meget ligetil i duften, med en del fadpræg. Mørke brombær og frisk fyretræ blandes fint. Der går saftighed i munden, med en bred og nem frugtprofil. En producent der giver en del for pengene, allerede i dette niveau. En fornuftig frugtsyre balancere fint med den fede frugt og renser gummerne sammen med tanninen. Et rigtig godt køb for dig der gerne vil igang med stor Bourgogne, men nemt bliver afskrækket af prisen. 200,- for denne kvalitet, synes jeg er fornuftigt. 89 point.

2010 Lecheneaut, Clos de la Roche, Grand Cru Bourgogne – det bør være en dødssynd at åbne denne til frokost på en mandag, men da det ikke var med vilje så blev det naturligvis tilgivet med det samme – og med et smil. “Det er jo interessant at smage den!” Kropumulig i den første time i glasset, hvor kun fadet står frem. Smagen er dog allerede her intens med stor frugt!

…senere:
Overmodne jordbær og brombær, sammen med det nyristede fad. Medium + ekspressiv duft der lover stor kompleksitet i smagen. Noter her allerede med nødder, skiffer og stor bred frugt. Så tæt, med tanniner der strammer hele gabet sammen. Med mere luft og lidt overtalelse, så kommer frugPS: Disse vine fra Lecheneaut forhandles af min arbejdsgiver Otto Suenson Vin, og du må derfor selv vælge om du vil tage mine vurderinger med et gran salt, eller ej. Jeg har smagt vinene på arbejdet og derfor ikke haft nogle udgifter til dem.
ten væltende som et vandfald. kaskader af mørke modne bær, følges af ren kirsebær frugt. Alt sammen bundet perfekt sammen af en medium høj frugtsyre. Kompleks vin, på et meget højt niveau. Denne Bourgogne er med til at sætte standarden for hvor godt det kan være. Det er det her vi stræber efter, hver gang vi hiver proppen af en Pinot Noir. 96+ point

PS: Disse vine fra Lecheneaut forhandles af min arbejdsgiver Otto Suenson Vin, og du må derfor selv vælge om du vil tage mine vurderinger med et gran salt, eller ej. Jeg har smagt vinene på arbejdet og derfor ikke haft nogle udgifter til dem.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.