Terroir al Limit, en legende i Priorat

Priorat er helt inde hvor man begynder at tale om Modors miner og andre gudsfrygtige oplevelser fra fantasiens verden. Her er bjergene presset lidt mere sammen, der er færre, eller nærmest ingen, flade plateauer. Her er kun bjergsider og skarpe sten der stikker op imellem dem. Vejene er som taget ud af Spanien Rundt på cykel. Hårnålesving og en bredde så kun 2 små biler kan passere hinanden. Vinmarkerne ligger spredt, nærmest som kastet med rund hånd ud over landskabet.

”Se dér!! Hvordan pokker skal det være muligt at plukke der?” ”Den vinmark kan kun nås på ryggen af en hest” sætninger som det fløj gennem kabinen da vi snoede os vej rundt i landskabet mod dagens besøg hos legendariske Dominik Huber, på vingården Terroir al Limit.

Torronja er navnet på en af de mindste landsbyer jeg har set, 80 indbyggere er det faste tal, lidt flere om sommeren. Vineriet er et gammelt vineri som Dominik købte i 2003 da han startede projektet, sammen med Eden Sadie fra Sydafrika. I dag er Dominik alene på skansen, med sit eget hold omkring sig. Det er et lille vineri, hvor der lige netop er plads til åbne plastik gæringskar, et par cementtanke til gæring bagerst og en række store tonneaux fra Frankrig ude til siden. I kælderen er der gamle 400 liters fade, hvor nogle af vinene lagres. Det samlede ønske er at fremstille vinen med så lidt indblanding som muligt. Kun brug af den naturlige gær og fadene mere som neutrale beholdere end som smagskomponenter i vinene.

Vi kørte en tur ud og så en enkelt vinmark, for at få fornemmelsen for arbejdsbetingelserne her i området. Ikke nemt var vores tanke. Glem alt om traktor og anden mekanik, her kan kun arbejdes til fods. Vi besøgte den nordvendte carinyena vinmark Arbossar.

Drueklaserne er ikke alle smukke, hvilket skyldes regnvejr i maj, efter blomstringen. Det har gjort at nogle blomster ikke har udviklet sig til druer. Ikke godt for det samlede udbytte.

Vinstokkene står som små buske i den klassiske gobelet. På den måde er der ingen opbinding, men en del arbejde med at beskære. I dette tørre klima opnår man også at bladløvet skygger for druerne, så de ikke bliver brændt af. Den sydlige del af Priorat distriktet, som vi så, var yderst imponerende.

Smagningen foregik i Cal Compte, som er et gammelt hus man har indrettet til restaurant og hotel i midten af byen. Fantastisk udsigt og fantastisk stemning. I køkkenet huserer Alex, som er udlært i en stor bank i Tyskland og virkelig nyder at stå her og få de enkelte råvarer til at stråle. Stor cadeau til Alex for en smuk frokost.

Jeg tog noter og gav point undervejs i smagningen, det er for mig med til at sætte tingene lidt i relief sidenhen.

2017 Terroir al Limit, Historic blanco, et blend af garnacha blanco og macabeo, som er lagret 6 måneder med skindkontakt. Flot gylden farve, uden at blive orange. Herlig balanceret smag med orangeskal og blomst, modne tropiske frugter og en præcis syre til at hænge hele billedet sammen. God renhed og dejlig start. 90 point

2017 Terroir al Limit, Historic tinto, 75% garnacha, 25 % carinyena som gæres sammen. Starter reduktivt ud, men med god friskhed I frugten. Kogt kål og hårde sten med en håndful friske råde bær, peber og lakrids som komplementære elementer. 89 point

2016 Terroir al Limit, Terra de Cuques, blanco, et blend af 90 % pedro xinmenes og 10 % muscat, dyrket på skifferholdig jord og lagret 12 måneder med bundfaldet på cementtanke. Meget aromatisk med lidt for meget muscat karakter til min glæde, men da vi fik den til maden så viste den sin klasse. Krydret og intens med urter og god tæt syre. 89 point

2016 Terroir al Limit, Torroja. En vin på lige dele ganacha og carinena som lagres 12 måneder på foudre. Slank, rolig og med en herlig frugtdreven charme. Et godt tanninbid til at rydde op. Saftig og med det liv som jeg altid har forbundet med denne vingård. 90 point

Nordvendte eller sydvendte skråninger?

På den nordlige halvkugle er det spørgsmålet. Grundlæggende set handler det om hvor meget sol druerne skal have og dermed hvor megen modnehed du ønsker at proppe ned i den endelige vin. Det éne er ikke mere rigtigt end det andet, men et spørgsmål om hvilken drue du arbejder med hvor henne og hvad du ønsker at udtrykke med din vin. Her var der noget så sjældent som muligheden for at smage; samme drue og stort set samme vinifikation, fra hhv nord- og sydvendte skråninger. Optimalt ville være hvis de var blevet serveret i samme årgang og blindt, men lad os nu ikke brokke os.

2016 Terroir al Limit, Arbossar, 14% Ren carinena fra nordvendt vinmark. 100 år gamle vinstokke.
Rød frugt i næsen, lys farve i glasset. Højintens, uden at miste fokus i hverken næse eller mund. Der kommer lidt ekstra peber, lakrids og chokolade. Lang og i flot balance. 93 point

2015 Terroir al Limit, Dits del Terra, 13,5%. Ren carinana fra sydvendt skråning, 50 år gamle vinstokke.
Så fik vi det sorte udtryk af denne drue, kirsebær der er modne og sorte, blommer og stor dybde. Lidt kogt men virkelig i flot balance. En langt mere intens vin og med større bredde. Det klæder faktisk druen godt med varme. 94 point
Alligevel endte jeg med at købe en flaske Arbossar med da vi gik. Den friskhed og elegance der var, tiltaler man mere når jeg tænker tilbage.

2015 Terroir al Limit, Pedra de Guix blanco. En helt unik hvidvin, på meget højt niveau. Et blend af pedro xinmenes, garnacha blanco og macabeo i nogenlunde lige dele. Hver drue lagret for sig i 12 måneder på foudres, derefter blandet og lagret yderligere 12 måneder.
En stor duft med skud i alle retninger. Her er en hel blomsterbutik, som understreges af en knivskarp mineralitet! Frugten er umoden tropisk frugt, grønne æbler og vindruer. Styret i både duft og smag af mineraliteten, hvor frugten bare taler stille og roligt i baggrunden. En yderst indsmigrende vin med stor charme. Mums! 94 point

Som afslutning; de 2 store vine, som fra det bedste terroir udtrykker det ultimative af hver af de 2 blå druer. Disse vine er fremstillet i små mængder og uhyggeligt dyre. For mig var det så godt som man kunne håbe.

2014 Terroir al Limit, les Manyes, garnacha fra en vinmark I 800 meters højde.
Lys, saftig ren og udtrykker allerede I næsen kølighed. Her er mere sort skiffer end tung moden frugt. Saftigheden og friskheden springer frem i smagen også. Høj syre, som balancere fint med den intense frugt, røde små fine jordbær og en alkohol der ikke generer. Det er så lækkert og dejligt, langt fra ”klassisk” tung grenache. En fremragende vin, som jeg gerne havde drukket en hel flaske af. 96+ point

2014 Terroir al Limit, les Tosses, carinena fra en vinmark I 600 meters højde.
Uha, en hel anden snak. Her er sort frugt og finsk lakrids. Blommer, sorte kirsebær og smæk for skillingen. Her er langt mere tannin, som balanceres af en høj syre, samt intens mørk frugt. Stor og bred, uden at miste balance og finesse. Flot flot vin. 96 point

Samlet set et fremragende besøg på denne top vingård. Tak til Marie for at lave forbindelsen og tak til Terroir al Limit for at fremstille så flotte vine. I Danmark importeres vinene af Theis Vine, der har flere af dem på lager. Her til sidst får i billeder af den fremragende frokost som indgik i den ”besøgspakke” vi havde købt for 48 euro per næse.

Fantastisk brød med olie fra vingården.

Dampede blåmuslinger med vild fennikel

Havtaskeryg med grønt og svampe

Chokoladeis med varm kirsebærsauce og krymmel på toppen

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.