Archive for Chokolade

Chokolade til den madglade mand og/eller kvinde

Når et chokoladestykke får smilet frem, så skinner solen på en regnvejrsdag. jeg besøgte forleden dag en ganske lille chokoladeproducent på Vesterbro i København. Anker Chokolade er firmaet som blev grundlagt i 2015 og som rider på en bølge af succes. De har valgt det besværlige vej, nemlig højkvalitetschokolade.

Anker Chokolade

Mikkel Anker er manden bag, manden med idéer og tanker der kommer til udtryk i helt unikke stykker chokolade. Mikkel har arbejdet som kok på flere yderst interessante spisesteder i København og omegn. Read more

Chokolade og Portvin – et foredrag på Chokoladefestivalen 2014

Portvin og Chokolade, var overskriften på dagens foredrag / smagning på Chokoladefestivalen. At smage port og choko sammen, er altid en fornøjelse og absolut noget jeg forventede de fleste deltager til denne smagning havde prøvet før. Mit forsøg med at servere lidt nyheder for dem, virkede rigtig godt. Det var en fornøjelse at se så mange der gerne ville høre mit foredrag, desværre blev dørene lukket 15 minutter før tid da lokalet var fyldt til bristepunktet med godt 100 personer.

Et fyldt lokale, med 100 mennesker

Et fyldt lokale, med 100 mennesker

Jeg havde på chokoladedelen Read more

Nytårsaften 2012 – Champagne, hvidvin, rødvin, Kirsebærvin og fremragende selskab

En Nytårsaften hvor vi skulle være på hjemmebane i gode naboers selskab. Vi var 5 voksne og 3 børn og en fantastisk stemning. Tusind tak til alle i selskabet for at skabe en god aften og servere nogle dejlige retter. Det var hovedsageligt Michael og undertegnede der stod for maden. Vinene havde jeg sat med stor fornøjelse og interessant var det at konstatere inden start, at disse 10 vine kom fra 9 forskellige leverandører.

10 vine

10 vine

Det glæder mig at se at der er så god bredde i min lille kælder. Read more

Trøffel med trøffel = A Xoco drenge på spil

Trøffel med trøffel? Ikke noget man støder på hver dag, men de tossede herrer hos A Xoco er naturligvis klar til lidt sjov i gaden. Heldigvis bor den ene chokolatier så tæt på at han fik lyst til at præsentere denne nyhed på mit spisebord. Jeg siger pænt tak.
A Xoco har lavet en mørk ganache med friskrevet Piemonte sommertrøffel, overtrukket med deres bedste mørke chokolade. Flabet? Ja, men det fungerer så godt.

Let anrettet A Xoco Trøffel med trøffel

Her er smag af trøffel, Read more

Chokolade og rødvin

Chokolade kan serveres sammen med mange forskellige alkoholiske produkter, men her vil vi tale om kombinationen mellem rødvin og chokolade. Rødvin kan passe til chokolade på flere forskellige måder. Det man skal kigge på når man skal sætte rødvin og chokolade sammen er frugtigheden, i både chokoladen og rødvinen. Sødmen skal man ikke frygte, men heller ikke lade sig styre af. Lad os først tale chokolade, så taler vi rødvin bagefter!
Rødvin og chokolade, er det gavnligt for smagen i enten det ene eller det andet? For mig kan det løfte begge dele, hvis matchet er perfekt. At prøve sig frem, er en del af spillet…

68% Noble fra Xocolatl

Chokoladen i denne øvelse er pladechokolade, altså ikke de herlige fyldte stykker chokolade, hvor Portvin er et klart bedre match. Kig efter chokoladeprocenten i chokoladen, men lad dig endelig ikke styre blindt af dette. Det er relativt nemt at tilsætte større mængder dårlig cacaopulver og dermed booste procenten, uden at kvaliteten bliver god af den grund.

En lidt kedelig tommelfingerregel, som virker, er at kigge på prisen. Køb ikke din mørke chokolade for billigt! Ofte kan du også prøve at nærlæse emballagen lidt. Jo mere der er nævnt om oprindelsen, jo større er muligheden for at få en god chokolade. En forenkling, i forhold til hvad chokoladenørden vil sige, men det virker meget godt.
En anden god tommelfingerregel er at finde en god leverandør af chokolade, og så bevæge sig rundt i det mærkes muligheder. Sikre leverandører til mit køkkenskab er Valrhona, Mikkel Friis-Holm og Xocolatl. Jeg siger ikke at disse 3 er de bedste i Danmark, men det er i hvert fald meget tæt på!

Nicaragua Friis Holm

Rødvin er sjældent decideret sødt, men kan have en sødmefuld smag, som stammer fra meget modne druer. Altså kan vi allerede her finde første tommelfingerregel: kig efter vine fra varme områder! Tannin er denne herlige ting som er med til at konservere vinen og få den til at udvikle sig godt. I gamle dage kaldte vi det ”garvesyre” men da det egentlig er basisk, så lad os bruge det mere internationele ord: tannin. Det opleves som meget udtørrende i mundhulen og kan fungere glimrende sammen med det rigtige mad. Sammen med chokolade er det blot lidt sværere. Mit bedste bud på en chokolade, der smager godt og er bredt distribueret, er Manjari fra Valrhona. En 64% mørk chokolade, hvor der er en herlig friskhed og frugtighed i smagen. Den er ikke for bitter, men meget intens i sin smag. En klassiker i mit køkken.

Her nogle gode råd til hvilke rødvintyper der vil passe godt til mørk chokolade!

2009 Shotfire by Thorn - Clarke, Barossa Valley

Shiraz fra Australien. Gerne Barossa Valley, der byder på god varme og dermed rigtig lækre cremede rødvine med god frugtighed og meget blød tanninstruktur.

2009 Barbera d'Alba, Scarzello

Barbera fra Piemonte i Italien. Høj frugtsyre og lave tanniner der spiller fint sammen med chokoladen.

Mazoyeres Chambertin, Grand Cru Bourgogne

Pinot Noir. Gerne Bourgogne, men også de oversøiske udgaver fra enten Chile eller New Zealand. De sidstnævnte har lidt mere frugtsødme og er nemmere at ramme rigtigt med.

Hvidvin, Champagne og andre lyksaligheder sammen med chokolade, det må vi kigge på en anden god gang.

Fyldt chokolade og portvin? Passer super godt sammen… Mød os på Chokoladefestivalen i weekenden!!

A Xoco selection

 

Niepoort selection