Tag Archive for barolo

Langtidsstegt lammekølle – og Barolo!!!

Lammekølle har ikke stået på menuen mange gange i Casa Kreutzer. 2 gode grunde: min kone og naboens mand. De bryder sig ikke særlig meget om lammekød – og det er så ikke helt rigtigt. For som alle andre, så kan de godt lide god mad, der er tilberedt ordentligt. Nu havde jeg så tilfældigvis aftalt med den anden nabos kone, at vi skulle holde påskemiddag, og dertil blev vi enige om hører lammekølle. Med gode råd fra venner i Himmelen, så valgte jeg at gå all-in og stege køllen over så lang tid som muligt.

Besværligt? Nej, faktisk ganske nemt.

Købte en flot lammekølle, uden nøgleben og marinerede den dagen i forvejen med 1,5 hvidløg, en ordentlig bunke rosmarin, salt og peber. Skar og stak et par huller i køllen, så det kunne komme lidt bedre ind. Det virkede, for smagen var alle vegne i den sidste ende.  På dagen, røg den lille kølle i den lukkede gryde I bunden var lagt lidt løg, peberfrugt (den var lidt træt og se på, og så blev den da brugt til noget) et par gulerødder i stykker og en sjat rødvin og lidt kirsebærvin. Ind i ovnen, ved 100 grader og så hold lidt øje med temperaturen. Da jeg stak stegetermometeret i sidst på eftermiddagen havde den sneget sig op på 87 grader, så jeg slukkede og lod den stå. ½ time inden vi skulle spise røg låget af og køllen fik 250 grader med varmluft for lige at blive ordentlig varm. Den endte sine dage med at falde fra benet, så mør var den. Smagen var uovertruffen og den bedste lammekølle jeg har fået siden Tåsinge-køllen for mange år siden.

Altså kan vi nu tilføje lammekølle til listen over nemme, super velsmagende retter!

Vinen til blev Barolo. Hvorfor nu det? Fordi Barolo, og andre vine på Nebbiolo druen, kan være svære at få optimal nydelse ud af. Her er fuld skrue på tannin og frugtsyre og det kan gøre at mange oplever vinen lidt bidsk. Jeg har ikke altid været den store fan af disse vine, men til det rigtige mad kan man få en utrolig god oplevelse. Man kan faktisk gå så langt som at sige at Nebbiolo baserede vine er nogen af de bedste i verden, til det rigtige mad. Lækker frisklavet pasta med smørsauce og friskrevne trøfler på toppen er den optimale kombination til Barolo, men lammekølle må være nummer 2 på listen.

Dekantering af Barolo 2007

2007 Beni di Batasiolo, Barolo, Piemonte – en herlig vin, der netop gav det syrlige tanninbid på tungen som jeg ventede. Da lammekødet, med sin tzatiki, bagekartofler og salat kom på plads, så lukkede vinen op for en verden af frugtnuancer. Intet tørt hjørne i ganen, eller spids på tungen. Dekanteret 2 timer i forvejen på Menu WineBreather – en glimrende karaffel, når vinen bare skal luftes. Bare ren nydelse og god mad-vin kombination! I love it!

Da vi var med disse herlige naboer ved Gardasøen for et par år siden, så fik vi ved afrejse et par flasker vin. Den hvide har jeg glemt, men den røde tog vi denne aften. Merlot domineret vin fra Maremma er nok ikke den mest oplagte kombination til lammekølle, men vi havde minderne.

2007 Col di Bacche, Cupinero, Maremma, Toscana – stor kompleks duft med solbær og blommer. Fadet spillede ind med en anelse sødme og krydderi. Smagen var super flot. Balance mellem stor fed frugtstruktur, medium syre og tanniner der spillede pænt med. En fremragende vin og perfekt efterhånden som tallerkenen var tom og vi bare sad og hyggede os.

Tusind tak til disse fantastiske naboer, for endnu en sjov og dejlig aften.

(PS: Billeder kommer senere, når fotografen har redigeret)

Lalou Bize-Leroy løftede taget på Le Sommelier

En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.

De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.

Vi startede i baren med et glas bobler:

2000 Blanc de Blancs

2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne ;-) 92 point ud af 100.

2002 Blomster Champagnen

2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point

1995 Steinberger

1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.

2001 Spätlese Trocken

2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.

Fjordrejer på bøftomat

Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike. Eddiken havde jeg frygtet, men den spillede maX sammen med rejer og mineraliteten i vinene. En flot start fra køkkenet…

Alene, som mellemvin kom:

Sweet Vendanges Tardive

1988 Leon Beyer, Vendange Tardive, Riesling, Alsace – mørk gammel gylden, fed olieret i glasset. Duft af petroleum, riesling blomster, liljer, melon og mango. Meget flot duft. Fuldfed i smagen med en markant alkohol, der sendte bud i retning af Alsace frem for Tyskland. Ananas sødme, med syren lagt pænt på plads på hylden bagerst i butikken. Meget intens og højt niveau. Gæt: Alsace, Riesling, midt ’80erne. Udmærket ramt synes jeg selv. 91 point.

Så blev vi ramt at 2 karafler der allerede på afstand så mere kraftfulde ud end de 3 meget flotte Riesling vine. Vi var allerede nu i højt humør og kunne egentlig have stoppet her og været glade. Men køkkenet havde mere i ærmet til os, men først de 2 vine:

1998 Leflaive Puligny

1998 Domaine Leflaive, Puligny-Montrachet, Bourgogne – ekspressiv duft, der dog stilner lidt af i vinden.  Ristet fad, gule blomster, figner. Smagen er meget intens og kraftfuld. Frugten er for fuld skrue gennem munden, velbalanceret alkohol og fadet fint integreret. Virker her fra start lidt hul i midten og samler sig ikke rigtig sammen? Gæt: Chablis. 92 point. Efter tid i glasset samler indtrykkene sig sammen og giver en anden tyngde og tæthed. Stadig er dette ikke en vin med mange lag, men virkelig god tæthed. Opgraderet til 94 point efter tid i glasset.

Så løftede taget sig...

2004 Domaine d’Auvenay, Lalou Bize Leroy, Puligny Montrachet, 1’er Cru, Les Folatieres, Bourgogne – så blev det bevist. Der er noget om snakken, det er bare så meget bedre – pokkers! Uha en duft, ristet smør, nødder, hasselnøde olie. Så stor i duften at den nærmest river en ud på en sommermark med blomster, hvor ord blive knappe og man bare nyder momentet. Smagen er intens, med en vild kompleksitet! Gule frugter i næsten moden stand, blomster, anis og fadets sødlige noter nedenunder. Så imponerende sat sammen. Ultimativ balance hvor fedmen i vinen balanceres af intens frugtpower. Jeg løber tør for ord, når følelserne smages i glasset på denne måde. Gæt: Mit bedste bud var 1’er Cru Meursault fra Coche Dury, da det er den eneste Bourgogne jeg har smagt med den samme flotte balance mellem de ristede fade og frugtintensiteten. 98+ point, da den bare blev ved med at arbejde i glasset. Og ja, den voksede sig kun større i glasset gennem et par timer. Aftenens vin, tak Niels.

Flaske 238 smagte godt...

Bagt torsk med små grønne sager

Hertil havde vi et stykke bagt torsk på kartoffel, med små asparges og carotter. Den sauce var bare så intens og torskens fedme spillede perfekt sammen med vinene. Tak for endnu et skarpt match til Simon og Francis.

Så et lille mellemspil, med en flaske udenfor temaet.

2005 Barolo

2005 Revello, Le Radici, Barolo, Piemonte – fed moden frugt, duft af hindbær sorbet. Raberber og fadsødme. Fed smag, med moden blød stil og et godt tanninbid der ikke overdominerede smagsbilledet. Især balancen mellem den søde/bløde frugt og så det rensende tanninbid, var rigtig god. Charmerende luftig vin. Gæt: Monferratto, balnding af Nebbiolo og Barbera. 93 point. Konklusion:et super godt køb i Barolo og med en rigtig god historie om deklassificeret frugt fra bedre marker er der ikke et øje tørt. Køb og nyd hen over sommeren.

Time for Red Burgundy!!

Prop

1999 Jean Tardy, Nuits St. Georges, 1’er Cru, Les Boudots, Bourgogne – prop og en rigtig kedelig start på vores Bourgogne rush…

Herefter 3 serveret sammen:

1999 Nuits 1'er Cru

1999 Dom. Henri Gouges, Nuits St. Georges, 1’er Cru Clos des Porrets, Bourgogne – startede med en Brie de Meaux agtig hørm. Ændrede duft til svag rød frugt med lidt urter i hjørnet. Tør smag, kraftig men uden fokus. Hvor skal vi hen du? Tæt opbygget og åbner lidt op med en anelse charme til sidst. 86 point. Skuffet, mindede på ingen måde om Bourgogne.

1999 Vosne Romanée

1999 Bouchard Pere et Fils, Vosne Romanée, 1’er Cru, Aux Reignots, Bourgogne – tør og støvet duft med små tørrede røde bær. Meget moden og nærmest lidt fedladen i smagen, indkogte bær og rabarber saft. Lidt peber… Uinspirerende. 85 point. Tænk hvis man havde købt sådan en ”stor” Bourgogne og nu troede at man skulle se lyset? Så er det nemt for lægmand at beholde lysten til at købe oversøisk ”sikker” Pinot Noir…

1999 Gevrey fra Rousseau

1999 Armand Rousseau, Gevrey Chambertin, Bourgogne – ahh – duft af Bourgogne! Meget ren duft med hindbær og jordbær. Fin luftig i munden med brombær og den samme rene røde stil. En elegant Pinot med lidt klasse over sig. Gæt: Bourgogne ’93. 91 point.
Utroligt så skuffende det sæt var, måske var vi stadig oppe og ringe over de fantastiske hvide vine, men det her var bare ikke godt nok.

Stegt Foie Gras - perfekt

Serveringen fejlede til gengæld ikke noget: Stegt Foie Gras med rabarber og lidt salat. Perfekt stykke i den helt rigtige størrelse.

2 vine uden mad kom ind her:

Old School Classic

1977 Weinert, Malbec, 1 star, Mendoza, Argentina – en nærmest mytisk vin, der er tappet af flere omgange om som stadig står som noget af det største fra Argentina . Robert Parker har oprindeligt udtalt: “..reminds me of a hypothetical blend of a super-concentrated vintage of La Mission-Haut-Brion and Cheval Blanc.” I august 1992. Det siges at de senere aftapninger er af lidt mindre god kvalitet end den første. Denne flaske stammer fra den første og oprindelige aftapning som H.J. Hansen importerede.  Tung i duften med sorte blommer. Fyldig smag, moden stor vin med god karakter. Fedladen, men uden at virke meget oversøisk. Bly og sorte blommer som de dominerende noter. Gæt: Napa Cabernet, start ’90erne. 93 point.

25 år gammel bordvin

1986 Felsina, Fontalloro, Vino da Tavola, Toscana – moden duft af Cabernet Sauvignon med solbær og lidt læder, orangeskal og smuk fadnote. Åbner flot op i smagen med roser, lavendel og masser af kølig frugt. Frugtintensiteten signalerede på ingen måde en 25 år gammel vin. Her var god tæthed og lidt mokkanoter der ledte mig til mig gæt på Saint Estephe, tror ikke jeg nævnte en årgang? 94 point. Foldede sig ligeledes flot ud i glasset, imponerende af så gammel en vin. Kunne være sjovt at handle et par flasker af ny årgang hos Brandis?

Så kom mine 2 vine på bordet til aftenens hovedret.

1998 Chateauneuf

1998 Château de la Gardine, Chateauneuf-du-Pape – åben og fri i glasset med charmerende stil. God balance med garrigue, bacon og en dyb rumlen. 92 point.

Aldrende Shiraz der holdt

2000 Vasse Felix, Shiraz, Margaret River, Australien – stor sort tung frugt, der signalerede Aussie Shiraz, i hvert fald for mig der vidste det. Der kom ingen gæt på det? Meget mørk, men alligevel med god kølighed og en balancerende frugtsyre. 89 point, men til maden et par stykker ekstra – det spillede godt sammen.

Lam og asparges - flabet og perfekt

Hovedretten denne aften var braiseret og stegt lammebryst med hvide og grønne asparges. Hallo – det smagte mega godt! Vi kunne have stoppet her, da vi ikke havde flere vine med, men Le Sommelier ville det anderledes.

Dansk gedeost

Først et lille stykke ost; gedeost fra en lille producent i det nordsjællandske; Bo Jensen, fremstillet på råmælk og utrolig intens i smagen. Vi fik blot et lille stykke, men smagen var stor og intens.

En jordbærdrøm - ikke for sød, bare perfekt match

Desserten der røg på bordet var en drøm med rødvinsmarinerede jordbær og jordbær sorbet på toppen. Og her spillede vores fantastiske tjener Simon ind med:

Stor Mosel Auslese

2007 Joh. Jos. Prüm, Wehlener Sonnenuhr, Auslese, Mosel – super balance og med en perfekt afstemt syre/sødme. Intens frugt og en sødme der blev holdt så meget i skak at jeg gættede Spätlese, Mosel 08, Molitor, men det var det ikke… 94 point.

Endnu engang tak til alle for en fantastisk aften.

 

 

Barolo og Vin de Table

En herlig weekend, hvor jeg fik hjælp til min store skriftlige opgave til WSET Diploma uddannelsen. Stort tak til Lars for fantastisk opbakning og hjælp! Naturligvis røg der et par flasker på bordet lørdag aften og Troels kom forbi med en blinder. Notater taget på aftenen og fulgt op af mine tanker et par dage derpå.

2005 G.D. Vajra, Barolo, Bricco delle Viole – flot stil med bløde tanniner der slet ikke bed fra sig. Utrolig harmonisk frugt i smagen med fine røde bær. Pisse lækker Barolo, som havde det super med en oksegryde med mos. Som jeg husker den her et par dage efter, så var det her virkelig flot og harmonisk, men også på toppen nu. Her var ikke noget ubehagelig tannin og syrestruktur der kaldte på flere år i kælderen.

2007 Santa Duc, Les Vielles Vignes, Cotes du Rhone – jeg baksede en oksegryde sammen, som vi fik med lidt mos. Denne røg i sovsen og et enkelt glas testet. Tung og intens i frugten med meget mere fedme og varme end jeg havde forventet.

Og så var det tid til en blinder, som jeg nuppede ganske pænt.

2009 Domaine Clape, Le Vin des Amis, Vin de Table de France – virkelig lækker saftig duft med rosmarin, ristet krydderurtehave og bacon i god stil. Her var den kølighed og typiske Rhone stil, så man kun kunne gå i nordlig Rhone. Serveret blindt og virkelig en vin der var overbevisende fra første fløjt på banen. Intens smag med bred frugt og igen god saftighed. Brombær, jordbær og intens stil. Smager fantastisk nu, men kan sikkert udvikle endnu flere noter med alderen. Mit gæt var Cornas 99 og det var ikke helt ved siden af. Denne vin er fremstillet på druer fra marker der ligger lige uden for Cornas AOPen.
Sidder her bagefter og tænker på om den egentlig havde potentiale til at udvikle sig i kælderen? Det bør den have, men hold da op den smager godt nu.

Så smed Lars en blinder på bordet. Fundet i det lokale supermarked, med en heftig reklame for 89 point hos Robert Parker.

2006 Siglo, Crianza, Rioja – ja det er den med sækken! Pæn duft med lidt vanille og nydelig rød frugt. Bløde tanniner, kun lidt tør stil. Frugten balancerer på en knivsæg og falder først ned når den trækkes op i et stort glas. Egentlig en ganske udmærket vin, men hvordan den har opnået 89 point hos WineAdvocate? Ikke forståeligt… Den her vin stiller endnu engang Robert Parkers ratings i et utroværdigt lys. Især når han sender Jay Millar til Spanien, hvor alt tildeles høje point.

Til sidst 3 x Sauvignon Blanc i glasset og eneste opgave var at sætte land på. Viste sig ikke at være det store problem, da især 2 af vinene var skrigende typiske! Men altid en sjov prøve og Lars tabte også den næste middag. Desværre fik jeg ikke noteret producenten på nogle af disse.

1 Typisk gylden og NZ druetypisk. Meget aromatisk med hyldeblomst, lime og frisk græs. En flot udgave og absolut New Zealand, årgang 2010.

2 Stram og perfekt kølig balance. Mineralsk med kalk. Græs og svag blomster stil. Meget lækker vin og så dejlig typisk Sauvignon Blanc i den klassiske friske stil. Gættet Sancerre, hvad der var helt rigtigt i 2009 årgangen.

3 Pæn gylden, tropisk frugt.  Moden og lidt lav på friskhed, men herlig sødme i stilen. Da Lars altid har haft en sund interesse for Italien, var det ikke svært at sætte Italien på denne, lidt aldrende Sauvignon Blanc 2005.

Tak for en god aften.

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Herligt at se dette indefra

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Bobler til start, så går det den rigtige vej

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Bobler - ja...

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

fisk i godt selskab

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

Herlig diskution. Er det Tyskland eller Frankrig i glasset?

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

1988

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

2004

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1961

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.

1962 en stor vin

Så kom næste ret på bordet med 3 vine. Stegte brisler, karl johan svampe og en herlig creme. Fantastisk flot komponeret ret, der passede perfekt til vinene.

Brisler

1988 Château Pichon Baron, GCC, Pauillac – klar rød i glasset med ekspressiv duft der bare skriger: BORDEAUX!!!! Tæt frugt koncentration, brombær, blommer og lidt tør tannin der kun passede fint i billedet. Ren rød frugt i smagen med solbær og læder. Meget sødme og blødhed, men også dyb mokka agtig stil. Det lidt rustikke, den fede frugt og det lidt tørre bid ledte mig til et bud på Cos d’Estournel 2001 – det var egentlig kun få år og nogle kilometer der skilte det fra sandheden…

1988 en klassisk årgang

1994 Château Leoville Barton, GCC, Saint Julien – tung dyb rumlen i duften, der slet ikke blev fulgt op i smagen. Virkede hul og meget luftig, desværre kom frugten aldrig så fed som i duften. Når man lige havde vænnet sig til skuffelsen, så viste denne vin en lækker kølig afstemt balance med finesse, frem for kraft. Lidt for letbenet og fik smæk i det her heat. Mit gæt var Pomerol 1998, baseret på den lidt afstemte og bløde stil. Jeg må indrømme at jeg før har gættet højre-bred på Saint Julien vin, måske lærer jeg en dag at rette ind.

1994 Leoville Barton

1996 Château Leoville Poyferre, GCC, Saint Julien – mørk varm frugt, lidt sydfransk garrigue præg der ikke lige passede ind i starten, men det blæste væk igen. Blød meget moden frugt, utrolig balancere mellem frugtsødme og frugtsyre, samt tanninerne der var pænt i baggrunden. Vokser virkelig meget i glasset og her viser den især sin storhed. Alle elementer vokser linært og står godt til hinanden. Mit gæt, som nu passede lidt bedre: Saint Julien 1995.

Poyferre

Så fik vi 2 vine, hvor Lars og undertegnede begge mente at Nr. 2 var vores, jeg fik ret.

1978 Château Pichon Comtesse Lalande, GCC, Pauillac – tæt farve med klar rød i midten. En nærmest ungdommelig duft af sorte bær, figen og dejlig modenhed. Herlig frugt balance med solbær, læder og chokolade. Et lille grønt bid som gav en god balance. Super flot vin på højt niveau, men alligevel kun second-best i dette heat. Mit gæt, med det i baghovedet at jeg troede at jeg kendte den næste vin, stor Bordeaux 1986.

Comtessen i topform

1975 Château Mouton Rothschild, GCC, Pauillac – wow en lækker duft, her er essensen af Bordeaux pakket så flot og lækkert sammen. Brun farve med lidt grums i glasset. Duft med røg, hindbær, brombær, lidt grønt fra et rosenblad, stilk? I munden fremstod vinen fuldt udviklet og afstemt; cremet struktur med små insisterende tanniner, støv, læder, blyant og igen en pæn sjat røde bær. Utrolig lang og intens ren eftersmag der bare holder. På trods af lav stand var dette en meget stor vin. Tak til dem der bør takkes.

Mouton - aftenens vin for mig

Lav stand

Inden afpudsning...

Så var det tid til hovedretten, Tourte af 2 sneppebryster med Foie Gras, indbagt i butterdej med rød spidskål og marinerede gulerødder. Ikke så meget pjat på siden, men brysterne med farsen omkring i dejen, var bare så flot og velsmagende.

Hovedret med stil

Vi var nu nået til den tid på aftenen hvor citaterne fløj gennem luften og stemningen var høj over udvalget af gode vine.

Hr. Madsen: ”Dette er en organoleptisk orgasme!” Vi siger tak for et citat vi sent glemmer.

Den Lange: ”For mig er smagning som et koordinatsystem med 3 akser, forstår i det?” Nej, der blev hun vist lidt for teknisk til mig, på trods af en god udredning.

Til denne servering skiftede vinene stil og bød på mere sødme og varme, 3 vidt forskellige glas, hvor temaet var lidt sværere at gennemskue, indtil Rhone nødden var knækket.

2000 Domaine de la Mordorée, Reine des Bois, Chateauneuf-du-Pape – duft af maling, mørk og intens sort frugt. Meget kompleks og balanceret. Smagen var super med lidt krydret element og sødmen fra moden Grenache, uden den kogte over. Frugten var meget dyb i smagen og et køligt element holdt vinen flot kørende. En stor vin og helt klart min favorit i dette sæt, baseret på den flotte balance. Mit gæt var Chateauneuf-du-Pape 1998 – accepteret synes jeg.

2000 Chateauneuf i smuk balanceret stil

2001 Château Rayas, Reserve, Chateauneuf-du-Pape – aftenens mest kontroversielle flaske. Jeg kunne ikke lide den, oversøisk vulgær sødme, kogt og med store tunge klodsede mængder lilla frugt. Puha. Mit gæt endte på Australsk Shiraz eller Grenache, jeg sad og tænkte en dårlig flaske Clarendon Hills. Jeg og andre vil mene det var en dårlig flaske.

2001 Rayas

1999 Marc Sorrel, Hermitage – var egentlig ganske flot, men jeg genkendte den med det samme. Jeg fik for nylig samme vin i 1998 og denne var i samme boldgade, men imponerede mig ikke på samme måde. Måske var det mængden af gode flasker der holdt min begejstring lidt tilbage? Måske røg den bare ikke lige op i samme niveau.

Hermitage 1999, M. Sorrel

Så rullede Le Sommelier sig ud med 4 fantastiske stykker ost. Chevrolet, Mont d’Or (i en udgave jeg ikke havde set før) Vernacio og en fra Normandiet som jeg ikke fik noteret nærmere. Vel modne og utrolig intense i smagen, guf for en oste-elsker som mig.

Fire skarpe

Jeg nød denne sidste servering og fik ikke taget mange noter her.

2002 Weingut Georg Mosbacher, Forst Ungeheur 1’er, Riesling, Spätlese Trocken, Pfalz – en tør vin her havde det lidt svært med de 2 søde ved siden. Fin stil og utrolig intens, fokuseret og dejlig sprød. Jeg hørte nogen gættede på Pfalz – det er godt gået. Jeg gættede stor Tysk Riesling, måske Auslese Trocken. Jeg synes den havde rigtig meget vægt i sig. Flot vin.

Tysk præcision

2005 Karl Erbes, Erdener Treppchen, Beerenauslese, Riesling, 37, 5 cl. Mosel – utrolig duft af botrytis, fed og cremet. Blev revet med på et gæt på Sauternes, som virkede fornuftigt da jeg sagde det. Lige inden afsløringen strejfede tanken mig om Riesling, men jeg troede ikke nok på det.

Beerenauslese

1995 Domaine Renou, Bonnezeaux, Zenith, Loire – oxideret og træt, lignede nærmest mahogni olie i karaflen. Ærgerlig slutning på en ellers flot aften. Intet gæt fra mig.

Desværre dårlig flaske

Tusind tak til alle for nogle hyggelige timer i godt selskab. Det var for mig en smagning ud over hvad man kan forvente og lægger nok endnu engang et pres på os for at finde noget godt til næste gang. Gad vide hvad denne gruppe ville gøre, hvis vi ikke måtte tage fransk vin med?

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på?

Flaskehalse

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

3 oste

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

37,5 cl bobler

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

Dejlig Riesling

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

2003 Chablis

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

1999 Kuentz-Bas

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.

Grumset vin og i virkeligheden så det næsten værre ud

Scholium

2004 Robert Mondavi, Fume Blanc, To Kalon Vineyard, Reserve, Napa Valley – dårlig flaske. Mega nederen, det er ellers en fantastisk vin, som jeg har smagt med held et par gange før, se her for note der virker.

Kunne have været aftenens vin

1993 Stentz, Gewürztraminer, Alsace – dårlig…

Gået over

Så kom der en fantastisk serie fra skribenten, tak for den lektie. Der var vist én i selskabet der lige gættede alle årgangene. Held? De blev serveret 2 af gangen og først afsløret efter alle 4.

1966 Château Coufran, Haut Medoc, Mis en bouteilles par: AB Vin- og Spritcentralen, Stockholm – en lille Bordeaux, som stod tydeligt og klar i glasset, hindbær, chokolade og en blyantskerne. Pæn elegance og ganske rar.

1966 Coufran

1966 Liger-Belair, Morgon – duft ar kaffebønner, ribs, fin lille frugt, brombær, sorte bær, orangeskal. Endnu engang beviste han at Morgon kan holde.

Morgon

1966 Cotes du Rhone – ingen note, men husker den som blød uden at være faldet fra hinanden.

Det kunne svagt tydes at dette var en Cotes du Rhone

1966 Liger-Belair, Commanderie, Bourgogne – meget lille…

Bourgogne

En sjov serie at smage, men helt store var de ikke.

Til hovedretter røg disse to flasker på bordet, utroligt så meget de mindede om hinanden i glasset. Der var flere der troede det var samme vin i 2 årgange.

1998 Petrolo, Galatrona – mørk sortladen, oliven, peber. Høj frugtsyre og tanninbid. Mindede ikke om Merlot og heller ikke om Toscana. En kompakt tung vin, masser af intensitet og de enkelte elementer var såmænd også i ok afstemt. Alligevel talte den bare ikke til mig. Blev ikke gættet…

1998 Petrolo Galatrona

Sort Merlot

2001 Braida, Bricco della Bigotta, Barbera d’Asti – rigtig dejlig vin med fed cremet stil, jordbærkonfekt, brombær og ok sødme fra fadet. En vin jeg var stor favorit af. Favorit til aftenens vin for mig. Hvorfor har jeg ikke nogle Braida vine i min kælder? ? ?

2001 Bricco della Bigotta

Svedig lækker Barbera

1998 Clos du Mont Olivet, La Cuvee du Papet, Chateauneuf-du-Pape – fin og luftig stil, så elegant så man kunne gætte andre steder end Chateauneuf-du-Pape. Intens i sin rene røde frugtkarakter. Virkelig en lækker vin der bare viste god gammeldags elegance. Jeg ville ønske det var denne stil der blev fremelsket i Chateauneuf. Helt klart en af aftenens bedste vine. Jeg mindes at jeg fejlagtigt gættede Bourgogne på denne..

Chateauneuf-du-Pape

Smuk Neuf.

1995 Château Beaucastel, Chateauneuf-du-Pape – grøn peber, bred og fyldig, lidt kogte blommer. Underlig tannin der først virkede lav, men så tørrede helt ud. Efter votering og afsløring blev vi enige om at denne flaske ikke var helt i orden. Send venligst en ny tak!

1995 - en skuffelse

1982 Château d’Angludet, Margaux – animalsk, bærsødme, fantastisk lækker duft med gode bær og dejlige alderstegn. Tung solbær i munden med rustik stil og lidt krydrede oliven. Pæn præsentation af en lille vin i en stor årgang.

1982 Angludet

Sådan Bordeaux

Så kørte de næste 2 vine på med et nyt lag af kraft og intensitet.

1997 Villa Girardi, Opere di S. Pietro, Amarone della Valpolicella Classico – en seriøs udfordrer til titlen som aftenens mest intense vin. Pæn sødme, bitter chokolade, ymer, sorte bær, brombær, blommer. Pæn frugtsyre der holdt tingene på plads. Tanninbid, men ikke skræmmende.. Klar? Eller gemmes 10 år mere? Det var vi ikke helt enige om, men en flot Amarone – absolut.

1997 Amarone

2000 Venwouden, Classic, Paarl – fin frugt, lidt brændt, vanille sødme, Brombær, ren i frugten med en oversøisk sødme som afslørede den lidt. Kraftfuld og med flot stil.

Sydafrika på banen

2008 Hjelm Vingård, Mousserende – så trængte vi til at få renset gummerne med lidt bobler. Det duftede og smagte af friske grønne æbler, men syren var flot balanceret og god modenhed i frugterne. Vi ville bare hellere have haft Champagne her….

Ikke Champagne, men ok

1961 Château Malleret, Haut Medoc – tappet af Fritz Paustian sr. i Danmark. Sjov og nydelig vin at smage. Nydelig rød blomme, mangler syre til at være frisk. Egentlig med god intensitet og viser tegn på at den har været rigtig flot på et langt tidligere stadie i sit liv. Ikke oxideret, blid og cremet struktur. En sjov oplevelse. Ikke blindt.

Historisk årgang, men lille vin.

1964 Serafino, Riserva, Barolo – ja, den hverken duftede eller smagte godt. Note: puha… Ikke blindt.

Barolo

1978 Château Vray Petit Figeac, Saint Emilion, tappet af Taster Wine – lille rød frugt, tørrer ud, over the hill og færdig med den…

DOA

1998 Grange des Peres, Vin de Pays Herault – varm blomme frugt, super balance, røde kirsebær, hindbær og en tannin der melder sig på den gode måde. En stor vin, der voksede i glasset. Især balancen og den cremede stil burde have trukket mig i en rigtig retning. Kan ærlig talt ikke huske hvad jeg gættede.

Grange des Peres - en klassiker

1998 Domaine du Vieux Telegraphe, La Crau, Chateauneuf-du-Pape – tør stram tannin, høj frugtsyre og masser af kompleks rød frugt, bitter kirsebær, stenet, enorm intensitet. Først og fremmest tør. Her stod jeg helt af…

La Crau 1998

1996 M. Chapoutier, Les Granits, Saint Joseph – ingen note, men husker også den som tør. Jeg tror mine smagsløg var stået helt af nu. Skuffede fælt…

En skuffelse... den der gemmer til natten...

1997 Hetszolo, 6 Puttonyos, Tokaji Aszu – herlig frisk syre bombe. Mineralsk og utrolig ren i stilen. Signalerede på alle måder Riesling og havde ingen oxidative tegn som normalt kunne trække i retning af Tokaji. Ingen skæv bitter syre eller noget. Bare ren syrlig citrus dreven frugt og fin mineralitet. Vi gættede igen forkert.

Ikke tysk Riesling

1996 Domaine Zind Humbrecht, Clos Jebsal, Pinot Gris, Selection de Grains Nobles, Alsace – denne var mørkebrun mahogni og med slør og bundfald. Alene farven fik alle alarmer til at ringe, den blev derfor ikke serveret blindt. Det er en gave jeg fik for ca. 3 år siden og opbevaring frem til der må anses for tvivlsom. Tung og klodset i smagen med nærmest ingen syre og friskhed. Øv, det kunne have været at den var der.

Færdig...

En rigtig dejlig aften med herligt selskab. Tak til alle for at bidrage med godt humør og spændende vine til denne aften.

En række dagen derpå..