2003 Frederiksborg Vin – Rondo i live efter 11 år

Så sidder man der, og som vanligt bliver man udfordret ved at få serveret vinen blindt. Det er altid udfordrende og en fornøjelse at smage uden at have sine fordomme med i glasset. Denne aften skulle det vise sig særlig svært at gætte rigtigt.

Dansk vin frederiksborgVinen fremstod med flot farve, ikke en nuance af brunt i glasset, kun rød farve og lidt vandig yderst. Duften var af primært tertiære aromaer fra en moden vin, på et glimrende niveau. Her var kaffebønner, læder og så en dyb moden blomme. Ikke voldsomt nuanceret, men rent og udviklet i sit udtryk.…

Read More »

Frederiksdal Kirsebærvin skifter stil

Kirsebærvin fra Frederiksdal Gods er en af de store lokomotiver for Dansk Frugtvin i disse år. Det projekt som Harald Krabbe har kørende her på den vestlige spids af Lolland er yderst interessant. Sammen med Morten Brink Iwersen og Jan Friis-Mikkelsen har der siden 2006 været fremstillet kirsebærvin på godset. Jeg har været heldig at følge med og smage jævnligt. Det har gennem årene været tydeligt at der eksperimenteres. Ved besøg på slottet har jeg set at der leges med forskellige fadtyper, gæringskar. Med og uden egetræ. Alt hvad man næsten kan tænke sig. Hovedrolleindehaveren er det lokale kirsebær, som er et stevnsbær. Det er et surt kirsebær, som netop i dette område har muligheden for at modne optimalt. Uanset hvordan de pisker dette kirsebær, så giver det interessante resultater.

Dette års aftapninger byder på forskellige nyheder. Du kan altid afkode lot nummeret for at se hvornår den enkelte kirsebærvin er aftappet. Udgaverne fra 2013 er en anelse anderledes end tidligere årgange, synes jeg.…

Read More »

2 anderledes måder at bruge et æble på. Æblemjød og Æblefino

Efter med stor fornøjelse at have været dommer til Dansk Frugtvinsskue så blev jeg forleden udsat for 2 helt anderledes måder at bruge et æble til at fremstille en alkoholisk drik. Frugtvin har et stort potentiale i Danmark og dette er blot 2 af mange gode muligheder. Som vinekspert er det yderst interessant at se nye måder at bruge frugt i Danmark på.

Æblefino æble sherry

Frederiksdal, Æblefino, Vin af Æbler, lot 14-03 – ok, så bliver det mærkeligt. Fino er et udtryk vi kender fra Sherryens forunderlige verden. Det er de tørre udgaver, hvor Sherry lagres under et lag af flor, som notergærsvamp-agtig ting der lægger sig ovenpå mosten og sørger for at den ikke kommer i kontakt med ilt. Det plejer at tilføje en hulens masse mineralitet og kalk til den tørre Sherry. Her er produktet fremstillet på æbler, som jeg ikke tror kommer fra Frederiksdal? Æblevinen er lagret på et gammel Sherryfad og har iflg. producenten fået maksimal oxidering. Altså det modsatte af hvad man ville gøre med en Fino i Spanien.…

Read More »

2013 – en god årgang for dansk vin!

Vinstok RondoDanske vine er et kuriosum og vil nok aldrig rigtig blive andet. Det er produkter der hører hjemme på en lille nichehylde og jeg elsker dem for det. Lad os endelig sammenligne dem med dem selv og ikke masseproduceret cola-vin fra Chile. Lad os smage på boblerne og sammenligne med intet andet end Dansk Mousserende Vin, ikke med Cava, Cremant eller andet Sparkling fra verden. Det er unikke vine, fremstillet under noget nær umulige betingelser. Lad os elske charmen i det og ikke lede efter fejlene.…

Read More »

2012 Frederiksdal Gods, anmeldelse med noter

Frederiksdal Gods fortsætter successen. Disse 3 vine er netop kommet på markedet og nogen sendte mig et par flasker til at bedømme. Jeg må indrømme at jeg nu har smagt dem et par gange, dels herhjemme og dels til Dansk Vinskue hvor vi blev præsenteret for de samme vine blindt. Jeg er igen i år yderst begejstret for hvad Frederiksdal sender på markedet og endnu engang understreger smagen hvad de kan. De kan få hver enkelt af deres kirsebærvine til at smage af så meget mere end kirsebær, og det ser jeg som deres bedste præstation. Måden hvorpå de gør det er forskelligartet, hvilket giver en god håndfuld forskellige vine under deres etiket. Sammenlignet med de andre gode kirsebærvine på markedet, som jeg har smagt, så er det kompleksiteten der er mest imponerende her. En anden virkelig god spiller på markedet er Cold Hand Winery, der med deres kirsebærvin laver en lidt anden stil. Meget ren og fokuseret i frugten, men ikke med så mange andre smagsnoter indover.

Kirsebærvin Lolland Dansk Vin
Nå, men til selve smagningen. Flaskerne blev åbnet i går aftes…

Read More »

2 årgange Frederiksdal Gods, Nielstrupmark, Kirsebær vin

Nielstrupmark er en enkeltmarksvin fra Frederiksdal Gods som produceres i begrænset oplag. Ved mine tidligere smagninger har jeg været yderst begrænset for denne udgave og altid godt kunne lide dens friske profil. Vinen blev smagt åbent som afslutning på en dejlig middag og serveret til en isdessert. Dagens smagning viste stor forskellighed på de 2 årgange.

Kirsebærvin Lolland
2010 Frederiksdal Gods, Nielstrupmark, Lolland
– står flot og klart i glasset, helt sort med rød kant.…

Read More »

Frederiksdal Kirsebær Vin, anno 2012

Frederiksdal Gods fremstiller den mest interessante vin i Danmark. At se potentialet i Stevns kirsebærret kan vi takke Morten Brink Iversen, Harald Krabbe og Jan Friis Mikkelsen for. Jeg har flere gange udtrykt min store glæde over disse vine og det vil jeg så gøre igen.

Gider du ikke læse flere lovprisninger,…

Read More »

Dania – god dansk rødvin på vindruer!!

For nylig fik jeg en mail, der pirrede min nysgerrighed:

Hej Frederik.
Vi kunne godt være fristet til at udfordre din tese om at god dansk rødvin skal være lavet på kirsebær. Vi laver, her på gården dansk rødvin på en lidt anderledes måde end de fleste andre gør og det kan smages. Kommer du nogen sinde til det mørke Jylland så vil vi gerne invitere til et glas rødt, en rundvisning og en snak om dansk vin. Vores vin hedder Dania, du kan læse lidt om den her.

Jeg slog et smut indenom, i nærheden af Odder. …

Read More »