Vindyrkning – hvad er forskellen på øko, bio osv.

Vi vil alle sammen gerne leve i den perfekte verden, en verden hvor vi passer på vores jord og kun indtager de bedste råvarer. Vi ønsker at disse råvarer er minimalt forarbejdet, men smiler når de er perfekt forarbejdet.

Økologisk, biodynamisk, konventionelt, naturlig vin

Overskriften i Din Vin Guide #2 hvor denne artikel er trykt.

Engang var vi glade for at kunne se sort/hvid TV fra Den Røde Plads, i dag har den verden også udviklet sig. Vores magelighed og fornøjelse bliver stillet overfor vores principper og ønsker om det gode liv. Min mor siger jeg er materialistisk, jeg mener at jeg kun har de ting jeg behøver.

Vinbrug har udviklet sig og i øjeblikket trækkes grænserne skarpere op end nogensinde før, eller gør de? Lad os få opklaret de forskellige måder der reelt er at dyrke vin på. Der er 4 hovedkategorier. Naturlig, biodynamisk, økologisk og konventionelt fremstillet vin. Det er de 4 kategorier der generelt opdeles i, lad os kigge lidt på fakta bagved de 4 kategorier. Fra start så lad mig sige at der i alle kategorier findes gode mennesker og der findes dårlige mennesker. Der findes producenter der har deres egen tolkning og som ikke vil sættes ind i disse kategorier, hvis det betyder at de skal lade sig regulere.

Konventionelt vinbrug har grundlæggende set eksisteret siden 1960erne hvor man begyndte at sprøjte med kemikalier i vinmarkerne for at optimere udbyttet. Målet fra start var at komme sygdomme til livs og lette vinbondens besværlige arbejde. Det var en lettelse og klart fremskridt fra datidens besværlige landbrug. Langt det meste vin i verden hører ind under denne kategori og diversiteten er større end vi nemt kan forestille os. Under disse regler fremstilles den billigste bulkvin på store sletter i hhv. Californien og Australien, vin der tilfredsstiller rigtig mange vindrikkere rundt omkring på kloden. På denne måde er det muligt at kontrollere vækst, sygdomme og udbytte på en optimal måde. I visse tilfælde uden at afskrække naturen fuldstændig og i modsætning til mange myter så kan vinmarker dyrket på konventionel vis sagtens overleve i generationer. Man kan sige at der sprøjtes som forebyggelse mod skader der måske kan forekomme.

I denne kategori findes der også vinbønder der hverken sprøjter, tilsætter ekstra svovl eller manipulerer deres vin på nogen måde. De ønsker blot ikke at lade sig certificere indenfor økologi eller andet.

Økologisk landbrug er stadig styret af regler som også tillader sprøjtning med visse kemikalier i afdæmpede mængder. EU’s liste over tilladte pesticider er ubehagelig lang og mange af tingene ønsker jeg ikke at mine børn skal indtage. Det er min klare opfattelse at alene det at en vinbonde ønsker at gøre en indsats for at passe mere på sine vinmarker er et godt tegn. Denne kategori er stærkt kontrolleret og producenten gennemgår en konverteringsperiode på 3 år inden godkendelse. Forebyggelse er stadig i mange tilfælde den valgte vej og der sprøjtes mod ting der kommer. Der er restriktioner for hvor meget sulfitter der må være i den endelige vin. Det er kun tilladt at bruge godkendte økologiske ingredienser i vinmarken. Mængden af økologisk vin er hastigt stigende, men samlet set udgør økologisk certificerede vinmarker stadig under 5%, men er dog mere end tredoblet over de seneste 10 år.

Biodynamisk vin trækker i en helt anden retning på flere plan. Biodynamik er teknisk set en overbygning til økologisk landbrug. Det hele udspringer af Rudolf Steiners foredrag i 1920erne, der sidenhen er defineret nærmere. Der arbejdes med at man med 9 grundelementer skaber bedre balance i vinmarken, så den kan forsvare sig selv mod plantesygdomme. Biodynamikken kan være svær at forklare videnskabeligt, men flere og flere producenter lader sig overbevise af vinen i flasken. Hver ting man tilfører marken har indflydelse på det samlede produkt. Troen på at man her er en del af et større kosmos gør at man kigger meget på måner og stjernes positioner på himlen for hvornår man må arbejde i marken. At månen har indflydelse på havet er åbenbart for de fleste, at det også kan have indflydelse på vinen i et fad eller et vinglas kan kræve lidt mere overtalelse. Ofte er biodynamiske producenter gode vinproducenter, der har konverteret til økologisk og sidenhed biodynamisk i kendte områder. I øjeblikket ser man også helt nye producenter der arbejder sig op fra ingenting, lidt fra de kendte områder, for at komme på markedet med biodynamisk vin.

Naturlig vin er det nyeste begreb på vinscenen. Det er styret af ønsket om at gøre det så godt som muligt og sende fuldstændig umaskerede vine på markedet. Der er ingen officielle regler og dermed ingen reel definition. Målet er at fremstille vine der ikke er bearbejdet undervejs og hvor der sprøjtes minimalt, hvis overhovedet. I kælderen arbejdes kun med druernes naturlige gær, der tilsættes intet, der filtreres ikke og der tilsættes minimalt svovl ved aftapningen, hvis overhovedet. En sådan naturlig vin er mindre stabil i flasken, da den ikke på samme måde er stabiliseret og skal derfor også transporteres ved lav temperatur. Der er flere frivillige organisationer man kan sortere under når man påkalder sig at fremstille naturlig vin, men generelt kan man sige at det mere er et sprøgsmål om gode intentioner.

Samlet set kan man sige at der indenfor vinbrug på verdensplan, og især i Europa, er kommet større fokus på at arbejde på en bæredygtig facon for at skåne naturen mest mulig. Der findes visse andre begreber, såsom det amerikanske Sustainable Farming, det franske Lutte Raisonée osv, men disse fire er de mest udbredte.

Vindyrkning

Denne artikel er også bragt i Din Vin Guide #2 februar 2016.

 

2 comments

  1. Jette V siger:

    Spændende artikel :)! I hvilken kategori vil du placere f.eks. de klassificerede vine fra Saint Emilion, hvor producenterne også er underlagt nogle ret strikse regler?

    • vinkreutzer siger:

      Hej Jette

      De klassificerede vine fra Saint Emilion er underlagt AOP bestemmelserne for den pågældende kommune. For at få klassificering som Grand Cru, Grand Cru Classé osv er der yderligere restriktioner, men ingen af disse er i kategori med de her omtalte. Det vil være restriktioner på hvor druerne må dyrkes, hvor meget der må høstes, hvilke sorter der må bruges etc. Ingen krav i AOP bestemmelser i retning af økologi eller andet.

      Tak for dit spørgsmål og god dag

      Frederik

Skriv et svar