Én sommer = én vin

Én sommer – én vin! Sommeren 2014 bør være den sommer hvor du også i den seriøse ende overbevises om at rosévin er vejen frem. Sommervin er det egentlig et udtryk, eller bare endnu en etiket?
Vi har i Danmark en fantastisk evne til at løbe ud i haven og tænde op i grillen hvis temperaturen sniger sig over 15 grader. Så skal der grilles, og vi skal hygge os med gode venner. Vi nyder at spise meget alsidig mad, alt fra svinekød til lam grilles gerne sammen. Noget bliver smurt voldsomt ind i marinade både med sukker og krydderi. Andet forbliver rent og elegant i smagen, uden forstyrrende elementer. Som supplement nyder vi en salat, gerne med dressing i lange baner.

Ja det er sommer og vi nyder alle de forskellige smagsindtryk!

Dansk Vin rosevin

Vinen du skal drikke til dette skal have store evner, for at matche det hele! Her er rosévin vejen frem. Kompleksitet, friskhed, frugtsyre og stadig ikke så voldsom så den overdøver maden. Meget enkelt sagt, især i en verden hvor rosévin kan være så forskellig. Prøv dig frem, tag det lidt uhøjtideligt og nyd så ellers sommerens sol og glade sind.

Groft sagt kan vi dele rosévin op i 2 lejre. Den ene lejr er klassisk, lad os tage en Provence rosé som eksempel. Elegance, så lys så man tror det er løgn, men med en finesse og smagsintensitet som man kun kan blive forelsket i. Den nye lejr er voldsom og vild, lad os tage en Chile Cabernet Sauvignon rosé som eksempel. Så rød at den grænser til at være en rødvin, men stadig med roséens elegante spil og fine friske frugtsyre. I nogle eksemplarer kan denne ovenikøbet være med en anelse restsødme. Der findeset hav af muligheder mellem disse to eksempler, så gå blot i gang med at handle, sæt på køl og inviter venerne over.

Rose Cremant Juillot
Min yndlingsrosé er naturligvis med bobler, så byd mig en Cremant de Bourgogne rosé, eller hvis vi kører niveauet helt op en Champagne rosé. Så er der fest i gaden!!

Champagne rose perrier jouet

Skriv et svar