Chambolle Musigny 1964 & 2005, samt Cornas fra de bedste

En fantastisk aften, hvor Bourgogne og Nordrhone fik lov til at spille hovedrollerne. Planen var at mødes med et par kollegaer og sige god sommer, inden ferien. Vinen til hovedretten var klar med en enkeltmark rød Chassagne fra Ramonet i moden årgang. Den skulle muligvis være aftenens hovednummer, men nogle mente vi skulle have et enkelt glas inden middagen, så her er de vine jeg fik noteret i blandet rækkefølge.

IMG_1565En glimrende serie af sjove vine, tak til alle for de flotte flasker i havde med.

Cava
NV Vallformose, Brut Cava
– frisk og en herlig ganerenser. Cava er ganske glimrende til at starte med, når der ikke er Champagne på køl;-)

Så fik vi en hvid Lugana som jeg ikke fik billede af, men den smagte ganske glimrende og vores gæt på en hvid fra Norditalien var kun nogle få hundrede kilometer ved siden af.

1964 Chambolle Musigny
1964 Thomas Bassot, Chambolle-Musigny
– iflg. En ekstra etiket, så er det en speciel cuvée for Restaurant Jacob i Hambourg. Helt fantastisk rød i glasset med duft af rene røde bær og ingen skæve toner. Tydelige sekundære noter af tobak og chokolade der stod i fin balance med frugten. Stor bouquet, der blev ved med at byde ind med nye nuancer. Smagen var helt blød og fin, knap så stor og kompakt som duften. Stadig ren frugt og så udviklede der sig noter af champignon og gamle kaffebønner. Utrolig charmerende vin og helt klart en stor oplevelse. Tak for skænken min hollandske ven.

Chambolle Musigny Lecheneaut
2005 Lecheneaut, 1’er Cru, Chambolle-Musigny
– sjovt at få en ung Chambolle samme aften. Denne fremstod tæt og sort i karakteren og alle bud gik ærlig talt til sydlig Rhone på højt niveau. Det tog lang i tid i først karafel og bagefter i glasset, før den blev mere burgundisk og afrundet. Kraftfuld og intens i både duft og smag, hvor den sorte frugt og lakrids spillede størst ind i nuancerne. Fadet, som Lecheneaut bruger en del af var rigtig flot integreret. En flot og stor vin, der helt klart viser årgangens store potentiale.

Ripasso
2011 Pagus Bisano, Ripasso della Valpolicella
– fremstod med klassisk sødme og en anelse bitter chokolade. Mørke blommer og vores bud røg hurtigt i den rigtige retning. Glimrende, men en anelse kedelig Ripasso.

Pegasus Bay Pinot
2007 Pegasus Bay, Pinot Noir, Waipara Valley, New Zealand
– en mørk og kraftfuld Pinot Noir. Mener at vi fangede Pinot tonen hurtigt, men vores bud røg mere til Californien. Set bagefter kan vi kun undre os over at man kan gætte Bourgogne på denne type, som vi fandt høj i alkohol og varm i frugten.

Cornas Clape
2007 Clape, Renaissance, Cornas
– hold da op en bulderbasse af ren tæt intens frugt. Medbragt af mig, så ingen gæt herfra. Der var bud på oversøisk Syrah, hvilket var helt logisk på grund af den umiddelbage renhed og varme i frugten. Strammede dog mere op i glasset, men det er en meget frugtig vin i fuldendt balance. Sort skifferagtig mineralitet som gav en friskhed og finesse i vinen.

Cornas Allemand
2011 Thierry Allemand, Chaillot, Cornas
– ung og direkte pop-and-pour, som modsvar til Clape. Rigtig sjovt at smage disse to store Cornas vine sammen. Her er så rå og animalsk stil man kan forestille sig. Stank som en gammel kostald til at starte med og trænger voldsomt til luft. Her er sort frugt, gammelt bacon og sort peber. En nærmest æterisk tone er stærkt med i billedet og fadet er mildest talt ikke gemt af vejen. Arbejder sig kun større i glasset med stor fokus og mange forskellige nuancer.
Cornas konklusion må være at vi her havde 2 af de største spillere i glasset, som viste hver deres karakter. Clape med fokus på frugten og Allemand i en mere rustik stil. Jeg var rigtig glad for Clape på aftenen, men vil glæde mig til Allemand får nogle år i kælderen. Det er to meget flotte vine.

Ponsot Morey saint Denis
2006 Ponsot, Clos de Monts Luisants, Vielle Vignes, Morey Saint Denis
– en fejlbehæftet flaske, desværre.

Chassagne Montrachet Ramonet
2002 Domaine Ramonet, Clos Saint Jean, 1’er Cru, Chassagne Montrachet Magnum
– direkte fra Ramonets kælder og da vi har et blødt punkt for Ramonets røde, så glædede vi os til denne. Stod helt rent i flasset med høj smagsintensitet. En fantastisk kompleksitet og stadig ung og viril. Kombinationen af ren frugt, sort mineraltet og kølig lakrids. Jeg vil fortsætte med at være stor fan af de røde fra Ramonet, og så har vi slet ikke snakket om de hvide i dag….

Tak for en dejlig aften til mine kære kollegaer.

Ponsot Ramonet

One comment

  1. […] på sin helt egen fine måde. Mørk sød frugt og lidt frisk kaffe og chokolade. 92 point. Smagt en enkelt gang før, men det gør jo ikke forventningerne […]

Skriv et svar