1973 Champagne, oxideret Leflaive og stor Bordeaux

Sjældent får jeg vin fra min egen årgang i glasset, det skete også denne aften. Vi mødtes som en lidt amputeret version af vores velkendte 10 års klub. Reglen var som altid: medbring en flaske eller to, hvor de røde skal være minimum 10 år gamle. Det er sjovt at smage på, da vi ofte smager så meget ung vin, her får vi lov til at opleve vinene når de er åbnet lidt mere op. Som altid var jeg imponeret over spredningen i vinene, taget i betragtning at intet var aftalt på forhånd.

IMG_0712

Vi afholdt denne gang smagningen i kælderen hos Otto Suenson og Jonas var en fantastisk vært, som sørgede for at servere vinene i de interessante sæt som her er nævnt.

Jean Laurent 1973

2007 de Saint Gall, Millesime, Champagne – stod virkelig flot i glasset og kan slet ikke modtage ros nok fra mig. For mig var dette en perfekt start, hvor kombinationen af friskhed, autolytiske noter og flaskeudvikling alt sammen sad lige i skabet. Ja, en Suenson vin, men smagt blindt og ikke genkendt var det virkelig imponerende.

1973 Jean Laurent, Blanc des Blanc, Champagne, degorgeret march 2015 – tung og gylden i glasset med klare oxidative noter. Et hint af Sherry og/eller Madeira. Absolut ikke en fornøjelse at stikke næsen i til at begynde med. Så var det som om den samlede sig sammen og syren bandt de løse ender fast. I smagen var der intensitet, orangeskal og en overraskende præcision. Jo længere tid den stod i glasset, og jo mere modspil den fik fra forskellige madelementer, jo mere interessant og kompleks stod vinen. På alle tidspunkter en meget udviklet Champagne, men aldrig blev den dømt helt ude. Den besad en overraskende lækker og velkontrolleret mousse, samt en renhed i eftersmagen som var god.
Ved afsløring var vi meget imponerede, men forstod bedre sammenhængen da den var degorgeret så sent. Endnu et eksempel på hvorfor degorgeringstidspunkt på flasken er så relevant.

2002 Ameal, Espumante, Portugal – mærkelig næse hvor orangeskal og florale noter danskede om hinanden. Små og meget interessante bobler der var med til at give friskhed ivnen. Havde ikke den bedste balance og stak lidt i forskellige retninger. Endte med lidt sødme og et ikke helt rent udtryk. Gæt placerede da også denne udenfor regionen.

Tirecul La Graviere

2005 Schlumberger, Gewürztraminer, Kitterle, Grand Cru Alsace – en god sødme som havde en fin frugt i næsen, men aldrig efterlod tvivl om druen. Flot syre og lækker balance. Havde en klar sødme som fik os til at gætte Vendange Tardive, det var dog ikke nævnt på etiketten.

2005 Chateau Tirecul la Graviere, Monbazillac – lige uden for Bordaux regionen ligger dette område med et mikroklima der mindre meget om Sauternes. Stor botrytis koncentration, som blev balanceret af ren citrusfrugt. En dyb og kompleks sød vin der også var glimrende til vores foie gras.

IMG_0698

2009 Penfolds, Reserve Bin 09A, Adelaide Hills, Australien – wow en næse!! Her er alt det vi drømmer om i stor hvid Bourgogne, jeg sagde straks Puligny, andre meldte Meursault. Popcorn og ristet fad, der blæses omkuld af stor frugt. Smagen var så lidt mere kontrolleret, slankere end næsen havde lovet og knap så intens. Hvor blev den lovede dybde af? Utrolig elegant og med en god finesse i eftersmagen.
Yderst interessant at smage denne et par år efter vi fik den sidst. Havde klart mistet mest i smagen, men stod stadig stort i næsen.

2006 Domaine de Bongran, Quintaine, Vire Clessé – bred og tung i betrækket. Nærmest lidt sødladen og med et oversøisk præg i duft og smag. Masser af tropisk frugt og en meget tilbageholdende duft.
Smagte samme vin for et par år siden og kan konstatere at den ikke bør gemmes for længe.

IMG_0700

2015 A. Christmann , Riesling, Deidesheimer Paradiesgarten, Pfalz – stram i betrækket riesling fra Tyskland i en urimelig ung udgave Lav på charme, men flot tæthed. Ung som den var havde den stor mineralitet, syre og intensitet. Stort potentiale.

1998 Domaine Leflaive, Puligny Montrachet – frigivet fra domainet for 4 år siden, men desværre et offer for premox begrebet. Alt for udviklet og med så mange oxidative noter at det ikke er rimeligt at bedømme denne. Søde karamelnoter.

2014 Glenelly, Estate Reserve Chardonnay, Sydafrika – flot styret duft med fine gule blomster og frugt, slank men med en dominerende alkohol der gav noget ubalance. Andre var klart mere positive.

IMG_0702

2011 Glenelly, Lady May, Sydafrika – bred og flot sort frugt. En saftig stil som var meget kontrolleret til at starte med, åbnede mere op for sluserne og bed fra sig. Nogle urtede noter som vi ikke var helt enige om hvor vi skulle placere. Umoden frugt, eller bare krydderi fra Cabernet Franc? Grøn peberfrugt og aldrig den helt store forløsning, men meget elegant og slank i selve frugtens udtryk.

2006 Torres, Black Label, Mas La Plana, Penedes – en klassiker tilbage på bordet! (Har den nogensinde været væk? Red.) Blød og så velbalanceret i sine tanniner, saftig og så alligevel en god moden blomme i sit udtryk. Havde mange noter der pegede på Bordeaux, men nogle kogte toner der påstod at vi var i varmere klima. Samlet set en flot præstation af denne klassiker.

Så kom der et virkelig stort sæt rødvine på bordet. Alle tre glas skreg fra start på fuld opmærksomhed og viste os kun mere glæde med tid til at åbne sig. En fornøjelse at vi havde al den tid vi ønskede til at følge denne udvikling.

IMG_0703

1999 Aldo Conterno, Cicala, Barolo – slank og slet ikke til at tale rent med i de første 15 minutter, så strammede den op! Finesse og klart Barolo udtryk i den klassiske stil med gamle fade, rosenblade og tomater. Herlig kirsebær og en tårnhøj præcis tannin/syre struktur. Præcis sådan der skal klassisk Barolo smage. Er det charmerende og lige til at elske? Nej for pokker, det kræver lidt tid.

2001 Gaja, Pieve Santa Restituta, Rennina, Brunello di Montalcino – intens med noter der sendte os lige luks mod Bordeaux, eller egentlig mere tydeligt til Toscana. Solbær og en cremet struktur i starten sendte os til Bolgheri i starten. Moden lækker frugt åbnede lidt op og den ville gerne være charmerende. Så gik der lidt og tingene tog en markant ændring! Stram stil hvor især tanninen spillede meget stram. Vildt og meget bidsk. Herlig frugt der spiller på mange tangenter. Herlig kompleks og vellavet vin. Vi endte heldigvis med at gætte Toscana.

1999 Tenuta Petrolo, Galatrona – så vild og stor i næsen, uden at blive kvalm og tung. Sort peber og varme sorte blommer. Frugten ruller tungt rundt og tanninen ligger fint bagved. Som i Brunelloen var der også her et klassisk Italiensk bitter-bid. Utrolig kompakt med fed og lækker sort frugt. En stor vin, der klart prøver at være stor Bordeaux, men stadig holder fast i sit Italienske ophav. Outstanding.

Næste sæt viste 3 flotte områder fra Frankrig i ét sæt. Interessant at få disse tre klassikere sammen, som alle var af højt kvalitativt niveau. Tror aldrig jeg har prøvet at få disse tre områder sammen i et sæt…

IMG_0706

2005 Albert Bichot, Clos des Marechaudes, Grand Cru, Corton –  finesse og god stil. Startede ærlig talt ikke ud med et stort banner der skreg Bourgogne, måske bare Frankrig. Så kom finessen og elegancen på spil. Jordbær og flot intensitet. Absolut en dybde og kompleksitet der fortalte historien om en vin fra godt terroir. Da tanninen lukkede mere op kom der større kompleksitet, lakrids og lidt ristet karakter.

1989 Chateau Pichon Baron Pichon Longueville, Grand Cru Classé, Pauillac – ja tak. Så er der ro I klassen og alle rundt om bordet smiler som på kommando. Her er blyant, solbær, ristet fad note og så lækker renhed. Puha hvor er det her bare Bordeaux som vi vil have det!! Mega flot og i så god balance. Her er al den intensitet man kan ønske sig, uden at blive for meget. Her er tørstof, uden at tørre ud. Her er lækker moden frugt, uden at blive tung. Her er grønne umodne noter, som  giver den rigtige kant uden at stikke af. Uha hvor jeg dog bare elsker god klassisk Bordeaux.

2006 Roger Sabon, Secret des Sabon, Chateauneuf-du-Pape  – varm blomme, klar Grenache frugt da den lukkede lidt mere op. Fed og cremet struktur og fyldig i smagen. En varmblodig sag der med cremet struktur, afdæmpede tanniner og en god rensende syre fortalte en tydelig historie om sit ophav. En rigtig flot ’neuf der viser hvor godt det kan være med lidt alder på disse vine.

IMG_0709

2015 Soalheiro, TerraMatter, Alvarinho, Vinho Verde – en herlig frisk og syrlig kop ufiltreret Alvarinho, som jeg nød at servere for selskabet. Fungerede som en herlig ganerenser ovenpå alle de store kopper.

1983 Cockburn’s, Vintage Port – prop. Pokkers, det kunne ellers have været rart med et glas Portvin at gå hjem på. Next time my friend.

Tak til alle for at medbringe så flotte vine fra kælderen. Det er alder og omtanke der adskiller de her smagninger fra alle de andre.

Vores vært Jonas der tog hånd om alle flaskerne. Tak for hjælpen.

Vores vært Jonas der tog hånd om alle flaskerne. Tak for hjælpen.

Skriv et svar