Rasteau, Louis Roederer og en god flyvetur til Portugal

Har den store fornøjelse at være inviteret til Portugal af IVDP, Portvinsinstituttet. Et par dage i Porto by og et besøg i Douro dalen og jeg glæder mig allerede. Portday er begivenheden der har trukket mig herned og en hel dag med fokus på Vintage Port bliver yderst interessant i morgen. Årsagen er den at netop 10. september 1756 var dagen hvor Portvinsdistriktet Douro blev stiftet, som det første geografisk afgrænsedee vindistrikt i verden.
Mine forventninger er høje, da der har været en del gode årgange i det første årti af dette årtusinde, som er temaet for smagningen. Jeg vil udnytte rejsen til at lære mere om et af mine absolut favorit emner Portvin.
IMG_3487
Hvis du læser med her og vil lære lidt om de forskellige typer Portvin, så læs min Guide til Portvin her.

Inden afgang fra Otto Suenson måtte jeg naturligvis give en ”rejsevin” hjemme fra kælderen.

2003 Dom de la Soumade, Cuvee Confiance, Rasteau – herlig vin at servere da alle smilede først med næsen i koppen, bagefter da de smagte på den. Duften var med tydelige modenhedstegn, læder og chokolade, samt en udviklet henkogt frugt. Brombær og kogt rabarber stod sammen med blommer og en uheldig note af grøn tomatstilk. Smagen var yderst kompleks og bar præg af den varme årgang med et lille portvinspræg, men samtidig en herlig luftighed der løftede den op på et højere plan. Stor mørk frugt og et typisk krydret præg. Lidt hjælp og så havde kollegaerne skudt sig ind på det sydlige Rhone. Med tanken på modenheden i vinen, sammenholdt med det lidt kogte præg gav det rigtige bud på 2003 som årgang. En dejlig vin, der vil drikke godt nu og de næste fem år.

En herlig fyldt lufthavn og et forsinket fly fra TAP (Take Another Plane – hørte jeg de bliver kaldt blandt venner) og så havde jeg tid til at besøge Le Sommelier og nyde et glas Champagne.

champagneNV Louis Roederer, Brut, Champagne – typiske brødnoter. Man fornemmer straks at Roederer gerne vil køre den oxidative stil, men stadig med intens citrusfrugt og modne pærer. Jeg må indrømme at jeg synes stilen altid er rigtig flot i denne Champagne. Kombination af frugt og autolytiske noter fra den lange lagring giver en flot balance.

Så var jeg klar til at flyve hvor jeg var røget på Business Class, sæde nummer 1A – BUM. Herligt at se en flot menu med vine udvalgt af Sommelier og journalist Joao Paulo Martins

2012 Luis Pato, Espumante, Blanc de Blancs, Bairrada – tung stil, hvor der er præg af meget modne druer til denne vin. En fin kombination hvor frisk ciitrus kommer fra baghjulet og renser ganen, men fuld fokus og intensitet. Et dejligt glas, når man er på vej til Portugal.
Luis Pato er en af Portugals førende producenter og hans evner med mousserende vin i Bairrada er legendariske. Kombinationen af sol og den tætte beliggenhed til vandet giver gode betingelser for disse rene og elegante vine. Hvis du støder på mandens røde vine, så vær forberedt på spral og ballade i den gode ende af spekteret.

Menuen ”On the Fly” var:

Starter: serveret til alle: Salt Cod Confit (den Portugisiske nationalret; Bacalhau), Tomato wiith olive oil and green salad.

Main: Braised Octopus with fresh plums and Pennyroyal – or – Duck Rice with mushrooms and rosemary. Mit valg var naturligvis at leve livet farligt og tro at deres blæksprutte er frisk og lækker. Jeg kunne have valgt en Chestnut pudding til dessert, men ellers tak.

Samlet set var maden glimrende, med ok smag og ikke jagtende noget det ikke var. Braised octopus var en fin ret med bid og god frisk fiskesmag. Serveret på plastic tallerken, men med rigtigt bestik og et vinglas i glas. Absolut godkendt.

Vinen fortsatte i den gode stil med

Fik taget et billede i lufthavnen af den nye årgang

Fik taget et billede i lufthavnen af den nye årgang

2012 Esperao, Verdelho Branco, Alentejo – helt ren i frugten med en høj nok syre til at trænge igennem det høje lufttryk i 11 km. højde. Tydelige noter af ananas og frisk grøn melon. Et fint glas vin til min Bacalhau og blæksprutte.
Har kun hørt om denne, men mener ikke at jeg har smagt den tidligere. Verdelho druen giver som regel vine med fin grøn frugtsyre og en anelse fylde, uden at blive tunge.

2010 Alves de Souza, Vale de Raposa tinto, Douro – fint med mørk moden frugt og høj smagsintensitet. En anelse endimensionel med stor fokus på den tætte sorte frugt og ikke så meget friskhed. Med lidt tid i glasset åbnede den lidt op og var herlig at drikke efter maden.
En producent der laver en bred vifte af vine fra ouro dalen. Normalt med fin fokus på frugten og en god balance.

Afsluttede den våde del af min herlige flyvetur med en Aguardente, som var lige efter bogen.

Vel fremme på Sheraton Hotel and Spa i Porto nu og ser frem til en god dag med smagning af Portvin.

 

Skriv et svar