Search Results for: rosmarin

Opskrift på Rosmarin brød eller foccacia

Rosmarinbrød er noget jeg altid har nydt. Husker en middag hvor vi fik det sammen med et par skiver trøffel-salami og lidt olie. Enkel, flot og god servering. For nylig var jeg så til middag i basketklubben, med buffet og her stod så pludselig et rosmarinbrød der var bedre end noget jeg havde fået tidligere. Fik fundet bage-mutter og lokket opskriften ud af hende. Dejlig underspillet var hun: ”Nej det er ikke noget særligt.” Herligt, jeg noterede heftigt ned på telefonen og i baghovedet og gik i gang dagen efter. Her er så nogenlunde den opskrift jeg fik,og resultatet var næsten lige så godt, allerede i første runde.

10 gram gær
7 dl. Koldt vand
1 spiseskefuld sukker
2 Spiseskefulde salt (Ikke Læsø som på billedet, der er Maldon i skålen)
700 gram hvedemel. ”Nej det behøver ikke være noget fancy italiensk 00 eller noget” Jeg brugte dog 00 alligevel.
½ dl Olie

Det hele blandes sammen og stilles på køl i 10 – 18 timer overdækket.
Herefter hældes det i en form der ”fores” med bagepapir smurt med olie. Lad det temperere i 1 time ved stuetemperatur. Herefter hældes en god del olie over med rund hånd og der drysses med rosmarin og havsalt.
200 grader i ovnen i ca. 30 minutter. Vigtigst at brødet har en flot gylden sprød skorpe.

Et herligt nemt brød, der ikke giver snavsede fingre og ikke tager meget mere end 2 x 10 minutter.

Håber at ovenstående giver mening for jer.

Opdatering:
Det er lavet mange gange siden denne opskrift blev skrevet, håber at I også har haft held med det. Naturligvis kan dette også laves som foccaciabrød uden rosmarin

God weekend og god fornøjelse med brødet.…

Read More »

Fra Sauternes til Barolo, Liger-Belair og 1911

Da jeg startede denne blog var hovedformålet at gemme mine egne smagsnoter, så jeg kunne finde dem. Igennem årene har jeg brugt denne platform til at fortælle om vingårde jeg har besøgt, opskrifter, smagenoter og guides til forskellige områder. Min guide til Champagne og guide til Portvin har været de mest populære. Nu er det tid til at starte med mine smagenoter igen, så jeg bedre kan finde dem. Disse vine er smagt over den sidste måneds tid og noter er skrevet fra hukommelsen.

2011 Chateau Doisy Daëne, Cru Classé, Barsac

Serveret fra magnum, til hyggelig middag hos min fætter. En vin der stadig er ung, men med fantastisk syre der holder den frisk og rank. …

Read More »

Morena Mia leger med alle dine sanser

Hvordan vælger en Københavner restaurant i Aarhus? Jeg ringer til min kollega Ann og hun siger; der ligger den her tapasrestaurant. De køber én vin fra os, kan I prøve den og se hvad der sker. Der er mange der taler positivt når de har været der. Efter en lang dag på Aarhus Portvinsdag, med at skænke ud, så trængte vi bare til et stille og roligt måltid. Vi skulle dog blive klogere. Morena Mia er med grund i det spanske køkken, men tydeligt inspireret af alle de steder vores værter har rejst. Der er glæde at spore, hver gang en inspiration blev præsenteret. Fra Frankrig til Caribien, til rugbrød fra Danmark. Alt er tilladt, men holdes i balance. Vicente var vores smilende vært hele aftenen, hvor vi var så heldige at sidde med perfekt udsigt til køkkenet.


Vi fik ikke et klassisk menukort, mere et rejsekort. Her kunne man vælge en kort eller en lang rejse. …

Read More »

Lakserillette, eller laksesalat, på den nemme måde

Så fik jeg endelig taget mig sammen og lavet en lakserillette. Rillette er ifølge Wikipedia oprindeligt lavet af svinekød, der koges i eget fedt så kødet bliver optimalt mørt. At man kan gøre det samme med andet kød er der masser af gode eksempler på, anderillette er min foretrukne og der er en god opskrift her hos Max fra Kvalimad. Som princip synes jeg at lakserillette er et forkert udtryk, så da min frokostgæst blot kaldte det laksesalat, så gav det god mening. Læs her opskriften……

Read More »

TN: Fontodi, Vigna del Sorbo, Riserva, Chianti Classico 2007

Fontodi er af mange regnet for én af de bedste producenter i Toscana. Jeg mødte Giovanni Manetti, manden bag navnet, på årets udgave af Prowein og fik en snak om hvorfor hans vine er niveauet over så mange andre. Høflig som en gentleman, ville han da gerne indrømme at hans vine er nogle af de bedre fra Toscana.
Fontodi ejendommen, og markerne, ligger i Panzano i midten af Chianti Classico. …

Read More »

Nytårsaften 2012 – Champagne, hvidvin, rødvin, Kirsebærvin og fremragende selskab

En Nytårsaften hvor vi skulle være på hjemmebane i gode naboers selskab. Vi var 5 voksne og 3 børn og en fantastisk stemning. Tusind tak til alle i selskabet for at skabe en god aften og servere nogle dejlige retter. Det var hovedsageligt Michael og undertegnede der stod for maden. Vinene havde jeg sat med stor fornøjelse og interessant var det at konstatere inden start, at disse 10 vine kom fra 9 forskellige leverandører.

Det glæder mig at se at der er så god bredde i min lille kælder. …

Read More »

Regn over land, Ch. Estanilles i mit glas – og kyllinge Cordon Bleu

Sommeren begynder at gå på hæld… WTF!?? Frygtelig tanke og sætning. Det eneste der reelt sker er at en lille front med regne trækker gennem landet. Netop nu nærmer den sig Casa Kreutzer her i Nordsjælland.

Vejrudsigten havde lovet dette fra morgenstunden, så menuen i aften er IKKE grillmad. Inspirationen til aftenens menu skal findes i dette indlæg fra Grydeskeen Spinat og kartofler bliver det ikke, men Cordon Bleu af kyllingfilet glæder jeg mig til at komme i gang med, når jeg er færdig med denne overspringshandling.…

Read More »