Blinis, hjemmelavet naturligvis

Blinis er den perfekte ledsager til stenbiderrogn. Det varsler på alle måder forårets komme når stenbiderrognen kommer i disken hos den lokale fiskehandler. At der ofte ligger en vacumpakke med tørre små pandekager ved siden af, har jeg ærlig talt lidt svært ved at koble. For mig er stenbiderrogn en luksus som jeg elsker at spise. For at det skal matche perfekt, så vil jeg absolut foretrække at stege mine blinis selv. Det er ikke svært, men det løfter retten op på et helt andet niveau. Jeg plejer at ty til opskriften fra den gode gamle ”Gyldendals Kogebog”, men denne gang var jeg nede på boghvedemel, så jeg måtte bruge almindelig hvedemel. Det endte lykkeligt alligevel, og aldrig har blinis og stenbiderrogn smagt bedre sammen.

Opskrift, lettere tilpasset

Read More »

En lang middag med et kys

Fætter kom på besøg med familien og traditionen tro, så skulle der mere end 2 serveringer på bordet i løbet af aftenen. Denne aften var der fokus på fisk og så skred vi alligevel godt og grundigt væk fra temaet et par gange. Jeg elsker at lave mad i mange serveringer og når det lykkedes, så får man en dejlig aften. Denne aften fungerede efter bedste formåen og både selskab, mad og vine var helt i top.

Første servering var inspireret af besøg på The Terroir Winebar i London, hvor jeg har fået ansjoser med stor fornøjelse.…

Read More »

En familieaften med fætter og god vin

Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.

1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.

Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:

2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” –så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.

Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.

Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.

Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.

Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese – en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.

Hertil 2 meget forskellige vine:

1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.

1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.

Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.

Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!…

Read More »