Masochistisk Barolo

I mange år kunne jeg ikke lide Barolo, eller Barbaresco for den sags skyld. Alt sammen af den enkle grund at Nebbiolo druen er en lille satan. Den giver vine med ekstrem høj tannin og frugtsyre. Disse 2 elementer kan godt have en tendens til at overskygge frugten i vinen og dermed sidder man med en kop vin der ikke er særlig charmerende. Da jeg sætter drikkeglæde meget højt, så holdt jeg mig ganske simpelt bare fra disse vine.

Vinmark i Barolo

Alle sagde at jeg en dag ville forstå det, når jeg blev voksen. Og ganske rigtigt, en mørk vinteraften i Vordingborg fik jeg smag for Nebbiolo. Som med så mange andre gode ting i vinverdenen, så krævede det at smage en af de bedste vine, med den rigtige modenhed. Den flaske Renato Ratti 1976 gjorde forskellen for mig. Jeg så lyset og vidste pludselig hvad jeg skulle kigge efter, nede under al den tannin og frugtsyre. Kunne pludselig fornemme al den rigdom og alle de nuancer der er i disse vine. Barolo og Barbaresco er i dag vine som jeg nyder i høj grad! Jeg ved godt at de er bedst efter 20, 30 eller 40 år i kælderen, men vi har ikke altid den tid til rådighed.

I dag blev jeg husket på hvad mit problem var med Barolo, den høje tannin og høje syre. Denne vin var så stor og så ung, at der virkelig skulle arbejdes for at finde de gode elementer nedenunder. Heldigvis kan jeg i dag værdsætte de elementer og kan se hvor stor denne vin bliver, selvom den ærlig talt er nærmest ubehagelig at drikke i dag.

Barolo Bussia

Det bliver stor Barolo – om en del år.

2006 Pianpolvere Soprano Bussia, Riserva, Barolo – Stor duft af tjære og alt det sekundære, dybe toner af ribs og brombær. Finsk lakrids og lidt tørt fad bagved. Stor frugtrigdom, hvor den sorte frugt klart dominere, sammen med syltede kirsebær. Duften er fantastisk smuk og kombinationen her med frisk frugt og mineralitet sidder lige i skabet.
Smagen sparker røv med hvinende høj tannin og frugtsyre! Frugten er fin og lækker, underbygget af høj mineralitet. Når man får kigget forbi syren, så er der stor modenhed i denne frugtprofil. Den ekstreme fadlagring underbygger naturligvis på meget traditionel vis og giver høj smagsintensitet. Tannin og syreniveau vidner om en vin der er uhyggelig ung, men med et kæmpe potentiale. Gem gerne i 100 år, eller mere og ring så og fortæl hvad du synes….

Denne Pianpolvere Soprano Bussia er helt unik og fremstilles af Rocche dei Manzoni ejerne. Det er en 6 hektar stor parcel på Bussia marken i Monforte, som har skiftet ejer et par gange gennem historien. Valentino Migliorini fra Manzoni fik ejerskabet i 1988 og fremstiller kun denne vin i de bedste årgange. De andre år bruges druerne til husets mere almindelige vine. En vin der netop er kåret til at være blandt de 10 bedste i Italien, men som jeg først mener viser sit sande jeg om minimum 10 år. Jeg stikker gerne en flaske under trappen og ser om jeg har ret.

Disclaimer: Smagt på arbejdet, uden omkostninger for mig.

Comments are closed.