Camarda fra Sicilien kom forbi

Forleden kom jeg forbi Facebook Vinklub, et herligt sted til at udveksle tanker og nyheder fra vinens forunderlige univers. Rasmus Visby havde et opslag med nogle nye vine han havde fået i sortiment fra Sicilien. SRC og Camarda, som begge lød ganske interessante. Desværre havde jeg ikke mulighed for at deltage i Winemakers Dinner på Amass, men jeg var heldig at få et par flasker tilsendt til anmeldelse. Lad os starte med at se på Camarda som jeg har haft fornøjelsen af i denne weekend. Virkelig interessante vine med stor personlighed.

Camarda Sicilien

Camarda er belligende på Sicilien i bakkerne ved vulkanen Etna. I det nordøstlige hjørne af øen. Her er herlig lavaholdig jord og vinmarker i 650 meters højde over havet. Kølighed er nøgleordet, som går igen i vinene. Der er hovedsageligt plantet Nerello Mascalese, som bruges til rødvin, derudover mindre mængder af andre lokale druesorter. Der arbejdes med forskellige opbindinger, bøde albarello og espallier, begge er gode til at give skygge til druerne så de ikke bliver bagt i den varme sol.
Produktionen er med respekt for de gode drue; spontan gæring i fadene og klaring ved at omstikke mellem de gamle egetræsfade. Ingen hokus pokus, ingen tryllerier, bare ren frugt der får lov til at leve og udtrykke sig. Lad os se hvad vinene sagde i det gode allround glas fra Zalto:

2014 Camarda, Nerello Mascalese, Terre Siciliane IGT – så saftig i duften og helt lys i glasset, som en Pinot Nero. Man skal dog ikke lade sig snyde af duft og udseende, når vi rammer mundhulen er vi helt seriøse med stram tannin som modspil til den meget saftige røde frugt. Herlig drikkevenlig vin, der skriger på lidt fed terrin eller en gang pasta med tomatsauce og hvidløg. Det er ikke en kompliceret vin, men utrolig lækker. Minder mig lidt i struktur om en Pinot Noir som bare har tannin også. Kan stærkt anbefales.

2015 Camarda, Vino Bianco – en typisk tilbagelænet italiener med sin helt egen holdning til alting. Det vælter ikke op af glasset, der er ikke høj syre, den er ikke voldsom frugtdreven. Den smager bare godt. Ærlig talt ikke meget duft, men alligevel lidt æble og hø. Smagen starter lidt sløvt, men så kommer mineraliteten rullende og åbner op for den charmerende frugt. Lidt umoden abrikos, melon og tør citron. Solen har tørret frugten lidt, men charmen er vedholdende. En vin der giver mig lyst til at lave en carbonara med pancetta og godt med æg. Har lige netop den friskhed der skal skære igennem og den røg der skal spille med pancettaen.

Tak for skænken Rasmus, snart er der mere om SRC. Vinene kan købes hos Flaskeposten.dk

Skriv et svar