Tag Archive for 37

Forza Riesling, Loosen, Eser, Muré, Stempel m. fl.

Der var lagt i ovnen til en aften hvor Riesling skulle spille en stor rolle. Jeg valgte at medbringe 4 meget forskellige vine. Alle fra samme årgang, men i forskellige sødmegrader og forskellige terroirs. Alle vine blev trukket op og dobbel-dekanteret fra morgenstunden. Resten af dagen blev tilbragt i flaske uden prop.

De 4 Riesling vine er smagt inden vi kørte til middagen af et Riedel Riesling Vinum glas, så jeg kunne tage noter stille og roligt. Peter havde medbragt 3 andre fantastiske Riesling vine, og chefen havde 3 gode rødvine. Rødvinene var alle fra Peter Sissecks hånd og meget interessante, de vil blive beskrevet i et senere indlæg.

Blinis

Vi startede aftenen med mine hjemmestegte blinis i klassisk udsmykning med creme fraiche, rødløg og rogn. Lækkert og et godt modspil til de 2 første tørre Riesling vine.

2007 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Kabinett Trocken, Riesling, Rheingau – ca. 7,8 gr/ltr sucker. En vin jeg kender, men som jeg desværre sjældent smager i mere modne udgaver. Meget løs jord med lidt mergel og meget grus.

Stråfarvet med ekspressiv duft af citrus og hø. Svag fersken og melon. Lidt stikkende frisk græs i baggrunden. Medium plus syre med lav sødme, der nærmest ikke fornemmes (men jeg ved jo den er der). Meget citrusdrevet med melon og grape bagerst. Høj intensitet med mineralitet der leder mere mod hvid kalk end noget andet. Flot fokus i eftersmagen og en herlig renhed. Denne har virkelig haft godt af et par år på langs og et par timer i karaflen.

tør - sprød - elegant

2007 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – ler og limstensjordbund her i det sydlige Alsace. Godt 40 år gamle vinstokke fra Muré familiens Clos i Vorbourg marken. En vin der aldrig virker helt tør, men alligevel ”kun” har 5 gr/ltr.

Mørk og gylden, men ikke olieret. Duft af klassisk riesling med petroleum og velhængte appelsiner. Meget levende i næsen og udvikler sig dejligt i glasset. Det første der rammer i munden er intensiteten, her er høj frugtsyre og en skarp mineralitet der virkelig rykker. Sødmen som kan være meget present som ung er kastet væk og fokusen er skarp. Noterne siger citrus, frisk hø (er der noget der hedder det?) og så kryber der en lidt umoden pære nederst i billedet. Fantastisk flot intensitet og balancen sidder lige i skabet. Nogen har valgt at drikke denne alt for tidligt. Hold op hvor den vokser i glasset, her er virkelig meget liv. Der kommer meget dyb mineralitet og lidt friskrevet peberrod frem, utroligt en udvikling.

fed - intens - balanceret

Næste servering var melon/løg suppe med bacon. En klassiker i mit køkken til de let sødlige Riesling vine. Blend et par meloner med ½ løg, smag til med salt og peber og server kold med friskristet varm bacon og purløg på toppen.

Melon - løg - bacon

2007 Willi Schaefer, Gracher Himmelreich, Kabinett, Riesling, Mosel – fra Peter. En elegantier i aller flotteste stil. Citrus og mineralitet spiller så flot sammen i en helt tilbagetrukket stil, hvor elegance går foran power. Hvor længden kommer fra en tæt intensitet, og vinen ikke virker overgjort på noget tidspunkt. Fine noter med en anelse tropisk frugt, men mest er det citrus og grønne græsnoter. En glimrende ledsager til suppen.

finesse prinsesse

2007 von Hövel, Schartzhofberg, Spätlese, Riesling, Saar – Von Hövel ejer 2,8 hektar på denne berømte mark, hvor jordbunden i den grad defineres ved sin blå skiffer.

Lys farve og lidt vandig i kanten. Intens duft med mest mineralitet og lidt friskpresset citron. Byder ikke ind med meget, lukket? Intens smag med høj syre og lav sødme i forhold til min forventning. Sprød stil med citrus og mineralske toner som salt. Skifferen dukker op og giver en masse intensitet og flot spil bagerst i munden. Frugtintensiteten er meget høj og den lave mundfylde giver mig en idé om at denne ikke er fanget på det allerbedste tidspunkt. Tror at der vil dukke meget mere op i denne vin om yderligere 5 år.

intens - frugtsyre - ung

_____________________________________________________________
Så kom hovedretten, med 3 x Peter Sisseck. Noter til de flotte vine fra Ribera del Duero i dette indlæg.

Flor og QS

3 oste kom på bordet, en hvidløgsost og to med chili og godt bid. Viste sig som glimrende modspillere til den næste sødlig Riesling.

2007 Wagner Stempel, Höllberg, Spätlese, Riesling, Rheinhessen – Måske 130 gr/ltr sukker og 9 gram syre.

Dyb gylden og olieret i strukturen. Dufter meget sødlig med tunge tropiske frugter, ananas og grape især. Dufter lidt støvet botrytis i form af gråt støv. Stor smag, nærmest fyldig. Balanceret sødme og en frugtsyre der holder den så flot oppe! Syltede citroner og ananassaft. En sødme der skriger Auslese mere end Spätlese, passer meget godt med de 130 gr/Ltr sukker. Meget intens og i smuk harmoni.

Udviklede sig i meget flot stil sammen med ostene og mere luft i glasset. For mig aftenens flotteste og mest intense Riesling.

fed - tyngde - balance

Desserten var is med hjemmelavet chokolade sauce, vinene fra Peter var:

2001 Dr. Loosen, Wehlener Sonnenuhr, Auslese, Riesling, Mosel – tilbagetrukket og egentlig mest holdt sammen af en høj syre. Manglede frugt i min opfattelse og endte egentlig med hurtigt at blive udskiftet i glassene. Set i bakspejlet dagen derpå, så er det en overraskelse i den kedelige retning. Det plejer at være rigtig god vin.

syrerig - kort - skuffende

2001 Dr. Loosen, Erdener Prälat, Auslese, Gold Capsule, Mosel, 37,5 cl – en dråbe af himmerige. Det her er en af de helt store Riesling vine fra Mosel. En lille skive af den bedste jord, med optimal soleksponering. Levede selv så sent på aftenen op til alles forventning. Intens, høj sødmegrad og en frugtsyre der holdt den oppe. Tropiske frugter og tørret figen. En anelse petroleum og friske grønne pærer. Fantastisk balance. Smagte himmelsk, men vil udvikle sig i mange år endnu – til dem der har den liggende.

a slice of the best in mosel

Samlet set viste Riesling druen sig denne aften fra mange forskellige sider. Nuancerne kan spænde fra citrus til pære og mineralitet. En drue der i den grad bærer præg af sin jordbund og hvor vinmagerens evner kommer flot til udtryk. Disse vine, beviste endnu engang overfor mig at skulle jeg kun have én drue med til en øde ø, så blev det Riesling!

 

 

 

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Herligt at se dette indefra

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Bobler til start, så går det den rigtige vej

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Bobler - ja...

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

fisk i godt selskab

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

Herlig diskution. Er det Tyskland eller Frankrig i glasset?

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

1988

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

2004

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1961

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.

1962 en stor vin

Så kom næste ret på bordet med 3 vine. Stegte brisler, karl johan svampe og en herlig creme. Fantastisk flot komponeret ret, der passede perfekt til vinene.

Brisler

1988 Château Pichon Baron, GCC, Pauillac – klar rød i glasset med ekspressiv duft der bare skriger: BORDEAUX!!!! Tæt frugt koncentration, brombær, blommer og lidt tør tannin der kun passede fint i billedet. Ren rød frugt i smagen med solbær og læder. Meget sødme og blødhed, men også dyb mokka agtig stil. Det lidt rustikke, den fede frugt og det lidt tørre bid ledte mig til et bud på Cos d’Estournel 2001 – det var egentlig kun få år og nogle kilometer der skilte det fra sandheden…

1988 en klassisk årgang

1994 Château Leoville Barton, GCC, Saint Julien – tung dyb rumlen i duften, der slet ikke blev fulgt op i smagen. Virkede hul og meget luftig, desværre kom frugten aldrig så fed som i duften. Når man lige havde vænnet sig til skuffelsen, så viste denne vin en lækker kølig afstemt balance med finesse, frem for kraft. Lidt for letbenet og fik smæk i det her heat. Mit gæt var Pomerol 1998, baseret på den lidt afstemte og bløde stil. Jeg må indrømme at jeg før har gættet højre-bred på Saint Julien vin, måske lærer jeg en dag at rette ind.

1994 Leoville Barton

1996 Château Leoville Poyferre, GCC, Saint Julien – mørk varm frugt, lidt sydfransk garrigue præg der ikke lige passede ind i starten, men det blæste væk igen. Blød meget moden frugt, utrolig balancere mellem frugtsødme og frugtsyre, samt tanninerne der var pænt i baggrunden. Vokser virkelig meget i glasset og her viser den især sin storhed. Alle elementer vokser linært og står godt til hinanden. Mit gæt, som nu passede lidt bedre: Saint Julien 1995.

Poyferre

Så fik vi 2 vine, hvor Lars og undertegnede begge mente at Nr. 2 var vores, jeg fik ret.

1978 Château Pichon Comtesse Lalande, GCC, Pauillac – tæt farve med klar rød i midten. En nærmest ungdommelig duft af sorte bær, figen og dejlig modenhed. Herlig frugt balance med solbær, læder og chokolade. Et lille grønt bid som gav en god balance. Super flot vin på højt niveau, men alligevel kun second-best i dette heat. Mit gæt, med det i baghovedet at jeg troede at jeg kendte den næste vin, stor Bordeaux 1986.

Comtessen i topform

1975 Château Mouton Rothschild, GCC, Pauillac – wow en lækker duft, her er essensen af Bordeaux pakket så flot og lækkert sammen. Brun farve med lidt grums i glasset. Duft med røg, hindbær, brombær, lidt grønt fra et rosenblad, stilk? I munden fremstod vinen fuldt udviklet og afstemt; cremet struktur med små insisterende tanniner, støv, læder, blyant og igen en pæn sjat røde bær. Utrolig lang og intens ren eftersmag der bare holder. På trods af lav stand var dette en meget stor vin. Tak til dem der bør takkes.

Mouton - aftenens vin for mig

Lav stand

Inden afpudsning...

Så var det tid til hovedretten, Tourte af 2 sneppebryster med Foie Gras, indbagt i butterdej med rød spidskål og marinerede gulerødder. Ikke så meget pjat på siden, men brysterne med farsen omkring i dejen, var bare så flot og velsmagende.

Hovedret med stil

Vi var nu nået til den tid på aftenen hvor citaterne fløj gennem luften og stemningen var høj over udvalget af gode vine.

Hr. Madsen: ”Dette er en organoleptisk orgasme!” Vi siger tak for et citat vi sent glemmer.

Den Lange: ”For mig er smagning som et koordinatsystem med 3 akser, forstår i det?” Nej, der blev hun vist lidt for teknisk til mig, på trods af en god udredning.

Til denne servering skiftede vinene stil og bød på mere sødme og varme, 3 vidt forskellige glas, hvor temaet var lidt sværere at gennemskue, indtil Rhone nødden var knækket.

2000 Domaine de la Mordorée, Reine des Bois, Chateauneuf-du-Pape – duft af maling, mørk og intens sort frugt. Meget kompleks og balanceret. Smagen var super med lidt krydret element og sødmen fra moden Grenache, uden den kogte over. Frugten var meget dyb i smagen og et køligt element holdt vinen flot kørende. En stor vin og helt klart min favorit i dette sæt, baseret på den flotte balance. Mit gæt var Chateauneuf-du-Pape 1998 – accepteret synes jeg.

2000 Chateauneuf i smuk balanceret stil

2001 Château Rayas, Reserve, Chateauneuf-du-Pape – aftenens mest kontroversielle flaske. Jeg kunne ikke lide den, oversøisk vulgær sødme, kogt og med store tunge klodsede mængder lilla frugt. Puha. Mit gæt endte på Australsk Shiraz eller Grenache, jeg sad og tænkte en dårlig flaske Clarendon Hills. Jeg og andre vil mene det var en dårlig flaske.

2001 Rayas

1999 Marc Sorrel, Hermitage – var egentlig ganske flot, men jeg genkendte den med det samme. Jeg fik for nylig samme vin i 1998 og denne var i samme boldgade, men imponerede mig ikke på samme måde. Måske var det mængden af gode flasker der holdt min begejstring lidt tilbage? Måske røg den bare ikke lige op i samme niveau.

Hermitage 1999, M. Sorrel

Så rullede Le Sommelier sig ud med 4 fantastiske stykker ost. Chevrolet, Mont d’Or (i en udgave jeg ikke havde set før) Vernacio og en fra Normandiet som jeg ikke fik noteret nærmere. Vel modne og utrolig intense i smagen, guf for en oste-elsker som mig.

Fire skarpe

Jeg nød denne sidste servering og fik ikke taget mange noter her.

2002 Weingut Georg Mosbacher, Forst Ungeheur 1’er, Riesling, Spätlese Trocken, Pfalz – en tør vin her havde det lidt svært med de 2 søde ved siden. Fin stil og utrolig intens, fokuseret og dejlig sprød. Jeg hørte nogen gættede på Pfalz – det er godt gået. Jeg gættede stor Tysk Riesling, måske Auslese Trocken. Jeg synes den havde rigtig meget vægt i sig. Flot vin.

Tysk præcision

2005 Karl Erbes, Erdener Treppchen, Beerenauslese, Riesling, 37, 5 cl. Mosel – utrolig duft af botrytis, fed og cremet. Blev revet med på et gæt på Sauternes, som virkede fornuftigt da jeg sagde det. Lige inden afsløringen strejfede tanken mig om Riesling, men jeg troede ikke nok på det.

Beerenauslese

1995 Domaine Renou, Bonnezeaux, Zenith, Loire – oxideret og træt, lignede nærmest mahogni olie i karaflen. Ærgerlig slutning på en ellers flot aften. Intet gæt fra mig.

Desværre dårlig flaske

Tusind tak til alle for nogle hyggelige timer i godt selskab. Det var for mig en smagning ud over hvad man kan forvente og lægger nok endnu engang et pres på os for at finde noget godt til næste gang. Gad vide hvad denne gruppe ville gøre, hvis vi ikke måtte tage fransk vin med?

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på? Som vinekspert er den en fornøjelse at lægge hus til sådan en samling rødder.

Flaskehalse

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

3 oste

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

37,5 cl bobler

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

Dejlig Riesling

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

2003 Chablis

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

1999 Kuentz-Bas

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.

Grumset vin og i virkeligheden så det næsten værre ud

Scholium

2004 Robert Mondavi, Fume Blanc, To Kalon Vineyard, Reserve, Napa Valley – dårlig flaske. Mega nederen, det er ellers en fantastisk vin, som jeg har smagt med held et par gange før, se her for note der virker.

Kunne have været aftenens vin

1993 Stentz, Gewürztraminer, Alsace – dårlig…

Gået over

Så kom der en fantastisk serie fra skribenten, tak for den lektie. Der var vist én i selskabet der lige gættede alle årgangene. Held? De blev serveret 2 af gangen og først afsløret efter alle 4.

1966 Château Coufran, Haut Medoc, Mis en bouteilles par: AB Vin- og Spritcentralen, Stockholm – en lille Bordeaux, som stod tydeligt og klar i glasset, hindbær, chokolade og en blyantskerne. Pæn elegance og ganske rar.

1966 Coufran

1966 Liger-Belair, Morgon – duft ar kaffebønner, ribs, fin lille frugt, brombær, sorte bær, orangeskal. Endnu engang beviste han at Morgon kan holde.

1966 Cotes du Rhone – ingen note, men husker den som blød uden at være faldet fra hinanden.

Det kunne svagt tydes at dette var en Cotes du Rhone

1966 Liger-Belair, Commanderie, Bourgogne – meget lille…

Bourgogne

En sjov serie at smage, men helt store var de ikke.

Til hovedretter røg disse to flasker på bordet, utroligt så meget de mindede om hinanden i glasset. Der var flere der troede det var samme vin i 2 årgange.

1998 Petrolo, Galatrona – mørk sortladen, oliven, peber. Høj frugtsyre og tanninbid. Mindede ikke om Merlot og heller ikke om Toscana. En kompakt tung vin, masser af intensitet og de enkelte elementer var såmænd også i ok afstemt. Alligevel talte den bare ikke til mig. Blev ikke gættet…

1998 Petrolo Galatrona

Sort Merlot

2001 Braida, Bricco della Bigotta, Barbera d’Asti – rigtig dejlig vin med fed cremet stil, jordbærkonfekt, brombær og ok sødme fra fadet. En vin jeg var stor favorit af. Favorit til aftenens vin for mig. Hvorfor har jeg ikke nogle Braida vine i min kælder? ? ?

2001 Bricco della Bigotta

Svedig lækker Barbera

1998 Clos du Mont Olivet, La Cuvee du Papet, Chateauneuf-du-Pape – fin og luftig stil, så elegant så man kunne gætte andre steder end Chateauneuf-du-Pape. Intens i sin rene røde frugtkarakter. Virkelig en lækker vin der bare viste god gammeldags elegance. Jeg ville ønske det var denne stil der blev fremelsket i Chateauneuf. Helt klart en af aftenens bedste vine. Jeg mindes at jeg fejlagtigt gættede Bourgogne på denne..

Chateauneuf-du-Pape

Smuk Neuf.

1995 Château Beaucastel, Chateauneuf-du-Pape – grøn peber, bred og fyldig, lidt kogte blommer. Underlig tannin der først virkede lav, men så tørrede helt ud. Efter votering og afsløring blev vi enige om at denne flaske ikke var helt i orden. Send venligst en ny tak!

1995 – en skuffelse

1982 Château d’Angludet, Margaux – animalsk, bærsødme, fantastisk lækker duft med gode bær og dejlige alderstegn. Tung solbær i munden med rustik stil og lidt krydrede oliven. Pæn præsentation af en lille vin i en stor årgang.

1982 Angludet

Sådan Bordeaux

Så kørte de næste 2 vine på med et nyt lag af kraft og intensitet.

1997 Villa Girardi, Opere di S. Pietro, Amarone della Valpolicella Classico – en seriøs udfordrer til titlen som aftenens mest intense vin. Pæn sødme, bitter chokolade, ymer, sorte bær, brombær, blommer. Pæn frugtsyre der holdt tingene på plads. Tanninbid, men ikke skræmmende.. Klar? Eller gemmes 10 år mere? Det var vi ikke helt enige om, men en flot Amarone – absolut.

1997 Amarone

2000 Venwouden, Classic, Paarl – fin frugt, lidt brændt, vanille sødme, Brombær, ren i frugten med en oversøisk sødme som afslørede den lidt. Kraftfuld og med flot stil.

Sydafrika på banen

2008 Hjelm Vingård, Mousserende – så trængte vi til at få renset gummerne med lidt bobler. Det duftede og smagte af friske grønne æbler, men syren var flot balanceret og god modenhed i frugterne. Vi ville bare hellere have haft Champagne her….

Ikke Champagne, men ok

1961 Château Malleret, Haut Medoc – tappet af Fritz Paustian sr. i Danmark. Sjov og nydelig vin at smage. Nydelig rød blomme, mangler syre til at være frisk. Egentlig med god intensitet og viser tegn på at den har været rigtig flot på et langt tidligere stadie i sit liv. Ikke oxideret, blid og cremet struktur. En sjov oplevelse. Ikke blindt.

Historisk årgang, men lille vin.

1964 Serafino, Riserva, Barolo – ja, den hverken duftede eller smagte godt. Note: puha… Ikke blindt.

Barolo

1978 Château Vray Petit Figeac, Saint Emilion, tappet af Taster Wine – lille rød frugt, tørrer ud, over the hill og færdig med den…

DOA

1998 Grange des Peres, Vin de Pays Herault – varm blomme frugt, super balance, røde kirsebær, hindbær og en tannin der melder sig på den gode måde. En stor vin, der voksede i glasset. Især balancen og den cremede stil burde have trukket mig i en rigtig retning. Kan ærlig talt ikke huske hvad jeg gættede.

Grange des Peres – en klassiker

1998 Domaine du Vieux Telegraphe, La Crau, Chateauneuf-du-Pape – tør stram tannin, høj frugtsyre og masser af kompleks rød frugt, bitter kirsebær, stenet, enorm intensitet. Først og fremmest tør. Her stod jeg helt af…

La Crau 1998

1996 M. Chapoutier, Les Granits, Saint Joseph – ingen note, men husker også den som tør. Jeg tror mine smagsløg var stået helt af nu. Skuffede fælt…

En skuffelse… den der gemmer til natten…

1997 Hetszolo, 6 Puttonyos, Tokaji Aszu – herlig frisk syre bombe. Mineralsk og utrolig ren i stilen. Signalerede på alle måder Riesling og havde ingen oxidative tegn som normalt kunne trække i retning af Tokaji. Ingen skæv bitter syre eller noget. Bare ren syrlig citrus dreven frugt og fin mineralitet. Vi gættede igen forkert.

Ikke tysk Riesling

1996 Domaine Zind Humbrecht, Clos Jebsal, Pinot Gris, Selection de Grains Nobles, Alsace – denne var mørkebrun mahogni og med slør og bundfald. Alene farven fik alle alarmer til at ringe, den blev derfor ikke serveret blindt. Det er en gave jeg fik for ca. 3 år siden og opbevaring frem til der må anses for tvivlsom. Tung og klodset i smagen med nærmest ingen syre og friskhed. Øv, det kunne have været at den var der.

Færdig…

En rigtig dejlig aften med herligt selskab. Tak til alle for at bidrage med godt humør og spændende vine til denne aften.

En række dagen derpå..