Foie Gras & mørbrad Vs. Sauternes, Alsace & Crozes

En lang uge er gået med Tysk vinsmagning, Niepoort middag i det nordjyske, California Night i Vestjylland og et brag af en skalddyrsaften i Nordsjælland. Endelig lørdag og tid til at slappe af på hjemmefronten. Det blev ikke de store udkejelser i køkkenet, men resultatet blev balanceret og godt.
En dejlig aften startede med et glas bobler – naturligvis.

NV Ruinart, Brut, Champagne, 37,5 cl – endnu en flaske fra den aldrende samling. Denne ganske udviklet med tung rugbrød og et touch af sherry-agtigt skær over sig. Hvis man skal bedømme herlighedsværdi på sådan en vin, så skal man se hvor hurtigt glassene tømmes, i dette tilfælde langsomt…

Vi havde et par på besøg til en hyggelig middag og snak om deres hus i Alicante, som vi har fået lov at låne en uges tid. Fantastisk at møde mennesker der vælger at leve. Den eneste grund til de ikke er i huset, er at de er ude og se andre egne af Spanien. Kan det være et bedre liv?

Første anretning var Foie Gras med smørstegt rugbrød og tomatchutney. Alt for lang tid siden sidste gang Foie Gras. Engang holdt vi kadencen lidt højere, men det var da en god runde her. Hvad drikker man til Foie Gras? Normalt vil jeg egentlig gerne have Riesling Auslese, men jeg blev helt traditionel i mit valg da jeg under trappen fandt en halv flaske:

1997 Château Filhot, Grand Cru Classé, Sauternes, 37,5 cl – så smuk I glasset som et stykke rav i solen. Duften frisk med kandiseret citronskal, abrikoser og store mængder blomster. Filhot er en af de producenter der altid sætter frugten og friskheden højt. Fadlagringen ligger i baggrunden og er der kun som et prik på skulderen. I munden bider den sig fast med frugtsyre og en god levende stil. Blander sig perfekt med Foie Gras noterne og renser med syren. En god lang eftersmag af gule frugter og en fornemmelse af en blomsterbutik. Et rigtig godt glas Sauternes, der passede perfekt til retten.

Hovedretten stod på svinemørbrad i tomatchok. En enkel, men alligevel utrolig velsmagende anretning, som egner sig til de bedste gæster. Skåret i bøffer, brunet på panden, anrettet i ovnfast fad med champignon, løg, hvidløg, bacon, flåede tomater og lidt fløde. Ind i ovnen og så ellers op på tallerkenen med ris og en frisk salat. 2 vine, i hver deres boldgade.

2006 René Muré, Clos St. Landelin, Pinot Noir, Alsace – glem alt om de tynde Pinot vine fra Alsace. Det her er satme seriøs saft. En god dosis fadlagring tilfører lige netop et ekstra lag kompleksitet, men frugten står stadig klart op af glasset med noter af jordbær, hindbær og rabarber. Noget nær et skoleeksempel på hvor godt Pinot Noir kan dufte. Ender med at jeg flere gange tager mig selv i at glemme at drikke, duften er simpelthen så lækker at jeg bare sniffer og stiller glasset igen… Alligevel får jeg smagt lidt, og uha hvor det passer flot til tomaten. Her er høj smagsintensitet, friske røde bær plukket lige fra skovbunden og pakket sammen med et bundt våde blade. Stiller sig på toppen af ens smagsreceptorer og balancerer – heldigvis holder den balancen til perfektion! Glæder mig allerede til resten af denne flaske skal nydes i løbet af dagen. Gad vide om nogen kommer forbi og hjælper mig med at drikke den?

2009 Alain Graillot, Crozes Hermitage – så fik jeg endelig hentet et par flasker hos den jyske vinpusher. Tålmodighed eksisterer ikke altid, så proppen røg af fra morgenstunden og op på en karaffel. Deep purple i glasset med en kant der stod så skarpt som brændingen i Øresund på en sen sommerdag.…

Read More »

Utraditionel Julefrokost med naboerne

Aftenens stjernepar endte, som så ofte før, med at være 2 flasker Riesling. Men, inden vi kom dertil havde køkkenet været tændt op i et døgns tid med langtidshævet Rosmarinbrød og Pulled Pork i ovnen.

Vi åbnede Casa Kreutzer med en flaske:

2004 Charles Mignon, Comte de Marne, Grand Cru Champagne – pivlækker med gode intense friske citrusnoter. En mousse der lægger sig som en blød vinterdyne over tungen og masser af smag. Der vokser noter frem af tropiske frugter og lidt umoden melon. Ikke så autolytisk som jeg gerne vil have, men den er også meget ung. Tror jeg vil gemme et par flasker til en anden god gang om nogle år. Endnu engang viste det sig at det ikke er nok med én flaske Champagne til 6 voksne.

Hertil fik vi bare lidt æblechips, macademia, oliven og peanuts.

Madorgiet åbnede med Lilla Risotto, lånt direkte fra Mira Arkins restekøkken. Jeg kan blot konstatere at hvis der er godt nok til Mira på en hverdag, så er det godt nok til mine gæster. Det smagte super godt med kålen liggende godt i smagsbilledet og rigtig god harmoni. Jeg fulgte opskriften næsten hele vejen, dog med den variant at jeg brugte blå primadonna, i stedet for parmesan. Hertil mit Rosmarinbrød, der blev perfekt denne aften.

Hertil 2 herlige flasker riesling, begge dekanteret dagen i forvejen og hældt tilbage på flasken. Det havde absolut gjort dem begge godt.

2008 Albert Boxler, Sommersberg, JV, Riesling, Grand Cru, Alsace – supernice med en frugtsyre der dominerede fordi den var så flot. Syren og den intense mineralitet holder denne vin kørende og det virker så godt. Den udviklede sig i glasset og gav friske grønne æbler, vindruer og frisk græs fra sig. Mineraliteten var som en helt kalkskråning på Mols – smuk og lang.

2005 René Muré, Clos St. Landelin, Riesling, Grand Cru, Alsace – en helt anden boldgade sammenlignet med BoXler. Fed og cremet struktur med meget mere modenhed og lidt sødme i spillet. Ananas og lyche var grundtonerne, sammen med lidt pære. Frugtsyren hang godt fat inden under den mere sødlige/fede struktur. Enorm lang eftersmag med god fylde. Fantastisk glas Riesling i den kraftfulde ende. Bedste match til risottoen.

Hovedretten var Pulled Pork, serveret i burgerboller med salat og dressing. At lave 2 gange nakkefilet til 6 voksne og 6 børn var absolut at skyde over målet, så den står på rester i dag.

Vinene hertil var fra kælderen og med store forventninger fra undertegnede.

1999 Cote Rotie, Brune et Blonde, Guigal, Rhone, Frankrig – smuk farve med pæn teglfarvet kant. Enorm bouquet med hængt kød, brombær, peber og bacon. Virkede allerede i næsen rigtig dejlig balanceret og fin. Smagen viste dejlige modne noter med læder, træ og tørrede frugter, her var både lidt figen og rosin med ind over. God sort frugt kørte dog den store del af smagspaletten på plads, brombær og sorte blommer. Tørre tanniner der bed på den rigtige måde. Virkede rigtig godt og flasken blev hurtigt tømt.

2004 les Trois Marie, Cotes de Roussillon, Frankrig – ren grenache i super stil fra Roussillon. Kommer fra en mini parcel med næsten 100 år gamle vinstokke og samtlige 2500 flasker er fremstillet uden skelen til andet end den bedste kvalitet. Se her for teknisk info. Helt sort i glasset med en imponerende duft af blommer, syltede kirsebær og sødme fra fadlagring og moden frugt. Duften udvikler sig som en stor Chateauneuf-du-Pape med bredspektret sort frugt. Smagen er for vild med masser af bærsødme og en uhørt intensitet. De 15 % er pakket smukt ind i frugtkoncentration. Den udvikler sig smukt i glasset og jeg kan kun konstatere at denne vin ikke er blevet træt endnu.…

Read More »

Blandede hvidvin og rødvin

Det sidste stykke tid har jeg smagt lidt blandet, her er mine korte noter:

Vi fik shoppet lidt chokolade fra A Xoco. De byder på nogle herlige stykker, hvor grundchokoladen er ok, men fyldet har en dejlig kant og giver et godt modspil. Her en stor æske med 2 retninger blandet sammen, de klassiske og de lidt mere specielle.

Den helt almindelige Haag 08 byder lige nu ikke på så meget, men efter en uge i køleskabet smagte det fantastisk! Masser af tropisk frugt og lidt frisk hvid peber.

En ven kom til kaffe og fik serveret denne blindt i stedet. Den var egentlig som forventet; lidt tør og med smag som en tør portvin. Kluntet og med tørre tanniner. Ikke en flaske jeg vil jagte. Gad vide hvordan den er havnet i min samling?

Til en stille forret. Væltede i den mest elegante stil op af glasset med en frisk melon/ananas saft. Virkelig balanceret og med god kølig stil. Ingen fad, bare smuk frugt. Havde ikke forventet mig så meget….

Smack! Her var god valuta for skillingen, tæt struktur og blød cremet frugt med fine tanniner. Typisk mellemting mellem fransk struktur og oversøisk sødme. Fin balance og gik fint til en gang “kom-lad-os-tømme-køleskab-sammen-med-naboerne”

Så blev der også lige pyntet en Chokoladeballade med opskrift fra Anne au Chocolat Føj den er lækker. Nok den bedste chokoladekage jeg har bagt.

På vej til smagning og så lige dette billede….

2007 Fabiano, Amarone spiller op og viser en super årgang pakket nede i flasken. Dobbelt dekanteret, men viser stadig kun en brøkdel af hvad der vil komme i længden. Det her er virkelig guf. Skal smages igen hjemme i store glas og så ellers bare gemmes.…

Read More »

Niepoort og A Xoco går op i en højere enhed

Jeg har en anelse travlt øjeblikket og derfor er der lidt længere mellem indlæg. Jeg skal på mandag til eksamen på WSET Diploma i London og er en anelse presset med at få læst og smagt alt, til det. Midt i det hele dukkede der en pragtfuld mulighed op for at holde en god Portvinssmagning, med et frisk skud af chokolade. Scenen var sat i Helsingør med ca. 40 håbefulde bankfolk.
Jeg havde, med lidt assistance, skaffet 6 fremragende stykke chokolade fra A Xoco, som komplementerede portvinen fantastisk. Jeg har flere gange konstateret at skal man have chokolade og portvin sammen, så skal det helst være fyldte chokolader. Bruger man god intens mørk chokolade, som fx Valrhona el. lign. Så går det ikke særlig flot i harmoni. Det ender med at chokolade og portvin kæmper en kamp for at vinde. Bruger man de fyldte stykker med mere cremet struktur og sødme, så kan harmonien opstå. A Xocos måde at lege med det søde og salte køkken i deres stykker gav denne aften super respons og gode sammensætninger.

Med uret rundt er der her: kardemomme/karamel – kokos/koriander – nougat/bergamotte – roquefort/ananas – hindbær/foie gras – jordbær/basilikum

Vi lagde ud med lidt snak om Portvin generelt og smagte:

White Port, Niepoort – dyb smuk ravfarvet med en ekspressiv duft af abrikos, og især abrikoskerner. En mængde tropiske frugter og kandiseret appelsinskal. Smagen herlig kompleks og med så mange indtryk så man kan blive helt overvældet i dette prisniveau. Herlig balance i munden mellem frugtsødme og syre der bare holder ved.

Ruby Port, Niepoort – dyb rød og med flot sødme, der balancerede rigtig flot. En god start og igen enorm kompleksitet i smagen i dette niveau.

Herefter ud af den første gren og smage nogle fadlagrede Tawny basser med lidt alder:

20 Years Tawny Port, Niepoort, aftappet 2009 – perfekt finesse og enorm lækker frisk frugt. Her var som primær frugt masser af røde bær, ferske grønne æbler og orange karakter. I anden runde rullede der en palet af tørrede frugter, nødder og trænoter ind. Spillede for mig maksimalt og viste finesse og kompleksitet i særklasse. Så harmonisk at den næsten var aftenens vinder for mig.

1986 Colheita, Niepoort, tappet 2009 – samme smukke smukke ravfarve. Duften mere dyb, virker allerede her mere sød. I munden; mere kompleks? Eller måske mere tyngde bare, mere sød og god dyb rumlen. Ikke så udpræget med forskellen på primær og sekundære aromaer som i 20 årsen. Noter her af mokka, chokolade og syltede figner. Denne stod også godt og salen var rimelig splittet på hvad de bedst kunne lide.

Herefter videre til den anden gren, med de mørke tidligt aftappede ruby typer:

2004 Late Bottled Vintage Port, Niepoort, MG – perfekt størrelse til en portvin og hvor ser det bare lækkert ud. Helt dyb ruby rød i glasset med ekspressiv sød duft af brombær, rabarber og hele skovbundens bærsymfoni. Sød og intens i munden, med herlig frisk frugtsyre til at skabe balancen. Godt bid med sprøde tanniner. Lang fed eftersmag.

1983 Vintage Port, Niepoort – alle flasker gav yndigt slip på proppen uden problemer. Som altid imponerende propper hos Niepoort. Smuk klar farve med den lækreste søde duft. Søde små sommer hindbær, skovjordbær og en anelse orange karakter. Smagen optimal og super toplækker!!!! Lille balanceret fokuseret frugt koncentration. Vokser sig kompakt og bliver bedre og bedre. Syren ligger højt med en god intensitet i frugten til at skabe fuldendt balance. Det her satte hele selskabet på plads og selv dem der ikke kunne lide portvin var nu helt med på hvorfor port skal nydes gammelt. Den her er jo på mange måder stadig en ung knægt, men hold da op hvor er det allerede fremragende nu!…

Read More »