Domaine Leflaive vinsmagning

Tasting of a lifetime kan komme i mange forklædninger. Denne smagning fik endegyldigt defineret hvidvinene fra Domaine Leflaive for mig. At smage 7 forskellige vine fra så fremragende en producent var yderst lærerigt. Samlet set kan jeg konkludere at vinene var på et super højt niveau, de levede stort set op til forventningerne. Stilen hos Leflaive er fokuseret gul frugt, høj kalket mineralitet, lidt røg og den klassiske popcorn duft. Alle vine viste denne stil og for mig var det især mineraliteten, sprødheden og friskheden i frugten der tegnede vinene denne aften.

Tasting Lefalive

Vinene denne aften var samlet af Private Dining stedet Voce, som er beliggende i Store Kongensgade i en gammel herskabslejlighed. Et fantastisk sted til middag hvis du har et selskab hvor I gerne vil være lidt i fred. …

Read More »

Brunello di Montalcino – som markedet ser ud lige nu

Brunello di Montalcino burde byde på store mængder vin i nogenlunde samme stil. Det gør det ikke. Hvis man kan drage en stor konklusion efter at have smagt 27 forskellige Brunellovine så er det at diversiteten i stil er uhyggelig stor. Igen var vi tre smagere ved bordet og vi har måske ikke mere ret end så mange andre, men vi har dog smagt vores del af Brunello. Jeg havde forventet kirsebærfrugt i stor stil, naturligvis pakket ind i fad. Tanniner og frugtsyre på højeste niveau og stor tyngde. Umiddelbart var der én vin der var drevet af friske røde kirsebær. Der var mange som jagter en modernistisk stil hvor fadlagring, lang ekstraktion og cremede overmodne tanniner skal drive vinen frem. Det er jeg ikke stor fan af. Der var ganske få der egentlig spiller på det helt klassiske tilbagelænede og balancerede udtryk som jeg godt kan lide i Brunello.

Disse vine blev poppet og skænket med det samme, alt serveret blindt i tilfældig rækkefølge. Det er ikke den mest optimale måde at nyde Brunello på, men det er lige vilkår for alle. Der var flere af disse vine som udviklede sig markant i løbet tiden de stod i glasset. Jeg havde 12 flasker med fra smagningen til at teste dagen derpå. Der var nogle der udviklede sig positivt, men de fleste faldt fra hinanden. Dem med meget fad mistede frugten, de lette tørrede ud i løbet af dagen. Ganske som min erfaring fortæller mig, så er Sangiovese en drue der er skrøbelig omkring iltning. Noterne her er mine noter, for samlede noter og ratings se venligst Din Vinguide #2.

Vindyrkning

Der var lidt blandede årgange, fra 2007 – 2011. …

Read More »

Kan naturvin fra Kroatien smage som stor Bordeaux?

Ja denne aften gjorde det. Hvis jeg ikke havde set at denne blev skænket blindt fra en tung Bourgogneflaske, så havde jeg med sikkerhed gættet på klassificeret Bordeauxvin. For mig var dette aftenens helt store overraskelse. At naturvin kan smage godt, er ikke længere en overraskelse, at vin fra Kroatien kan smage godt er heller ikke en overraskelse. Jeg havde måske bare ikke forventet denne kombination. En stor fornøjelse.

Teran Roxanich Kroatien
2005 Roxanich, Teran, Istra, Kroatien
– tung duft, her er solbær og brombær. Sort frugt, der understreges af lidt våd tobak og krydderurt. Fyldig med balanceret frugt, tæt kombination af syre og tannin.…

Read More »

Gode vine fra Italien – vinmesse i København

Italiensk vinmesse i København kan altid være en interessant oplevelse, hvilket det var igen i år. Pressen på Rådhuspladsen er et dejligt lokale til en smagning, her er god plads og det er rimelig afslappet. I år var jeg der ikke for at skænke ud, men for at snakke om 2af mine nye projekter; Vinuddannelse.dk og Danmarks nye vinmagasin; Din Vin Guide som jeg har glæden af at skrive for.

Vinuddannelse.dk WSET

Hos Vinuddannelse.dk udbyder vi WSET uddannelse til private og branchefolk. Mere om det på et andet tidspunkt. …

Read More »