Det var en mandag aften og jeg ville lave pizza! Pizza som er hjemmelavet kan godt tage lidt tid, for ofte skal dejen lægges 1 – 2 dage i forvejen. I mit ustrukturerede liv er der sjældent plads til hverdagsmad der skal planlægges mere end 1 time i forvejen. Denne pizza opskrift der skulle rede min aften fandt jeg i min favoritjulegave fra min mor: almanak kogebogen af Claus Meyer.

Konge-kogebogen-Almanak

En fabelagtig bog, hvor alle afprøvne opskrifter har virket efter hensigten indtil videre. Her skulle min pizzadej kun hæve 1 – 2 timer og passede derfor ind i aftenens skema. Her er opskriften med lidt tilretninger, så den hævede lidt ekstra. Jeg kan rigtig godt lide en ”fluffy” bund og det opnår man nemmere ved at tilføre lidt ekstra gær.

Pizzadej:

• 6 dl. lunkent vand
• 1 spsk. acaciehonning
• 3 spsk olivenolie
• 20 gram gær (oprindeligt 10 gram)
• 1 kg hvedemel
• 2 tsk Maldon salt (oprindeligt 1 tsk fint salt)

Bland vand, honning, olie og gær sammen, tilsæt 500 gram mel og rør grundigt. Tilsæt salt og det sidste mel. Hævning ved god varme i 1 – 2 timer. Flad dejen ud og tilsæt tomatsovs, reven ost og fyld efter eget ønske. Nemt og ligetil.

Pizza inden ovnen

Varm ovnen op til 250 grader og smæk pizzaen ind i 10 – 15 minutter. Jeg er sikker på at det er mega cool at eje en bagesten/pizzasten, men hvis man ikke har den, kan man klare sig med en bageplade med bagepapir.

Sprød og lækker pizza

Tomatsovs kan man købe, men det er lidt mere charmerende at klaske sin egen sammen og det tager ikke lang tid:

Tomatsovs:

• 1 ds flåede tomater
• 2 fed hvidløg – hakket
• ½ hakket løg
• Olie til stegning
• Krydderurter efter eget valg, eller skab
• Salt og peber
• Balsamico – bare et skvæt

Rist de hakkede løg i lidt olie i bunden af en kasserolle, tilsæt tomat og de andre ingredienser. Kog ind til den bliver tyk og så er den klar til pizzabunden.

God fornøjelse og lad mig høre hvad du putter på af fyld?

Asti kom ikke ud og gå mens jeg lavede pizza

Cookies er måske de bedste småkager i verden, efter min mors Shortbreads som hun ”kun” bager til jul. Nogle gange kan det være svært at bage cookies og få et godt resultat. Disse cookies kan laves uden de store anstrengelser og bør ikke skræmme dig væk fra køkkenet. Sneen er faldet og hunden har været ude og lege, derefter i køkkenet og røre en dejlig Cookies dej sammen.

Min hund Asti i sneen

Jeg har testet forskellige opskrifter på det seneste og må sige at Anne au Chocolats  opskrifter er rigtig gode som inspiration. I min verden mangler der dog lidt syre, i form af citron. Derfor har jeg denne søndag hugget mig frem til denne kombination:

• 200 gram smør – blødgør det i mikroovnen
• 300 gram sukker
• 3 æg
• Revet skal af 1 citron og saften
• 250 gram mel
• 150 gram havregryn
• 1 tsk bagepulver
• 1 tsk salt (med top) Spar ikke på saltet, det giver også en god kant
• 350 gram chokolade (Valrhona Manjari)

Pisk smør og sukker sammen først, tilsæt æg og pisk til en lækker luftig masse. Jeg brugte min gamle håndmiXer og skiftede her til rørepinde. Tilsæt citron og pisk lidt mere. Mel tilsættes og når det er blandet i, kommes havregryn i massen. Bagepulver og salt tilsættes. Lad dejen stå mens du hakker chokoladen og så røres den stille og roligt i dejen. Her i den sidste del af processen, brugte jeg enden af en grydeske. Smart trick hvor dejen ikke sætter sig voldsomt fast. Tag en spiseske og dyp i vand, så er det nemt at sætte små kugler på en bageplade med bagepapir. Ca. 4 x 4 på en plade. Den her portion gav mig 48 mellemstørrelse cookies. Bag dem i 10 – 12 minutter ved 180 grader og varmluft.

Cookies småkager

God fornøjelse i køkkenet.

Hvad vi drak til? Kaffe… det er søndag og en ny uge starter i morgen J

Her en række vine fra blindsmagning en tirsdag aften: Denne aften viste hvor ekstrem dårligt en samlet gruppe kan smage på én aften. Det lykkedes stort set ikke at ramme rigtigt på nogle af vinene, med få undtagelser.

A touch of Spain

2009 Navazos Niepoort, Vino Branco, Spanien – herlig hvidvin fremstillet på Palomino og så gæret under flor, lige som man fremstiller tør Sherry. Meget mineralsk, med klassiske Fine noter og behagelig blød frugt. Meget anderledes glas vin, som nærmest blev gættet.

The secret malbec

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – samme vin som fredagen inden, og jeg kunne stadig ikke ramme Malbec?? Ufatteligt, men stadig en meget flot vin og det var der bred enighed om i denne gruppe også. Bringeren insisterede på at dette burde være en typisk Malbec, vi andre fandt det så bare ikke!

Dead on arrival

1979 Château Leoville Barton, Saint Julien – Prop – pokkers – p**

Cab Franc under cover

2009 Gayda, Figure Libre, Cabernet Franc, Pays d’Oc IGP, Frankrig – en flot kontrolleret og moden Cabernet Franc. Virkelig vellavet og kun vores manglende evner, gjorde at vi ikke fandt druen i denne. Lidt rigeligt fad, men ellers flot balance. Kunne godt tænke mig at smage denne efter et par år i kælderen.

Power from the Roussillon

2009 Clos du Rouge Gorge, Vin de Pays Cotes de Catalans, Frankrig – intens sort peber og flot karakteristisk stil for denne type vin. Her kom vi lidt tættere på i vores bud. Massere af sort blomme og kirsebær med balanceret fad i baggrunden.

This is NOT a Claret...

2001 Alion, Ribera del Duero, Spanien – hvis du spørger deltagerne denne aften, så smagte denne Bordeaux super dejligt. Da Frankrig blev udelukket fandt vi da frem til Spanien. En vin der i farven ikke viste 10 års alder, men duften var flot udviklet og smagen bød på herlige noter af tertiære aromaer. Flot balance.

Corked a little bad bit

2008 Quinta do Vallado, Touriga Nacional, Douro, Portugal – prop

Nice typical Zin

2006 Carlisle, Zinfandel, Carlo’s Ranch, Russian River Valley, Californien – saftig med typisk oversøiske sorte modne frugtnoter. Blommer og brombær i fin balance med fadet. Kraftfuld og med meget ren eftersmag. Havde Zinfandels typiske, lidt enstrengede karakter og her ramte jeg druen for første gang denne aften. Flot vin, hvis man er til denne type.

Balanced 'neuf

2004 Domaine Charvin, Chateauneuf-du-Pape, Frankrig – flot balanceret Sydrhone på højt niveau. Fik slet ikke noteret noget på denne, men husker den som rigtig flot. Mener også at vi ramte området, og nogen fik endda årgangen med på skemaet.

Missede jeg billede og beskrivelse af en Clot de l’oum? Sorry…

Tak til alle for en hyggelig aften.

Andre noter fra de sidste par dage:

Sweet and balanced for my homecourt

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – drukket hjemme over et par dage. En fantastisk balanceret vin, hvor sødme og syre spiller sammen på fineste vis. Vi besøgte ham for mange år siden og har samlet hans vine sidenhed. Jeg elsker især Spätlese, her finder jeg den bedste balance i tysk vin mellem sødme og syre. En vin med stor intensitet, men også meget blød og lidt lavere i syreniveauet end andre årgange.

Prosecco - where is summer?

Giavi PrimaVolta, Prosecco, Connegliano Valdobbiadene, Brut, Von Ahm Selections – indkøbt i Føtex, der har fået 2 vine ind fra danske Marie Ahm. Sjovt at en dansker kan få lavet en selektion af vine og få dem ind på markedet. Jeg ønsker Marie al mulig held og lykke og glæder mig til at smage den røde Tua Rita. Denne var ikke den store oplevelse; spids og syrlig med bitter karakter der overskyggede frugten. Måske en dårlig dag til denne type bobler, håber at gensmag til sommer under solen med saltmandler eller andet til at åbne den op.

apples

Lækker æblemost…

En aften hvor den gamle frokostklub skulle samles under afslappede forhold. Udmeldingen var fra start at vi skulle have et fransk tema og da jeg ved at værtinden ikke er til Foie Gras, så var det lidt svært at tænke forret. Kald mig blot en-sporet, men Foie Gras er bare så oplagt. Til Champagnen havde jeg ristet et par mandler med salt og det stod fint sammen.

Pure intensity

2004 Louis Roederer, Cristal, Champagne – frisk og uindpakket lækker frisk Champagne. Flot åben, selv i denne unge udgave. Masser af citrus og ikke for høj dosage. En Champagne der smager virkelig godt, men heller ikke byder på den store modstand. Blev ikke serveret blindt, men hvor ville bling-bling faktoren så også ha’ været?

Herfra kom alle vine blindt, pakket pænt ind i sorte sokker…

Toast and power

NV Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – flaske gemt i ca. 5 år. En rugbrødsodyssé med bred kompleks stil og mange autolytiske noter af sprøde småkager og gær. En Champagne der er lidt for meget alene, men sammen med salaten havde den der som en fisk i vandet. Sprød med stor fylde. Viser hvorfor at selv non vintage Champagne kan gemmes med stor fornøjelse og en mere kompleks vin til følge.

salat and chevre

Til forret havde jeg vendt en salat chevre chaud. Salat, rucola, Nicoise oliven og toast med ristet gedeost.

Tired and getting too old

2003 Dom. Vincent Bouzereau, Meursault 1’er Cru, Les Charmes – ”den der gemmer til natten, gemmer til katten” Sagt på en anden måde: den var lidt for gammel med tunge noter af abrikos, ananassaft og kærnet smør. Flot åben bouquet men kort og kedelig i smagen. Den skulle vi nok have drukket for 3 – 4 år siden.

Hovedretten var meldt ud til at være Bouef Bourgognon og den smagte fantastisk. En ret som er super til kraftfulde vine, som kom på bordet denne aften.

1990 - Beautiful and young

1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – utrolig flot rød i glasset med en klarhed og elegant duft. Masser er ren rød frugt og cigarkasse. Virkelig balanceret i smagen med silkeblød struktur og næsten merlot-agtig cremet stil. Jeg startede med at gætte Nord Rhone og hvad f***** jeg lavede der er et godt spørgsmål. Lidt mere koncentration og så lykkedes det sørme at gætte kommunen og kun 5 år ved siden af. En flot vin, der holder hele vejen, men heller ikke overrasker nogen.

Balanced all the way

2000 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon Reserve, Napa Valley, California – en stor klassisk Bordeaux i stilen. Masser af solbær, brombær og fint integreret fad. En vin der har udviklet sig flot over de senere år og nu viser sine styrker. Moden frugt, der klart indikerede et varmere klima, men stadig så godt styret at det var rart. Tydeligt en vin på højt niveau med stor intensitet og kompleksitet. Aftenens bedste gæt fra min side – spot on med årgang og producent!

Herefter fulgte en serie af 3 vine fra Languedoc. En lille producent, der måske nok har fremtid, men hvor jeg absolut ikke var imponeret på aftenen. Der er sat prop i flaskerne og de vil blive gensmagt her dagen derpå med åbent sind. Her er mine noter fra aftenen:

Triple Languedoc La Peira

2008 La Peira en Damaisela, Les Obriers de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – Cinsault og Carignan domineret vin med tydelige kålnoter og mørk sort frugt. En lille basker med sort frugt, men uden mere kompleksitet end som så.

2008 La Peira en Damaisela, Las Flors de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – intens med tydlig Grenache og Syrah karakter. Meget intens med høj frugtsyre og stort bid. Dyb rumlende frugt, med rigtig meget fad, der fik lov til at overdøve frugten. Min favorit i denne linje af vine.

2008 La Peira en Damaisela, La Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – så gik det galt. Her er så meget udtræk at balancen er gået fløjten for en uge siden. Sorte bær, peber og nyt ristet fad i høj koncentration. Virkelig intens, men hvorfor ikke bare nyde god sund frugt uden al denne maskering?

På denne skarpe aften gættede jeg område, men kun halv pris på disse 3 vine.

Gensmagning dagen derpå: Så begynder vinene at lukke mere op for frugten og vise dejlig Languedoc-karakter.  Det overordnede problem for disse 3 vine er stadig høj ekstraktion, hvilket leder til for voldsomme vine uden finesse. Det jeg mangler for at blive rigtig glad for dem er friskhed, det der gør at jeg har lyst til at drikke den næste tår. Imponerende vine, ja tak. Balancerede vine, nej desværre. Hvis man skal tænke på andre vine fra Languedoc, der har smagt sådan her, så kan vi håbe på at La Peira får styr på det og udnytter det høje potentiale der absolut er her på deres marker.

1998 alive and kicking

1998 M. Chapoutier, Monier de la Sizeranne, Hermitage, Frankrig – gemt i kælderen siden frigivelse. Smagt for et par år siden med stor fornøjelse. Denne aften bød den på alt hvad jeg havde forventet og lidt til. Stor kompleksitet, bacon og peber pakket pænt omkring tung fed frugt. Tydelig Syrah power og for mig klart aftenens vin. Frugtsyre og tannin nok til at denne vin kan ligge i mange år endnu, men ærlig talt: det smager vanvittig lækkert nu.

peber and raspberry intensity

2006 Ken Forrester, Renegade, Western Cape, Sydafrika – Shiraz/Grenache blend, ikke serveret blindt. Peber og hindbær, emdium (+) frugtsyre og en rigtig flot struktur. Dejlig vin, til at slutte en god aften…

Tak til alle for super godt selskab, dejlig mad og lækre vine.

Mendoza regionen i Argentina er potentielt meget interessant. De seneste mange år har de sprøjtet store mængder af rødvin og hvidvin på markedet med stor frugtkoncentration og tyngde. Klimaet er stærkt påvirket af Andesbjergene, hvor vinmarkerne er plantet opad skråningerne i varierende højde over havet. De starter ca. ved 800 m.o.h. og går helt op til mere end 2000 meter over havet. Den temperaturvariation dette giver, er med til at man kan dyrke en bred vifte af forskellige druer. Chardonnay dyrkes med god succes i højderne og længere nede ses alt fra Cabernet Sauvignon til Shiraz og ikke mindst Malbec.
Malbec druen yder sit nok allerbedste i dette klima. Oprindeligt fra Cahors i Frankrig, og til dels Bordeaux, hvor de kære franskmænd kæmper med ordentlig modenhed i druen. I Argentina, og i særdeleshed i Mendoza, opnår Malbec druen noget nær perfekt modenhed. Igennem mange år har der været produceret vine med stor koncentration af druer der har været høstet lige på grænsen af overmodenhed. De seneste år er vi begyndt at se en interessant ændring, som jeg fik bekræftet i aften. Flere prøducenter er begyndt at høste druerne en anelse tidligere, så frugtsyren er mere present og dermed opnår de vine med en ganske anden balance.

Her til aften har jeg været til smagning med en gruppe dygtige smagere, der skal til eksamen på W.S.E.T. i næste uge. Vi smagte en bred vifte af vine og analyserede efter Systematic Approach to Tasting. Vi kom vidt omkring i verden, men 2 vine skilte sig ud og danner grobund for dette indlæg. Vi kunne ikke analysere os frem til området, eller druen. Vi gættede i øst og vest, men uden held til at ramme rigtigt med disse vine der skilte sig ud fra mængden med deres behagelige kølighed og veldisponerede frugtsyre balance.

Smuk balanceret elegant Malbec

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – frisk stil med en bred vifte af røde bær, hindbær og jordbær især. En medium plus frugtsyre der spillede flot og levende op. Fadet var present, men smukt integreret i baggrunden. Røde kirsebær, den kølige frugt og det lille herlige bitterbid i eftersmagen førte mig fejlagtigt til Norditalien. Bedste bud gik til Argentina Cabernet Sauvignon. En fantastisk lækker vin, der på ingen måde var tung, fed eller kluntet.

Power i flot balance

2007 Grand vin de Goulart, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – en rødvin der var mere intens med en bred vifte af sorte bær, fadet var kraftigt med i både duft og smagsbillede med nytoastet stil. Velintegreret i den fede cremede struktur. En rødvin der var fyldig i munden, men styret flot af relativ høj frugtsyre og en lidt mint – karakter med god stenet mineralitet. Voksede sig større i glasset, men blev aldrig så tung at vi kom frem til Malbec.

Sjovt nok er begge vine fra samme underregion i Mendoza og lagret i 14 måneder på egetræsfade.

Konklusion: Der er en stor fremtid i Argentina, nu hvor flere og flere producenter begynder at få styr på den helt tunge frugtkarakter. Selv en lidt frankofil smager som undertegnede har lyst til at drikke disse vine i større mængder.