Rhonevine kan også være hvide

chateauneuf blancRhone er i Danmark helt fornuftigt mest kendt for sine rødvine, men en mindre og ganske interessant del af produktionen er hvidvin. Jeg har for nyligt smagt et par ældre sager fra det sydlige Rhone i hvid og derfor har jeg valgt at kigge lidt nærmere på den hvide side af Rhonedalen. Korte noter sidst i indlægget.
Rødvinene kan laves på en myriade af forskellige druesorter, med Grenache og Syrah som de mest dominerende. Når vi kigger på hvidvin fra Rhone så har vi også en del druer at koncentrere os om. Som vanligt med dette område er tingene delt skarpt op mellem nord og syd. For mere information om Rhonevine generelt, henviser jeg til hjemmesiden RHONEVINE.DK der er en ganske omfattende logisk opbygget side omkring dalen og deres vine.

Her lidt om de hvide vine i Rhone.

Nord-Rhone byder på 3 forskellige druer til hvidvin: Viognier, Marsanne og Roussanne.

Viognier bruges i Condrieu og Château Grillet alene, samt i Côte Rôtie som blandingsdrue. Det er en meget aromatisk drue med lavt frugtsyreniveau. Generelt så skal disse vine drikkes unge, men der laves nogle senthøstede udgaver med stort potentiale. Jeg er ikke stor fan af disse vine, da jeg synes de mangler frugtsyre.…

Read More »