Chablis Vs. Meursault – Dauvissat Vs. Bouzereau

Jeg elsker at smage Chardonnay fra forskellige steder. Det er i dag verdens mest plantede grønne druesort, til kvalitetsvin. Det er en drue der tilpasser sig rigtig meget efter både behandling i marken og i kælderen. Den kan med held dyrkes i alt fra kølige områder til varme klimaer. Den kan klare de fleste typer af jordbund. Den kan både gæres og lagres på fad, eller bare høstes ved stor volumen og gæres på indtil aftapning. I langt de fleste tilfælde giver Chardonnay druen et acceptabelt resultat. Chardonnay i BourgogneDet sjove er at hvis der kæles for detaljen, så kan Chardonnay lægge ryg til nogle af de største hvidvine i verden. Hæld en stor hvid Bourgogne, en Californisk Chardonnay, eller sågar de bedste resultater fra Australien i glasset, så går verden i stå. Så kan vi sidde og finde nye nuancer i lang tid og nyde udviklingen i glasset. Det er hvad stor vin kan!
Denne dag, til WSET undervisning, var jeg heldig at smage 2 typiske eksemplarer fra hhv. Chablis og Meursault. Begge i Bourgogne, men stadig ufattelig forskellige.

De store forskelle er klima og jordbund. Chablis ligger så nordligt som det er muligt, hvis man stadig vil høste modne Chardonnay druer. Det resulterer i druer med højt syreniveau, men ikke kraft nok til at lagre på fad. Klimaet er kontinentalt med kolde vintre og varme somre, ganske som i resten af Bourgogne, blot lidt køligere i gennemsnit. I Chablis er jordbunden med et højt niveau af kalk fra muslingeskaller og andre aflejringer i fra seneste istid. Sammen med det køligere klima giver det vine med stor renhed og elegance. I Meursault er der mere ler i jorden, samt en anelse varmere. Derudover så vælger producenterne i Meursault, oftere end i Chablis at lade vinen gennemgå malolaktisk gæring.

Den malolaktiske gæring foregår efter den alkoholiske gæring og det er producentens valg om han vil lade vinen gennemgå denne proces. Her omdannes den meget syrlige æblesyre til den mildere mælkesyre. Det gør at vinen får mere fylde og cremet struktur, men også at den bliver mindre frisk og grøn i sit udtryk.

Her følger mine noter til de to vine.

Chablis Dauvissat
2012 Dauvissat, “La Forest” 1’er Cru Chablis
– Knivskarp og frisk med stor kalket mineralitet. Citrus, grøn pære og hvid fersken bliver blandet ind og med lidt varme i glasset åbner en hel blomsterbuket med liljer og hvide blomster. Fokuseret smag med høj frugtsyre, der balancerer høj smagsintensitet. Noterne går igen til hvide blomster, grøn pære, lime og hvid fersken i stilen. Mineraliteten spiller en stor tolle med kalk især. Lang og intens eftersmag vidner om en vin på højt niveau, hvor elementerne er i balance, på trods af en meget ung alder. Stort potentiale.
Dauvissat har altid været anerkendt som en af de bedste producenter i Chablis, især i den klassiske stil hvor frugten får lov til at fremstå mineralsk og ren i sit udtryk. Denne vin er for mig en klassisk Chablis med stor smagsintensitet og høj friskhed i stilen, hvor frugten ikke er spoleret af egetræ. Det er min klare fornemmelse at denne vin ikke har gennemgået malolaktisk gæring, hvorfor den også fremstår mere frisk i sit udtryk. 

Meursault Bouzereau
2011 Philippe Bouzereau, “Les grands Charrons”, Meursault
– Cremet, blød og friskkærnet smør. Lidt simpel og ikke så kompleks i sit udtryk. Medium frugtsyre, som bliver balanceret af modenhed i frugten, men gemmes bag ved tungt fadbrug. Klassisk Beaune stil med stor tyngde, fylde og lang cremet eftersmag, som ender lidt vandigt. En relativ lav smagsintensitet gør at denne bliver vandig i sin afslutning, hvor et grønt præg tyder på manglende modenhed i frugten.
Jeg kender ikke denne producent, men Bouzereau familien hersker i flere forskellige varianter rundt i området. Denne vin kommer fra en enkelt parcel, Les Grands Charrons, som ikke har 1’er cru status, men alligevel tappes under eget navn. Samlet set en rimelig typisk Meursault, af lidt slap kvalitet. Denne vin har højst sansynligt gennemgået malolaktisk gæring, hvilket er typisk for hvidvin fra Cote d’Or.

Skal man drage en konklusion, nej vel? Det væsentlige må være blot at konstatere at begge typer terroir kan levere stor hvidvin på Chardonnay druen!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.