Restaurant AOC – en herlig middag

Lad os bare slå fast fra start; det var en fremragende aften på Restaurant AOC. Alle serveringer var kreative og velsmagende. Perfekt krydret og for mig var der ingen fejl. Størrelsen på serveringerne var god, man gik fra restauranten mæt og tilfreds. Alle sanser blev pirret og man følte sig godt behandlet hele aftenen. Der er retter i det moderne køkken som muligvis bevæger sig ud over min forstand, fx. fermenteret pastinak, men jeg ser det som en interessant oplevelse at få lov til at prøve dem.
Den gode stemning fylder hele kælderen her i Dronningens Tværgade i kælderen under Moltes Palæ. Tjenerstaben, anført af Christian Aarø sørgede godt for vores selskab og vi manglede aldrig noget.…

Read More »