Lang blindsmagning – part 1

En herlig aften, hvor slænget var samlet hos den Lang’e. Temaet var som vanlig moden vin, underforstået med minimum 10 år på bagen for de røde og en hvis accept af yngre hvidvine. Alle vine blev serveret blindt og hvor jeg har husket at notere det, kommer jeg gerne med mine fejlskud fra aftenen.

Vinene kommer på bloggen løbende i denne uge, med ca. 2 om dagen. Heldigvis kan jeg starte med at skrive om 2 forskellige Champagner.

Pommery Champagne
Pommery, Les Clos Pompadour, Mis en Cave en 2003, MG, Reims, Champagne
– en meget ren og rimelig enkel Champagne. Her er citrus og friske grønne æbler. Elegant og velsmagende uden de store fejl. For mig var denne kedelig i en halvflad Chardonnay stil. Andre var virkelig glade for elegancen. Mit gæt var en Chardonnay domineret cuvée på ikke særlig højt niveau.
Dette er en special Champagne som kældermester Thierry Gasco hos Pommery har villet lave i mange år. Denne udgave, mis en cave en 2003 er fremstillet af druer fra 2002 årgangen og degorgeret i 2010 med en dosage på 9 gram sukker pr. liter. At vinen er prissat omkring 500 euro for en MAGNUM er helt ekstremt og urealistisk. Vinen er sammensat af 75% Chardonnay, 20 % Pinot Noir og 5 % Pinot Meunier fra den indelukkede mark; Clos des Pompadour, der er beliggende i Reims. Kældermester Thierry Gasco forbliver lidt hemmelig omkring navnet, men en hvis sammenhæng med Marquise de Pompadour kan ikke udelukkes. Hun forbindes med sætningen:

“Champagne er den eneste vin, der efterlader en kvinde smuk efter at have drukket. “

Billede fra tidligere smagning...

Billede fra tidligere smagning…

1998 Veuve Clicquot, La Grande Dame, Champagne – den gule enke var  ikke i topform denne aften. En tung oxideret duft hvor mandarin var den dominerende faktor. Smagen var usammenhængende med en spids syre og slet ikke den vanlige kompleksitet. Jeg havde ærlig talt set denne i køleskabet og gættede ikke med. Tidligere smagt i denne gruppe i årgang 1995 med stor succes.
La Grande Dame er topcuvéen fra Veuve Cliquot og som regel en fantastisk eksponent for en ren og klar stil. I de bedste år, som fx 1990, kan denne vin være helt i top! Generelt synes jeg at Den Gule Enke laver klart bedre vine i disse år, end de har gjort tidligere. Muligvis skyldes det at de ifølge rygtet er begyndt at putte mindre sødme i ved den endelige prop.

Læs med igen i morgen, og se hvilken hvidvin der ikke har nogen syre og derfor bør være nem at genkende…

2 comments

  1. […] til de tidligere afsnit af denne smagning: part 1 part 2 part 3 part […]

Skriv et svar