2012 Charmes Chambertin, Lignier m.m.

Kender du følelsen af at aftenen godt kunne slutte her og du ville være tilfreds? Sådan havde jeg det efter vores herlige aften med kollegaer, hvor vi var kommet godt rundt. Alligevel var der én der syntes at vi trængte til et ekstra glas vin eller to. Tak som byder, siger jeg blot. Vinene blev serveret blindt på dette tidspunkt af aftenen.

2012 Lignier Charmes2012 Hubert Lignier, Grand Cru, Charmes Chambertin – så forførende og smukt elegant. …

Read More »

Bourgogne Grand Cru marathon

Anden runde af denne vilde aften. Vi startede flot ud med Riesling, Barolo m.m. Her hvor vi kommer ind i forløbet har vi lige har nydt en meget elegant Vega Sicilia Valbuena og Chateau Palmer 1990.
Læs første del af aftenen her.
Stemningen er absolut sat for store vine, der bare kommer flyvende op fra kælderen. Alle vine serveres stadig blindt og første vin var absolut en kadeau til aftens gæst Mr. Benjamin Leroux.

Benjamin Leroux Nuits2007 Benjamin Leroux, Aux Thorey, Nuits-Saint-Georges – finesserig vin med røde noter i en snorlige linje. Helt præcis i sit udtryk, uden de store svinkærinder. Herlig frisk med en lille grøn note som gav kanten der gjorde vinen interessant. …

Read More »

Zilliken, Zind, Egon, Conterno og Palmer! Starten på en stor aften

Ja igen er Kreutzer på vej til en stor aften, som denne gang var på en mandag. Lad os bare sige at vores gavmilde vært havde bedt os om at medbringe én til flere flasker og så ville han supplere med det nødvendige. Vi endte med et noget nær absurd batteri af store vine, som jeg vælger at dele op i et par blog indlæg. Her kommer første runde som inkluderer gammel tysk Riesling, naturvin og en serie topvine fra Barolo.

I løbet af aftenen tildelte jeg løseligt point på min helt egen 20 point skala. Læg ikke for meget i disse point, medmindre du har lyst. For mig er det en rettesnor når jeg kigger på mine noter dagen, og dagene, efter.

Champagne Larmandier BernierNV Larmandier-Bernier, Blanc de Blancs, Premier Cru, Champagne – enste vin der ikke blev serveret blindt. Fra MG stod denne smukt og rent i glasset med flot kompleksitet…

Read More »

Montrachet fra Domaine Leflaive, nydt med gode venner

Det er ikke hver dag man får muligheden for at nyde en flaske fra Montrachet marken i Bourgogne. Denne aften var centreret omkring denne unikke vin, fra en af de bedste producenter Domaine Leflaive. Igennem Otto Suenson havde vi fået mulighed for at splejse til en flaske blandt personalet. Konceptet udviklede sig til at alle skulle medbringe én flaske ekstra af høj kvalitet til en smagning fredag aften, som vi så holdt i vores butikslokaler i København. Niveauet udviklede sig straks til at være meget højt. Maden fik vi bestilt fra vores gode venner rundt om hjørnet, så en stor tak til Restaurant Rebel for levering denne aften!

Uden yderligere omsvøb vil jeg gå i gang med noter fra en helt igennem fantastisk aften. …

Read More »

Address – en restaurant på højt niveau i Hellerup

I forbindelse med en mindre vinsmagning, for et større firma, fik jeg mulighed for at smage mig gennem menuen på Restaurant Address i Tuborg Havn, Hellerup. De nuværende ejere er startet op i august sidste år og har med god grund travlt i et dejligt nabolag. Udsigten her på en eftermiddag med blå himmel må være en af de bedste i Danmark. Er man til fede, og store, yachter, så er der rent showroom udenfor vinduet. Ellers smuk udsigt over Øresund og havnebassinet.

Address Hellerup
Maden var generelt meget elegant, fokus på finesse og elegante detaljer. …

Read More »

Pierre Péters Les Chétillons – Champagne der gør glad

Forleden til en inviteret smagning startede vi med denne lille perle. Pierre Péters er en af de få producenter der har hjemme i den muligvis bedste kommune i Champagne distriktet; Mesnil-sur-Oger. Alle hans vine kommer herfra og er af samme årsag baseret på Chardonnay.
Læs mere om Pierre Péters her på importørens hjemmeside.

Til denne frokost, hvor temaet ellers var Hermitage, nød vi denne til at rense paletten og få startet smagsløgene op. Kan man forestille sig en meget bedre start?

Champagne Mesnil Peters

2007 Pierre Péters, Les Chetillons, Mesnil-sur-Oger, Grand Cru Champagne – knivskarp og lækker…

Read More »