Tag Archive for Bressandes

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Damiano & Selosse

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Champagne

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Bio Alsace

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Danmarks bedste risotto?

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

En mand og hans flaske

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Bordet rundt

og den anden side

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

Vaucrains 1999

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens. Jeg har duftet det her før og jeg kan bare ikke lide det! Varmt udtryk, kogt. Snavset stil, mokka og sprød syre. Ude af balance vin. Endnu et bevis på at marken alene ikke er nok i Bourgogne!

Eschezeaux

1995 Domaine Trapet, Chambertin, Grand Cru – juhu en sniffer!! Har det man drømmer om i en stor Bourgogne. Elegance, kølighed og lidt citrus. Monster pivlækkert glas vin! Intens i munden med den kølighed der får den til at fylde mundhulen uden at være varm i stilen. Smukt balanceret syre der bare holdt vinen helt klar! Virkelig top og nok den vin man husker bagefter! Det her er bare dejlig Bourgogne!

Hatten af for Chambertin

1992 Domaine Pierre Naigeon, Bonnes-Mares, Vielle Vigne, Grand Cru – rustik stil med lidt rabarber i næsen og god tyngde på paletten. En bred bær palet, lidt friske krydderurter, moden i den lidt rustikke stil, ikke særlig elegant, men stadig en godt komponeret vin.

Rustik Bonnes Mares

Til hovedret en opstilling der ville noget. Kaninfilet og pølser lavet med kanin og foie gras. Serveret på et tårn der lignede McDonalds pommes, men var de flotteste ristede rodfrugter. Saftigt kød og intense rodfrugter gav en god balanceret tallerken.

Kanin m.m.

1981 Château Leoville Las Cases, Grand Cru Classé, Saint Julien – tæt, tæt og intens med små røde bær, lakrids. Enorm mørk og cremet i smagen med herlig balance. Skrev tydeligvis kun få noter, men følelse er stadig helt klar i hovedet dagen derpå! Flot vin, kan desværre ikke huske hvad jeg gættede, men mener jeg nævnte Saint Julien.

Grand Vin!

1997 Kent Rasmussen, Pinot Noir Reserve, Carneros, Californien – ja ja ja – vi endte med at tro på at dette var oversøisk, men det smagte det godt nok som stor Bourgogne! Ren elegance lige i skabet med mineralitet og lidt næsten modne blommer. Fantastisk balance i munden mellem sødme og syre. Rimelig lav i intensiteten, men alligevel god længde og meget floral i stilen. Virkelig en overraskelse og som en frankofil sagde:

Bourgogne pakket ind?

”Der er mange Bourgogne vine der er for søde til at være Bourgogne, men IKKE den her!”

1999 Albert Morot, Beaune 1’er Cru, Bressandes –
storladen med ristet fad, sødlig, topmoden, bacon, tobak. Flot ekspressiv mørk duft. Munden byder på lilla frugt, sødme igen, bundet sammen af en næsten citron agtig syrestruktur. Animalsk, men meget fokuseret og ren i sin frugt. Vores gæt var igen  på månen og endte i nordrhone 99.

Cote Rotie? Nej...

Nu havde vi så diskussionen om hvor svært det kan være at ramme, når vinene får noget alder. Lad os lave en liste over dårlige undskyldninger, eller bare erkende at blindsmagning er meget svært.

2002 Beringer, Cabernet Sauvignon, Private Reserve, Napa Valley – kraftfuld og tung lille i duften, med hint af sur malerbøtte og vanille-fad. Tæt og oversøisk i smagen. Ristet, høj alkohol, varm, brombær, syltede kirsebær, høj syre og tannin, yoghurt. En kompleks vin, der havde rigtig meget, men den kunne ikke rigtig vinde mig, eller os, ovenpå en række elegante perler af vine.

Beringer

Den søde afdeling kom på bordet i form af små flasker, hvilket var meget godt. Vi var kun 7 denne aften, så store flasker port havde nok været at skyde over målet. Vi fik tre gode stykker ost og til sidst panacotta creme med bagte figner.

1987 Warre’s, Quinta da Cavadinha, Vintage Port – svesket sødlig stil med en meget ren hindbær tone, der trak mit gæt oversøisk. Cremet struktur og bløde udviklede tanniner, meget lidt grums. Gæt: midt firserne, Australien

Port

1993 Royal Takaji Wine Company, Tokaji Aszu, 5 Puttonyos – herlig syrlig ganerenser til at slutte aftenen med. Sprøde bagte figner og rosiner. Stor orangekoncentration, herlig finesse og lang intens eftersmag. Levede helt op til mine forventninger.

Tokaji

Alt i alt en rigtig god aften, med fantastisk selskab og super mad. Vinene viser nok endnu engang at Frankrig er den dominerende faktor når ”nørder” mødes og skal nyde god vin. Her finder jeg i hvert fald den finesse og elegance som er så vigtig. Ofte besidder disse vine evnen til at være friske, så man har lyst til at sidde med næsen i koppen og lade den næste tår glide rundt i mundhulen og åbne op for oplevelsen. Oplevelsen er i den sidste ende det vigtigste!

vinkreutzer