Dansk Rødvin anno 2016

Dansk rødvin blev temaet for mig forleden, da jeg var inviteret med som dommer til Dansk Vinskue. Dansk Vinskue afholdes af Foreningen af Danske Vinavlere, som er en interesseorganisation for både hobby- og erhvervsvindyrkere i Danmark. Vi var 12 dommere der blev delt op i 4 hold og hvert hold smagte lige omkring 50 vine, som er en fornuftig mængde når vi skal bedømme alle vine seriøst. Alle vine blev serveret blindt, men vi fik druesammensætningen oplyst. Vi kendte hverken producent eller årgang. Vores hold fik som sagt små 50 rødvine, men sluttede lige af med 2 søde, som jeg ikke vil omtale.

Rondo i glasset

Hvad var det så vi smagte af dansk rødvin?

Vi smagte hovedsageligt rødvine på Rondo druen, som jeg aldrig har været den store fan af. Derudover var der vine med Regent, Leon Millot, Bolero, Cabernet Noir, Pinotin, Hasansky Sladky, Reberger og Pinot Noir.

Da Rondo i den grad er hovedrolleindehaver i sådan et show, så lad os se hvad den byder på. Som udgangspunkt giver Rondo en mørk saft, med stor og åben bouquet hvor mørke sorte bær springer op af glasset. I munden er der som regel stor primær frugt, igen sorte bær, høj syre og skarp tannin. Desværre er frugten i langt de fleste tilfælde et skoleeksempel på begrebet “kort eftersmag”.
Succes i glasset opnås for mig når vinbonden får styr på strukturen i vinen. Tanninerne skal tæmmes, syren skal kontrolleres og på en eller anden facon skal han have tilført noget længde på frugtkarakteren. Nu indrømmer jeg gerne at jeg ikke er vinmager og derfor kan jeg heller ikke komme med en teknisk forklaring på hvad der skal gøres, for at opnå succes, jeg kan kun komme med mine formodninger.

Frederik Kreutzer

Én løsning er tydeligvis at blande flere druer i, det ses hos mange avlere og rigtig mange steder med ekstra frugtkompleksitet til følge. En vis mængde af andre druer tilfører flere smagsnuancer og ofte giver det en samlet bedre balance. Det skal dog tilføjes at der også er producenter der formår at få komplekse vine, kun på Rondo druen.

At tæmme tanninerne kan næsten kun gøres ved at lagre vinen. Det er min erfaring at friske unge vine på Rondo kan være en meget stor udfordring. Det giver grønne noter, sprængfarlige syreniveauer og tanniner der river dine gummer i stykker. Ved fadlagring, og efterfølgende flaskelagring, så kommer der lidt mere styr på elementerne i vinen. Det skete et par gange i løbet af denne smagning at vi smilede, kiggede hen over glasset og sagde “her har de tømmet tanninen”. I de fleste tilfælde virkede det som om der var brugt fad, i kortere eller længere tid.

Vores 3 mandshold

Vores 3 mandshold

Samlet set kom ingen af de vine vi smagte helt op på skalaen. Selv med mine allermest optimistiske briller, så er der ikke mange vine på basis af en hybrid drue som Rondo, der nogensinde kommer til at smage virkelig fremragende.
Dette er blot mine tanker ovenpå en dag med næsen i Rondo-glasset. Nyder jeg at smage udviklingen? Ja det gør jeg, men jeg har ikke store forhåbninger til at disse vine bliver bedre i de kommende år. Der skal tænkes helt andre tanker, hvis man vil lave topvin, med internationale ambitioner.

Her er lidt andre indlæg om Dansk vin som jeg har skrevet tidligere:

Pinot Noir med succes i Danmark?

Dansk vin i flere forskellige nuancer, rapport fra en vinsmagning i større dansk vinklub.

Dania var det første navn på Søren Sørøvers rødvin, som han laver ved Odder sammen med Lone Landmand. Kvist & Vitus er et interessant bekendskab. 

Frederiksdal Gods er en helt anden mulighed, rødvin på kirsebær på virkelig højt kvalitetsniveau. 

Da dette indlæg er skrevet er jeg stadig ikke bekendt med hvilke vine vi har smagt på dagen.

Dansk vin

Vinmarken på Dansk Vincenter 30. maj 2016

Rondo på vinstokken

Så langt er druerne udviklet her i slutningen af maj måned

Skriv et svar