Roc d’Anglade gav mig glæden for Languedoc tilbage – tak!

For mange år siden var jeg inviteret til nogle seriøse nørd smagninger et sted på Østerbro. Der blev i den grad smagt de vildeste vine fra Languedoc og Roussillon, samt fra Rhone. Det var dog især de to første områder som virkelig vækkede noget i mig. Vi smagte vine fra de bedste producenter, i flere forskellige årgange. Jeg indrømmer at jeg ikke kan huske alle producenter fra den tid, men nogle vil aldrig forsvinde fra mig. Gauby, Grange des Peres, Mas Jullien m.fl. får mig til at smile hver gang jeg så meget som ser en flaske. Det var også i denne tid at jeg mødte nogle virkelig dygtige vinsmagere, nogle har jeg stadig kontakt med, andre savner jeg.

Languedoc

Denne stille og rolige søndag aften fik jeg vækket alle de gamle minder til live. Alt sammen ved hjælp af en enkel flaske vin, som jeg ikke ved om jeg har smagt før. Er du fyldt med fordomme om Languedoc Roussillon så vil du mene at alle vine herfra er tunge, alkoholrige og fede. Bassevine uden finesse og identitet, men baseret på tyngde. Det er min store glæde at fortælle dig at du nemt kan tage fejl. Der findes et utal af fremragende producenter der laver elegante frugtige vine, der er styret af fin frugtsyre og mineralitet. Det er vine hvor saftigheden kommer før power og man bare har lyst til at drikke helt i bund på flasken!

2010 Roc d’Anglade, Vin de Pays du Gard – er svaret på mine uudtalte bønner! Dekanteret i en time og så ellers op i mit Riedel Syrah glas. Duften siger bare spar 2 med det samme; lakrids, sort tæt moden frugt og kryderier bagerst. Alt sammen i smuk levende balance. Efter længere tid lever denne vin blot videre og giver mere charme, mere dybde og alligevel en sort mineralitet der gør at man bare må føre glasset til munden. Smagen give mig alle minderne tilbage, for her er friskhed, sort frugt, skiffer og så flot balance! Kombinationen af den mørke sorte frugt og alligevel en helt let og elegant luftighed, det er så godt! Friskhed er ordet der gør at man dufter, smager og drikker denne stille og roligt. Lækker vin.

Roc d’Anglade er en økologisk drevet vingård på 10 ha på et af de historisk set bedste terroirs i Languedoc. Remy Pedreno er manden der ejer og driver vingården. Alt er baseret på hans intuition og der høstes når han synes druerne smager godt. Ved gennemlæsning af diverse omtaler, så må jeg sige at nordvendte skråninger ikke er det man læser ofte om, men her giver det mening. Fokus på at vinen skal være frisk og ingen overmodne toner. Flere steder ser jeg denne omtalt som burgundisk, hvilket jeg dog ikke fornemmer. Især denne omtale synes jeg kommer godt ind under huden på vinmageren.

Roc d Anglade Languedoc

Nydt i store slurke fra mit Riedel Sommelier Syrah glas

Købt i en blandet omgang fra Bichel Vin. En dygtig vinhandel der ofte kommer med mineralske og friske vine. Enten kender de (læs: Troels) min smag, ellers er det blot kendetegnende for deres flotte sortiment.

4 comments

  1. Troels siger:

    Hej Frederik,
    Jeg er glad for, du kunne lide vinen.
    Jeg er også selv ret begejstret for den – klassiske og intense aromaer af sydfrankrig i næsen og så en elegant og saftig vin i munden.
    Jeg er en af dem, der omtaler den som burgundisk og da mener jeg strukturelt – alkohol, syre, krop, tannin osv. – aromatisk er vinen umiskendeligt sydfransk.
    Det er et par måneder siden, jeg selv smagte vinen sidst, men måske skulle man tage sig et glas en dag mellem jul og nytår.

    Hav en rigtig god jul!
    Vi ses
    Troels

  2. Søren Andersen siger:

    Det er dejlig vin, basta! Godt jeg har en ’10’er + 11 & 12. At sælge Roc d’Anglade kræver, at man mestrer sin metier…

  3. Søren siger:

    @Troels: Du kan da ikke beskrive vinen som burgundisk bare fordi den har en tilsvarende strukturel opbygning. Du ville jo heller aldrig beskrive en ung Bordeaux som burgundisk, selvom den strukturelt set(tannin, syre, alkohol, krop, intensitet) godt kunne score nogenlunde ens på de samme parametre som en Bourgogne. For at kalde en vin burgundisk er den da nødt til også i det mindste at lede tankerne hen på Bourgogne når man analyserer de specifikke aromakarakteristika. Og der er denne vin (og en ung Bordeaux) jo altså helt, helt anderledes.

    • Troels siger:

      @Søren – mnjaaahh – jeg er ikke helt enig med dig. For mig handler en vins karaktér i høj grad om struktur og ikke kun aromaer. Jeg har svært ved at forestille mig en ung Bordeaux med samme struktur som en Bourgogne. En meget gammel Bordeaux måske…

Skriv et svar