Vinprop med plastic på enderne
En korkprop med plastic på enderne er begyndt at komme på markedet. Hvis du har undret dig over hvad det er for en løsning, så læs med her.
En korkprop med plastic på enderne er begyndt at komme på markedet. Hvis du har undret dig over hvad det er for en løsning, så læs med her.
Portvin er en drik for guder og denne aften blev vi trukket med helt op i himlen. Ofte drikkes portvin ungt, og fred være med det – det smager jo godt. Denne aften havde vi dog en noget nær enestående mulighed for at smage modne portvine, i forskellige typer. Stor tak til Mr. R. for det store detektivarbejde og indsamling af flasker. C. havde sammensat en herlig 7 retters menu, som dette indlæg slet ikke vil yde retfærdighed. Jeg vil sætte fokus på portvinen.
Alle flasker blev rejst op én uge i forvejen i kælderen. På dagen blev de stillet udenfor og blev derved serveret kolde fra terrassen. Ved servering målte jeg omkring 8 grader i glasset, men det steg alt for hurtigt til +14 grader. Det var vores helt klare vurdering at al portvin bør drikkes koldt, jeg siger tak til Dirk Niepoort for at have lært mig lektien for en del år siden. …
For nylig var jeg så heldig at smage en flaske af Spaniens bedste vin. Vega Sicilia Unico Reserva Especial. Det fik mig til at stille 2 spørgsmål om spansk rødvin, som jeg her vil besvare fra mit synspunkt.
Fri Vin – smagning af økologiske, biodynamiske og frem for alt ”naturlige vine”. Gad vide hvad man kan forvente sig til sådan et arrangement? Jeg tager af sted, fordi min viden om disse såkaldt ”naturlige vine”, ikke er særlig omfattende. Jeg vil gerne vide mere og lære denne nye bølge at kende. Det første spørgsmål der melder sig, når ”naturlige vine” omtales, må være:…
Smager rødvin kun af vindruer? Nej, vel. Rødvin har nok den mest komplekse sammensætning af nuancer i duft og smag. Det her indlæg vil præsentere dig for en anden vin, der også har en meget kompleks sammensætning af duft- og smagsnuancer.
Hvordan smager rødvin? Eller på en anden måde; hvilke smagselementer er der i rødvin? Lad os starte med at slå fast: der bruges kun vindruer til fremstilling af rødvin. Der bruges ikke hindbær, jordbær, solbær, læder, kaffe, skiffer, jordbund, svedig hestesaddel eller andre obskurditeter. Rødvin er som hovedregel fremstillet af vindruer af sorten Vitis Vinifera. Herunder findes et meget bredt udvalg af druesorter, alt fra Cabernet Sauvignon, Merlot, Syrah osv. Alligevel ender vi med at læse vinbeskrivelser der kommer med udtryk fra sorte eller røde kirsebær, ristede mandler, modne blommer eller andre varianter af frugter og bær.
Komklusion: selv om rødvin kun er fremstillet af vindruer, så smager rødvin af meget andet.
Hvis vi kigger på en del af smageskemaet fra W.S.E.T. så kan vi se en lang række af frugter, blomster, krydderier m.m. Se på side 2 i dette link.
Alle disse varianter kan vi finde med lidt træning og det giver os en vin med kompleksitet og bredde i smagsbilledet. Vi jagter vine fremstillet på én eller flere druer, hvor vi kan finde en bred vifte af smagsnoter, gerne mere end fem frugter og lidt krydderi i baggrunden af mundhulen. Så er vi som vinsmagere glade.
Denne tese beskriver meget godt hvorfor jeg i mange år ikke har været interesseret i alkoholiske drikke, fremstillet på andet end vindruer. Her finder jeg diversiteten og bredden i smagsoplevelserne. De senere år har jeg så gang på gang stødt på en vin med samme bredde i smags og duftnoter som rødvin fremstillet på vindruer. Denne ”nye” vin i klassen er fremstillet på kirsebær og det gøres af folkene på Frederiksdal Gods. Her kan jeg endnu engang konstatere at Kirsebærvin fra Frederiksdal gods er fremstillet af kirsebær, men smager af meget andet.
Jeg har omtalt dem ved flere lejligheder og smagt dem ved endnu flere. Nu stødte jeg så på Harald Krabbe forleden, til en juleeftermiddag, hvor han præsenterede et par friske varianter. Disse 2 nyheder bragte endnu engang nye nuancer frem i glasset.
2010 Frederiksdal Gods, Catherine, Lot no. 11-01, 13 % alkohol – som sådan gæret ud til en tør udgave. Fremstillet af kirsebær, men med en duft som stor rødvin og med samme brede kompleksitet. Naturligvis er kirebær den mest fremherskende duft og smagsnote, men absolut ikke den eneste. Her er brombær, våd skovbund og hindbær i intens stil. Frugten er dominerende med en behagelig underliggende sødme der ikke bliver for meget. Skal vi sammenligne med en rødvin, så er dette Frederiksdals bud på en Amarone, i den lidt søde stil. Fremragende og en vin jeg med glæde vil nyde til en grillet lammekølle, eller traditionel julemad.
2011 aftapning Frederiksdal Gods, Sur Lie, Lot no 11-02, 13,5 % – så er vi mere i den klassiske stil fra godset. Sødme, kraft og intensitet helt nede fra mellemgulvet i denne vin. Bred som en modnet Banyuls, elegant som en LBV Port. Der er absolut fadpræg i denne, hvor vinen har oxideret en anelse og det har rundet lidt kanter af. Blød og meget balanceret. Igen en bred vifte af nuancer, blommer og rabarber er næsten mere present end de røde kirsebær. En god intens udgave, der ligger niveauet over deres 2009 Vintage udgave.
Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne understrege at hvis du IKKE kan finde nogle af disse special udgaver, så skal du være glad for at finde deres visitkort:
2009 Frederiksdal Gods, Vintage Kirsebærvin, 16,5 % – som altid voldsomt imponerende og rigtig flot afstemt.…
Finally got my result back from W.S.E.T. in London. Course work send in on 12th of April, answer came yesterday. So, this is what it takes to get “Distincion” on this task.
I send a big thank you to Lars J. with help, and Christina L. for help with the las corrections.
Feel free to read about AGENTS, IMPORTERS AND DISTRIBUTORS the way I look at it.
Submitted April 12th 2011 by Frederik Kreutzer
0. List of Contents
3. Conclusion and Personal Commentary
4. Bibliography/Sources
__________________________________________________
1. Introduction to Intermediaries in the Wine Business
Jean-Michel Valette MW has, in his “Rule #1”, stated that the main thing to remember about the wine business, is that it doesn’t exist[1]. The background to this provocative statement is that the “wine business”, is an amalgamation of segments and not a single homogeneous industry. Along the distribution chain we have various products, price points and tiers as well as geographically dispersed markets. Each of these segments has their own competitive dynamism and game rules. In this assignment we will take a closer look at the intermediaries in the multi fragmented business.
An intermediary can be defined as an individual or a firm[2] that links producers to other intermediaries or to the ultimate buyer/consumer[3]. According to this definition a wine retailer will also belong to the category of intermediaries. The focus of this assigment is to look at the intermediaries in direct contact with the producers, so wine retailers are not included in the scope of this assignment. Below we will describe the tasks that various intermediaries can undertake on behalf of producers.
Intermediaries can be divided into three distinct categories[4]:
1a. Agents
An agent in the wine business can be defined as a firm that is authorized to act on behalf of a producer and to create a legal relationship with a third party. It follows that agents do not take ownership of the wines which they market and belong to the “matchmaker” category, and they will typically be paid for their services in form of commissions. An agent can be employed by the supplier side or by the buyer side.
Agents will typically be employed by small producers with limited marketing experience and ressources. The agent can have several wine producers in his portfolio and the producers will benefit from the agent’s marketing network and not least market knowledge, when a producer enters a new export market. The agent will provide the producer with an importer that matches the producer’s needs in relation to price segment and volume. When entering a new market a producer takes the risk of being matched with an inadequate importer, if an agent is not used.
1b. Importers
Wine importers are responsible for the transfer of wine across borders where local legislation may apply with regards to excise duty and taxes. A wine importer can be a large distributor with a chain of retail outlets attached, such as the Danish company Taster Wine A/S with their chain of 63 Skjold Burne retail outlets[5]. At the other end of the spectrum a wine importer can also be a single retail outlet, taking home wine from a few selected small producers, using “direct import” as one of their key selling points.…
Jeg har modtaget et spørgsmål fra en elev i den danske vinbranche. På vej til skoleophold har han fået en flaske 1975 Château Mouton-Rothschild, 1’er Grand Cru Classé en 1855, Pauillac af sin chef. Han har skrevet en opgave om Bordeaux og vil servere denne vin som toppen af poppen på skolen. En vanvittig flot gestus af chefen og perfekt at Henrik vælger at dele denne flaske med sine kolleger fra branchen. Som vinpriserne opfører sig her i 2011 ser det ikke ud til at nye i vinbranchen får mange muligheder for at smage denne verdens ikonvine. Château Mouton-Rotschild er absolut en af denne verdens pejlemærker, så disse elever kan sætte et stort hak på deres smageskema denne dag.
Spørgsmålet er: Hvordan Henrik skal behandle denne flaske i tiden frem til servering.
Svaret kan have relevans for alle der har en god gammel flaske vin, så derfor bringer jeg det her.
Disse betragtninger kan gøre sig gældende hvis du har en gammel flaske vin af højt niveau og du er i tvivl om hvordan du skal servere den. Der er mange holdninger om hvordan dette kan gøres og mange kan have ret. Dette er hvordan jeg ville behandle en sådan flaske.
Opbevaring frem til tidspunktet er et helt kapitel for sig, så vi går ud fra at flasken har været fornuftigt opbevaret ved rigtig temperatur osv. Jeg kender forholdende for denne Château Mouton og ved de ikke har været optimale, men andre flasker smagt fra samme samling har smagt fantastisk. Bl.a. en Chateau Leoville Barton 1979
3 dage i forvejen. Her starter vi. Rejs flasken op og lad den falde til ro. Herved vil bundfaldet i flasken, som er helt naturligt, falde til bunds. Det gør at vinen kan skænkes/dekanteres uden for meget grums i glassene.
1 dag før. Skær toppen af kapslen og rengør med en fugtig klud toppen af flaskehalsen. Dette for at snavset her kan nå at komme væk, inden du skal skænke fra flasken.
Samme dag. Sørg for at temperaturen er fornuftig, den må ikke blive for varm!! Hvis lokalet er 24 grader, så sørg for at vinen er 15 grader. Du vil miste så mange nuancer, hvis vinen bliver for varm.
Så kommer vi til et af de store spørgsmål. Hvornår skal den trækkes op? Der findes flere forskellige muligheder.
I tilfældet med Château Mouton-Rothschild 1975 ville jeg vælge den første metode.
Dekantering eller ej?