Tag Archive for Californien

Fra Stevns til Ribera del Duero, over ‘Ermitage

Hvordan kan så meget god vin, smage så fantastisk? Vi takker alle for at medbringe så gode flasker til denne aften. Månen stod helt forkert i forhold til denne aften, men det skal ikke være en undskyldning for at vi ikke kunne gætte vinene. Generelt denne aften, blev der gættet lidt ved siden af, men vi var nogenlunde i den rigtige retning på flere vine. Alle vine blev serveret blindt, undtagen Champagnen til at starte med. Selskabet talte 6 fuldvoksne mænd, og der var ikke mange dråber tilbage dagen derpå…

Alle vine denne aften tildelte jeg point efter den notoriske 100 point skala, som udformet og praktiseret af mange andre. Perfekt er den ikke, men lidt vildledning kan den altid give.
Point er tildelt på følgende måde: Max 5 point for farve, max 15 point for duft, max 20 point for smag og sidst, men ikke mindst op til 10 point for det generelle indtryk og potentialet. 50 point tildeles efter amerikansk logik, for at være en vin.

Rosé Champagne - kan man starte meget bedre?

1998 Veuve Clicquot Ponsardin, La Grande Dame Rosé, Champagne – et flot glas til at starte med. Fin rød frugt og nydelig balance. Glimrende, men på ingen måde ophidsende eller uforglemmelig. Mærkeligt?

(Intet billede? Hvad skete der lige for fotografen der?)

1996 Taittinger,Comtes de Champagne, Champagne – her rykkede vi téltpælene op i den bedre liga. Fantastisk glas, intet mindre. Blev ved med at udvikle sig over aftenen og tålmodighed belønnede sig som vanligt, når man gemmer lidt af Champagnen. Stor kompleks duft med orangeskal, toastede autolytiske noter, citrus, modne pærer og alt sammen sat pænt i system. Smagen var super intens med uhørt balance. En virkelig drikkevenlig vin, siger jeg med smil på læben. Point: 5 for farve, 14 for duft, 17 for smag, 8 for generel glæde, i alt 94 point af 100.

Hapsere i god stil

Til en fremragende serie af små hapsere kom der 2 hvidvine i glasene.

Flad og lidt kedelig stor dyr Bourgogne


2003 Bouchard Pere et Fils, Chevalier Montrachet, La Cabotte, Grand Cru Bourgogne
– smuk gylden i glasset med åben duft af ananassaft, smørtoastede noter og blomster. Smagen var lav i frugtsyre og en anelse høj på alkohol. Masser af fad og gentagelse af samme noter som i duften. Virkede hul på midtpaletten med alt for kort eftersmag. Gæt på hvid Rhone, grundet den meget lave syre. 5,11,18,7 – 91. Må sige at denne skuffede fælt ved afsløringen. Ikke nogen tekniske fejl på flasken, men bare flad i stilen, måske som udtryk for årgangen.

2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien

Overraskende klar og lækker Chardonnay fra Umbrien

2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien – hold da op en vin. Super flot fokuseret med anis og toastede noter der spillede fint sammen med den gule modne frugt. Citrus og friske grønne æbler. Meget høj frugtintensitet med tropiske frugter og hårdt ristet fad. 5,13,17,7 – 92. Virkelig stor cadeau til denne vin, imponerende lækker stil og en klar vinder over Bourgognen. Kan se her at den er lavet på Chardonnay 85%, Grechetto 15%. En vin jeg klart vil opsøge og prøve at gemme for at se udviklingen.

 

1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne

Ingen duft, men masser af smag

1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne – meget sjældent at man ser en vin med så intens farve, men helt uden duft næsten? Jeg ledte dybt og længe, men fandt ikke meget andet en et strejf af hvid kalk og umoden citrusfrugt. Smagen var til gengæld en helt anden boldgade med høj intensitet og stor kompleksitet. Her var klare Chablis signaler og vist nok en af de få vine der rent faktisk blev gættet rimelig tæt? Meget lav samlet score pga. den manglende duft. 5, 6, 18, 7 – 86.

2 rødvine kom i glasset og mindede på ingen måde om hinanden. Det er hvad der sker, når alt serveres blindt.

1999 Dominus, Napa Valley, Californien

"Nej, det er ikke Bordeaux drenge"

1999 Dominus, Napa Valley, Californien – så skete det endelig: stor lækker Bordeaux i vores glas! Alle var glade og noterne blev skrevet: solbær, brombær, læder og endda lidt blyant. Perfekt Bordeaux balance med flot integreret fad og herlig brombær moden frugt. Smuk vin som blev gættet il højrebred Bordeaux i højt niveau. 5, 14, 18,9 – 96 point. Ja, det var så folkene fra Petrus der fremstiller denne fantastiske rødvin, der altid river en rundt ved blindsmagning. Burde vi have fundet den lidt for høje modenhed i frugten? Måske for 10 år siden, men i dag har man samme modenhed i mange Bordeaux vine. Jeg smagte en 1986 i 2009 og gættede lidt mere rigtigt dengang.

2001 Maison Champy, Chambertin, Clos de Beze, Grand Cru Bourgogne

Klokkeklar Bourgogne

2001 Maison Champy, Chambertin, Clos de Beze, Grand Cru Bourgogne – helt klar i glasset med herlig Pinot Noir næse. Helt ren stil med fine små jordbær og utrolig meget charme i smagen. Spillede violin hen over tungen. Herlig fin rød frugt der styrede den flot i mål. Stod og udviklede sig flot i glasset. 5,14,16,7 – 92. Egentlig en smuk Bourgogne, men slet ikke den intensitet og kraft man bør kunne forvente på dette niveau. Jeg var måske den største fan af denne vin, men det skyldes absolut min forkærlighed for Bourgogne og den smukke rene klang den stillede op med. Prisen er helt uhørt og giver slet ingen mening.

2004 NEO, Punta Esencia, Ribera del Duero

Sort saft i balance

2004 NEO, Punta Esencia, Ribera del Duero – kompleks næse hvor yoghurt ramte mine næsebor som det første. Så kommer der en bred palet af blommer, brombær og andre sorte frugter, suppleret af sort skiffer. Blød frugtig stil og rimelig harmonisk med meget kraftfuld karakter. En voldsom vin, men i balance. 5, 13, 19 ,7 – 94. Flot komponeret vin, men hvad i smagen skulle lede os til Ribera del Duero? Viser meget godt et af problemerne i spansk topvin i disse år, det mangler typicitet!

2008 Sed de Cana, Ribera del Duero

Dårlig flaske?

2008 Sed de Cana, Ribera del Duero – endnu en topvin fra dette område med stor kult status. Prissat astronomisk med denne flaske var nok/forhåbentlig ikke i god form. Overgjort og ude af balance. Blev dømt rejsesyg og derfor ikke slagtet i bedømmelsen.

De næste 2 vine blev serveret sammen, da jeg havde proklameret min som værende en Alsace Pinot Noir. Min overraskede ikke mig, men vin #2 i dette heat var aftenens klare overraskelse!

2000 Clos du Caillou, Reserve, Chateauneuf-du-Pape, Rhone

Top 'Neuf

2000 Clos du Caillou, Reserve, Chateauneuf-du-Pape, Rhone – medbragt af mig, så ikke blind for mig. Mega stor duft med sorte bær balanceret af fine røde kirsebær. Meget mineralsk i karakteren også og visende stor åbenhed på dette tidspunkt. Smuk frugtsyre i munden med balancerende tanniner. Meget kompleks med noter af brombær, solbær og et perfekt timet grønt blad element som krydderi. En vin der smagte fantastisk fra den kom i glasset og gennem de næste timer. En stor oplevelse, som jeg var glad for at have med i dette selskab. Levede fuldt ud op til mine forventninger, drik ikke denne vin ung, gem den… 5,14,18,9 – 97 point. 2 point fra Robert Parkers 99 point, jeg kunne ikke finde de 2 sidste point, måske er jeg nærig?

 

2005 Hjelm Vingård, Rondo, Stege

Skal dansk vin gemmes inden det drikkes?

2005 Hjelm Vingård, Rondo, Stege – duft af fine søde jordbær og syltede kirsebær. Smagen var lidt Pinot Noiragtig. Jeg har skrevet: ”sødlig PN stil?” Sure kirsebær på den gode måde. Flot balance og en ganske god vin med herlig friskhed på dette tidspunkt af aftenen. 4,12,16,7 – 89 point. Vildt imponerende med en smag som en glimrende Bourgogne, eller en stor Beaujolais. Jeg har ikke tidligere været glad for Hjelm Vingård i 2008 årgangen, men her smagte det virkelig godt. Imponerende.

2001 Château Gazin, Pomerol

Sådan, så er vi hjemme i god Bordeaux - no surprise

2001 Château Gazin, Pomerol – duft med hårdt ristet fad, solbær, animalsk med støvet stald og læder. Peber og et lidt urtet præg. God tannin i smagen, der renser gummerne på den helt rigtige måde. En medium (+) syre og noter af sorte modne bær. Flot styret med det helt rigtige bid. Kan desværre ikke huske hvad der blev gættet på. 5,13,17,8 – 93 point. En flot klassisk Pomerol, der spiller lige der hvor den skal på banen.

De næste 2 vine kom fra en kasse som Alex og jeg købte i tidernes morgen som elever. Herligt at glæde sig til 2 flasker i så mange år og så levede de op til mine forventninger!

1995 M. Chapoutier, Les Varonniers, Crozes-Hermitage, Rhone

Stony Syrah

1995 M. Chapoutier, Les Varonniers, Crozes-Hermitage, Rhone – intens peber, bacon og kølige friske røde kirsebær. En duft der pillede dybt i mine næsebor. Meget stenet og stram i smagen i starten, men lukkede mere op i glasset og viste en meget flot intens side. Små fine hindbær, pakket ind i relativ høj frugtsyre og tannin, men helt i balance. Ikke stor fed og fyldig, mere som en cello der spillede de fineste toner i mange nuancer.  5,13,17,9 – 94 point. Den fine og elegante af de 2 vine. Les Varonniers er Chapoutiers bedste Crozes og stammer fra mere end 60 år gamle stokke i den originale del af appellationen.

1996 M. Chapoutier, L’Ermite, ’Ermitage, Rhone

Bedste 'Ermitage i meget lang tid, måske nogensinde

1996 M. Chapoutier, L’Ermite, ’Ermitage, Rhone – mega stor vin. Ekstrem ekspressiv duft med noter af hovedsageligt røde bær, flint og et animalsk touch. Meget saftig juice med ren frugt og stor dybde. En meget bred smagspalet med noter af alt fra peber til røde og sorte bær. Spiller bas på den helt store klinge!! Ruller bare hen over paletten og udvikler nye smagsnuancer i flot harmonisk stil. Her føler man essensen af hvordan stor Syrah udvikler sig i en stil der ikke er for sødladen, men bare super elegant baseret. Fadet som var meget present som ung er nu flot integreret og spiller kun en lille rolle i forhold til de mange lag af frugt der dominerer billedet. Outstanding in any way… 5, 14, 19, 10 – 98 point! ’Ermite er en enkelt parcel med 100 år gamle stokke og 1996 var første årgang den blev produceret. Aftenens vin for mig samlet, fornemmede også at de andre kunne lide den. Kan godt være at denne var drikkeklar, men hvis man havde et par flasker liggende i kælderen af denne første årgang af denne vin, så ville jeg ikke være nervøs…

De søde vine kom på bordet, men trængte vi egentlig til mere? Jeg følte nok at mine smagsløg var ved at være mætte…

1987 Avignonesi, Vin Santo, Vino da Tavola di Toscana

Oxideret på den helt rigtige måde

1987 Avignonesi, Vin Santo, Vino da Tavola di Toscana – helt tung ravgylden i glasset. Forventligt meget oxidative noter, tæt og kompleks med kandiseret citrus og karamel. Ekstrem længde i smagen hvor frugten spillede først og de oxidative noter lå pænt i baggrunden. Det her er top eksemplet på hvorfor man fremstiller Vin Santo! 94 point. Medbragt af mig, så ikke serveret blindt for andre end de andre, der var ganske godt tilfredse med denne lille søde sag.

2001 Inniskillin, Vidal, Icewine, VQA Niagara Peninsula, Canada

Icewine til den søde tand...

2001 Inniskillin, Vidal, Icewine, VQA Niagara Peninsula, Canada – klar og smukt gylden i glasset. Herlig åben duft af honningblomst og lidt våd uld, der fik mig til at gætte på Chenin Blanc. Høj citrus i smagen med fin balance, blev lidt kort i eftersmagen. Ikke rated…

2002 Keller, Dalsheimer Hubacker, Riesling Auslese ***, Rheinhessen

Endelig riesling, så blev det alligevel en vellykket aften

2002 Keller, Dalsheimer Hubacker, Riesling Auslese ***, Rheinhessen – ingen noter, men jeg husker at det var rart med en syrebombe på dette tidspunkt af døgnet. Ej heller nogen point, men hvis den var kommet som vin nummer 2 havde den nok scoret højt, da balancen var rigtig flot.

Tak til alle for at medbringe så store vine og gøre denne aften mindeværdig. Tak til Alex for at lægge hus til vores hygge.

Fra stor Dame til Kælder

Blindsmagning, næsten uden held

Her en række vine fra blindsmagning en tirsdag aften: Denne aften viste hvor ekstrem dårligt en samlet gruppe kan smage på én aften. Det lykkedes stort set ikke at ramme rigtigt på nogle af vinene, med få undtagelser.

A touch of Spain

2009 Navazos Niepoort, Vino Branco, Spanien – herlig hvidvin fremstillet på Palomino og så gæret under flor, lige som man fremstiller tør Sherry. Meget mineralsk, med klassiske Fine noter og behagelig blød frugt. Meget anderledes glas vin, som nærmest blev gættet.

Malbec

The secret malbec

2008 Lariviere Yturbe, Partida Limitada, Malbec, Lujan de Cujo, Mendoza, Argentina – samme vin som fredagen inden, og jeg kunne stadig ikke ramme Malbec?? Ufatteligt, men stadig en meget flot vin og det var der bred enighed om i denne gruppe også. Bringeren insisterede på at dette burde være en typisk Malbec, vi andre fandt det så bare ikke!

Dead on arrival

1979 Château Leoville Barton, Saint Julien – Prop – pokkers – p**

Cab Franc under cover

2009 Gayda, Figure Libre, Cabernet Franc, Pays d’Oc IGP, Frankrig – en flot kontrolleret og moden Cabernet Franc. Virkelig vellavet og kun vores manglende evner, gjorde at vi ikke fandt druen i denne. Lidt rigeligt fad, men ellers flot balance. Kunne godt tænke mig at smage denne efter et par år i kælderen.

Power from the Roussillon

2009 Clos du Rouge Gorge, Vin de Pays Cotes de Catalans, Frankrig – intens sort peber og flot karakteristisk stil for denne type vin. Her kom vi lidt tættere på i vores bud. Massere af sort blomme og kirsebær med balanceret fad i baggrunden.

This is NOT a Claret...

2001 Alion, Ribera del Duero, Spanien – hvis du spørger deltagerne denne aften, så smagte denne Bordeaux super dejligt. Da Frankrig blev udelukket fandt vi da frem til Spanien. En vin der i farven ikke viste 10 års alder, men duften var flot udviklet og smagen bød på herlige noter af tertiære aromaer. Flot balance.

Corked a little bad bit

2008 Quinta do Vallado, Touriga Nacional, Douro, Portugal – prop

Nice typical Zin

2006 Carlisle, Zinfandel, Carlo’s Ranch, Russian River Valley, Californien – saftig med typisk oversøiske sorte modne frugtnoter. Blommer og brombær i fin balance med fadet. Kraftfuld og med meget ren eftersmag. Havde Zinfandels typiske, lidt enstrengede karakter og her ramte jeg druen for første gang denne aften. Flot vin, hvis man er til denne type.

Balanced 'neuf

2004 Domaine Charvin, Chateauneuf-du-Pape, Frankrig – flot balanceret Sydrhone på højt niveau. Fik slet ikke noteret noget på denne, men husker den som rigtig flot. Mener også at vi ramte området, og nogen fik endda årgangen med på skemaet.

Missede jeg billede og beskrivelse af en Clot de l’oum? Sorry…

Tak til alle for en hyggelig aften.

Andre noter fra de sidste par dage:

Juffer Sonnenuhr spätlese

Sweet and balanced for my homecourt

2008 Fritz Haag, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel – drukket hjemme over et par dage. En fantastisk balanceret vin, hvor sødme og syre spiller sammen på fineste vis. Vi besøgte ham for mange år siden og har samlet hans vine sidenhed. Jeg elsker især Spätlese, her finder jeg den bedste balance i tysk vin mellem sødme og syre. En vin med stor intensitet, men også meget blød og lidt lavere i syreniveauet end andre årgange.

Prosecco - where is summer?

Giavi PrimaVolta, Prosecco, Connegliano Valdobbiadene, Brut, Von Ahm Selections – indkøbt i Føtex, der har fået 2 vine ind fra danske Marie Ahm. Sjovt at en dansker kan få lavet en selektion af vine og få dem ind på markedet. Jeg ønsker Marie al mulig held og lykke og glæder mig til at smage den røde Tua Rita. Denne var ikke den store oplevelse; spids og syrlig med bitter karakter der overskyggede frugten. Måske en dårlig dag til denne type bobler, håber at gensmag til sommer under solen med saltmandler eller andet til at åbne den op.

 

apples

Lækker æblemost…

Ravenswood gennem 10 år i mit liv

Tingenes tilstand forandrer sig hele tiden, også i den danske vinbranche. Jeg har set mange ting forandre sig gennem tiderne. Det jeg her vil skrive om er bare endnu en forandring.

Pakken der kom ind a' døren

Forleden blev jeg kontaktet af et mediebureau; Hill & Knowlton. De repræsenterer Constellation Brands på det danske marked. Constellation Brands er verdens absolut største firma indenfor vinbranchen. De ejer en enorm mængde af vinerier over hele verden. Mest kendt; Robert Mondavi, Hardy’s, Ravenswood, Ruffino. Der er seks sider med vinerier på deres hjemmeside, meget imponerende.

Jeg blev kontaktet for at modtage en flaske Ravenswood Zinfandel til omtale på min blog. Det satte en masse tanker i gang hos mig. Ravenswood har jeg kendt som en meget seriøs Zinfandel producent i mange år. Jeg var for mere end 10 år siden ansat i Otto Suenson & Co. A/S der havde vi noget nær den samlede portefølje af vine fra Ravenswood. Det var alt fra den almindelige Zin til de bedste og vildeste enkeltmarks Zinfandel vine i verden. Dengang var Ravenswood kult og blev handlet af de bedste restauranter i København. Når vi fik de årlige tildelinger af speciel-vinene, så blev de revet væk. Jeg husker med glæde at have smagt de fleste udgaver. Dickerson, Old Hill og Teldeschi vækker søde, og stærke, minder. Det her var kraftkarle på op til 17/18% alkohol. De laver også en vin de kalder ICON, i gamle dage var den mest Shiraz, det har også ændret sig. Lidt research på deres site viser at de fleste af disse vine i dag er droslet ned til under 15 %. Er det godt, eller spiller de lidt med deres eget motto: NO Wimpy Wines.

Nå, men Hill & Knowlton kontaktede mig, og jeg tænkte først nej, for jeg vil ikke være afhængig af at skulle give en god anmeldelse. Alligevel havde jeg lige stået i et supermarked og kigget på udvalget af Ravenswood i Danmark i dag. Det drejede sig om den selv samme éne flaske:

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  – jeg havde ikke købt den, fordi mine minder var gode omkring brandet og jeg ville egentlig ikke have ødelagt hvad jeg mindedes. Nu ville de sende en flaske – helt uforpligtnende, naturligvis.

Det fik mig til at tænke lidt på hvad der sker med store og gode brands og hvad jeg har set gennem mine godt 15 år i branchen. Nu er eksemplet i dette indlæg Ravenswood. Det kunne være så meget andet, vi ser det ske ofte. Et godt brand ligger hos en importør, der kender det danske marked. Importøren gør alt hvad han kan for det pågældende brand og sælger til de rigtige kunder. I baggrunden kommer der så nye ejere, eller de gamle ejere får nye tanker. Volumen bliver i hvert fald nøgleordet. ”Sælg mere i Danmark”. Den nemme løsning, på kort sigt, er at presse vinen/brandet ud i supermarkedssektoren. Det giver lynhurtig volumen. De vil gerne være med til at sætte prisen ned og volumen op. Men, hvad gør det for brandet? Det udhungrer det lynhurtigt. Hvordan skal man få det op i pris, så alle kan lave en sund forretning på det? Det kan man ikke. Jamen er det ikke godt for os forbrugere? Nej, for se et kedeligt udvalg vi får; én vin fra et vineri der laver 18 forskellige. Det synes jeg ikke er interessant. Jeg vil gerne have det brede udvalg, også inden for vin.

Hvordan smager vinen så? Ganske godt.

2007 Ravenswood, Vintners Blend, Zinfandel, California, 13,5 %  - blandet af druer indkøbt fra forskellige druedyrkere rundt om i Californien. Resultatet som mange større vinerier har. En vin de ikke selv har fuld kontrol med, men som de gerne lægger navn til. En lang smøre om at de har smagt og bedømt med stor kritisk sans… Flot farve og en duft der skriger røde bær med det samme. Her er friske hindbær og brombær fra busken. Saftevand vil nogen sige. Smagen er enkel, men kører efter et godt koncept; masser af frisk rød frugt med en lidt høj alkohol der ikke er pakket helt pænt ind. Krydret og sikker ganske udmærket hvis der havde været grillet kød på bordet. Zinfandel er en glimrende drue, men ofte meget endimensionel. Det handler om den røde frugt, lidt spice og høj alkohol.

Testet i Riedel Zinfandel glas

Tak for smagen til Ravenswood. Tror egentlig ikke jeg savner disse vine på mit middagsbord.

Smuk farve

Party i Provinsen! Eller vin og mad sammensætninger der lykkedes.

I en herlig provinsby på Sjælland var der kaldt til 40 års fødselsdag. Stort tillykke til Jesper, han så ud til at nyde hele sin aften. Jeg var forbi og fortælle lidt om vinene og hvorfor vi havde sat dem til de enkelte retter. Herligt med en vinsmagning hvor hele konceptet mad og vin, gik op i en højere enhed. Vi fik demonstreret til alle retter, hvorledes den ene vin kan smage bedste inden maden, og den anden fungere bedst sammen med maden. Det er grunden til at det er så herligt at lave vinsmagning sammen med mad. Stedet var Restaurant Kokken og Tyren i Ringsted.

Aftentide i Ringsted

Første ret var laksetatar, serveret på ristet brød med rugbrødskrymmel. En ret der viste sig at være meget salt og med god citrussyre.

Lækker laksetatar - hjemmerøget? Tror jeg...

Vinene vi fik til var:

2008 Wente Vineyards, Morning Fog, Chardonnay, Livermore Valley, Californien – herlig fed cremet Chardonnay med masser af fad. Lige til at nyde og drikke uden de store dikkedarer.

Perfekt uden mad...

2008 Peter Lehmann, Barossa Valley, Chardonnay, Australien – crisp og med god stram syre. En Chardonnay uden fad og det gav lidt for meget modspil til folk uden mad. Til maden vågnede den op til dåd og viste muskler. Spillede maksimalt godt sammen med syren og salten i den hjemmerøgede laks. Et af de bedre match, kan man roligt sige.

...perfekt til maden!

Næste runde på tallerkenen var et stykke grillet kalvemørbrad, serveret med kartofler, bagt rødbede, et helt bagt hvidløg og rødvinsglace. En kraftfuld servering med både sødme fra rødbeden og syre fra kødet. Gav et godt modspil til de 2 næste vine.

Lækkert stykke kød, med tilbehør

Igen kunne folket bedst lide Ripassoen uden mad, og til maden var matchet perfekt med Los Vascos.

2008 Fabiano, Ripasso della Valpolicella, Storica, Italien – god fedme og tæt frugt. En Ripasso i den bedre og meget koncentrerede ende.

Vakte glæde uden mad...

2007 Los Vascos, Grande Reserve, Colchagua Valley, Chile – en vin der bed godt fra sig inden maden. Relativt højt niveau af både tannin og frugtsyre. Når den blev smagt sammen med maden gik tingene op i en højere mening. Tætheden og intensiteten i vinen matchede maden og syre og tannin blev pakket pænt ind. Resultatet var harmoni i glasset og på tallerkenen.

Til maden var denne bare guf.

Tre oste kom på bordet; en Brie de Meaux, en Comté og en Sort Castello.

Triple cheese

Diskutionen/vinlegen her, drejede sig om hvorvidt der skal serveres rødvin eller hvidvin til ost. Traditionen i Danmark fortæller os at det skal være rødvin, men viden omkring vin og ost i dag, siger hvidvin. Hvad er det lige der sker? Osten lægger en hinde i hele mundhulen, som dæmper frugtkarakteren i vinen, medmindre vinen har et frugtsyre niveau, der kan skære igennem denne hinde. Derfor bliver de fleste rødvine dæmpet i karakteren og smageren opfatter dem som bløde og milde. Hvidvin renser og giver modspil til osten. Derfor får man både vinen og ostens karaktertræk frem. Traditionen er bygget op om en mængde billige/kedelige/dårlige rødvine drukket af generationerne før os. Serveret til ost fik man pillet det værste ud af dem og alt kunne glide ned. Den moderne forbruger, der også er bevidst om sine valg, vil vælge hvidvin. Gæsterne denne aften, var skeptiske overfor denne tese, men sandheden kom i glas og på tallerken – igen!

2008 Rodney Strong, Pinot Noir, Russian River Valley, Californien – en vin med relativ høj frugtsyre, men slet ikke nok til disse velmodne oste. Meningerne her var klart at det var en fantastisk vin, men ikke så velegnet til ost, som forventet.

Pinot Noir så smukt og lækkert

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling feinherb, Rheingau, Tyskland – en vin med herlig skarp og høj syre, bakket op af en lille sødme, som ikke var udtalt. Passede som fod i hose til disse oste og overbeviste langt størstedelen af selskabet. Herligt.

Fik ikke billede af vinen, så her er de 2 glade vinmagere i marken

Til dessert fik vi serveret, passionsfrugtsorbet, heftig chokoladekage og lidt bær og mandler. Masser af sødme og syre.

Sweet spot

Vinene til var Portvin, men fra 2 lande, i 2 stilarter.
2006 Allesverloren, Fine Old Vintage, Sydafrika – god tæt frugt og herlig vintage karakter. Havde masser af sødme og passede fint til chokoladekagen, men knap så godt til sorbeten. Denne må naturligvis ikke hedde Port, så længe den ikke kommer fra det rigtige land og område. Fremstillingsmetoden og druerne er dog samme boldgade og stilen ender næsten i det samme også.

Sydafrika byder ind

10 Years Tawny, Niepoort, Douro, Portugal – som altid en gave til ganen. Perfekt balanceret med intensitet, nødder og syre. Pakket ind i indsmigrende frugtsødme og lang intens eftersmag. Svært ikke igen, at erklære min kærlighed til dette produkt.

Altid perfektion

En rigtig god aften og jeg håber at Jesper nød sin fødselsdagsfest!

Tema: 10 år gammel vin!

Vinklubben +10 år, smager lidt god vin igen…

Som vanligt blev alle flasker serveret blindt. En anelse udfordring i at sætte rækkefølgen, men det lykkes som regel for os. Scenen var endnu engang på Enomania Damiano huserer her,og han gør det på fornem vis. Han styrer både køkken og gulv med et smil der når fra øre til øre. Et sted hvor man mærker at man er i gode hænder hele aftenen.

Damiano & Selosse

Temaet for vores smagning var som altid: medbring én til to flasker, som er mere end 10 år gamle! Et tema, hvor vi slipper for at drikke de unge kopper vi har en tendens til at drikke til daglig. At vi så også her får dem til mad, øger bare den samlede oplevelse. Et rigtig godt koncept, hvor vi alle kan slappe af og lade vinen styre slagets gang.

Champagne

Aftenens første flaske var fra Rolf der bød ind med lidt bobler: Jacques Selosse, Substance, degorgeret 30 august 2007 – fremstillet ved solera lagring af samtlige årgange fra 1986 og frem til degorgering. Startede lidt fesent ud med tung klodset duft. Ændrede sig positivt og blev lækker ekspressiv med gule frugter, hø, citron, nedfaldne pærer og lidt akaciehonning. Meget mørk i farven, med en blød mousse med små bobler. Havde både unge noter af gul citrus og modne noter med honning og tung orange. Høj intensitet og masser af mineralitet. En meget flot Champagne, men sendte lidt splittede signaler med både ungdom og alder. Vores, og mit gæt, var helt ved sidenaf og nogen i selskabet brugte oven i købet tid på at argumentere for hvorfor dette ikke var Selosse.

Bio Alsace

Næste runde kørte jeg, biodynamisk fra Alsace i fuldt flor. Jeg er ikke typen der mener at alt biodynamisk vin er godt, men her var en god flaske!
1999 Marcel Deiss, Grasberg, Alsace – sammenstukket af flere forskellige druer, manden er fortaler for terroir i stor stil, så fokus her er på marken og dens udtryk! Mørk gylden, næsten ravfarvet. Duft af kandiseret orange og en mængde tropisk frugt. Herlig sødme, tyder klar på senthøstede druer. Få, men tydlige ranchio noter bagerst. Sprød syre og intens gul frugt. Fed viskositet og smuk balanceret længde. Syren og sødmen var i herlig balance og man havde bare lyst til mere… Gæt startede i Tyskland og var på vej til producentgæt inden de blev vejledt til Frankrig…

Danmarks bedste risotto?

Denne vin passede perfekt til Danmarks bedste Risotto. Damiano hos Enomania kan bare skrue en risotto perfekt sammen. Perfekt bid, flydende, uden at løbe helt ud. Intens i fiskesmagen, uden at være for meget. Utrolig lækkert og altid en perle, men kan man tage et godt billede af en risotto? Nej vel.

En mand og hans flaske

1966 Château Batailley, Grand Cru Classé, Pauillac, slotsaftappet og i god stand – klassisk smuk Bordeaux næse. Giver den herlige velkendte følelse af stor god Bordeaux i maven. Her er det hele; læder, ceder og blyant. Finesse. Èn sagde Pauillac allerede på næsen, ikke mig. Flot modenhed i smagen med en lille ren rød frugtkoncentration. Balancerede fuldmodne bløde tanniner, utrlig elegant og nærmest dansende hen over tungen. Et fremragende eksempel på hvor dejligt velkendt Bordeaux kan være når det er godt. Mit gæt: Margaux 83, igen ved siden af.

Bordet rundt

og den anden side

Så ændrede kursen sig og strømmen af god Bourgogne begyndte med:

1999 Robert Chevillon, Nuits St Georges 1’er Cru, Les Vaucrains – herlig bærsødme væltede op af den relativt mørke væske. Tørv, træ, orange sødme. Utrolig finesse, men alligevel blød og med sjov oversøisk sødme. Voksede sig bare større i glasset, men lidt endimensionel.

Vaucrains 1999

1999 Bocqueret, Eschezeaux, Grand Cru – stald, maling, lilla acetone og utrolig intens. Jeg har duftet det her før og jeg kan bare ikke lide det! Varmt udtryk, kogt. Snavset stil, mokka og sprød syre. Ude af balance vin. Endnu et bevis på at marken alene ikke er nok i Bourgogne!

Eschezeaux

1995 Domaine Trapet, Chambertin, Grand Cru – juhu en sniffer!! Har det man drømmer om i en stor Bourgogne. Elegance, kølighed og lidt citrus. Monster pivlækkert glas vin! Intens i munden med den kølighed der får den til at fylde mundhulen uden at være varm i stilen. Smukt balanceret syre der bare holdt vinen helt klar! Virkelig top og nok den vin man husker bagefter! Det her er bare dejlig Bourgogne!

Hatten af for Chambertin

1992 Domaine Pierre Naigeon, Bonnes-Mares, Vielle Vigne, Grand Cru – rustik stil med lidt rabarber i næsen og god tyngde på paletten. En bred bær palet, lidt friske krydderurter, moden i den lidt rustikke stil, ikke særlig elegant, men stadig en godt komponeret vin.

Rustik Bonnes Mares

Til hovedret en opstilling der ville noget. Kaninfilet og pølser lavet med kanin og foie gras. Serveret på et tårn der lignede McDonalds pommes, men var de flotteste ristede rodfrugter. Saftigt kød og intense rodfrugter gav en god balanceret tallerken.

Kanin m.m.

1981 Château Leoville Las Cases, Grand Cru Classé, Saint Julien – tæt, tæt og intens med små røde bær, lakrids. Enorm mørk og cremet i smagen med herlig balance. Skrev tydeligvis kun få noter, men følelse er stadig helt klar i hovedet dagen derpå! Flot vin, kan desværre ikke huske hvad jeg gættede, men mener jeg nævnte Saint Julien.

Grand Vin!

1997 Kent Rasmussen, Pinot Noir Reserve, Carneros, Californien – ja ja ja – vi endte med at tro på at dette var oversøisk, men det smagte det godt nok som stor Bourgogne! Ren elegance lige i skabet med mineralitet og lidt næsten modne blommer. Fantastisk balance i munden mellem sødme og syre. Rimelig lav i intensiteten, men alligevel god længde og meget floral i stilen. Virkelig en overraskelse og som en frankofil sagde:

Bourgogne pakket ind?

”Der er mange Bourgogne vine der er for søde til at være Bourgogne, men IKKE den her!”

1999 Albert Morot, Beaune 1’er Cru, Bressandes –
storladen med ristet fad, sødlig, topmoden, bacon, tobak. Flot ekspressiv mørk duft. Munden byder på lilla frugt, sødme igen, bundet sammen af en næsten citron agtig syrestruktur. Animalsk, men meget fokuseret og ren i sin frugt. Vores gæt var igen  på månen og endte i nordrhone 99.

Cote Rotie? Nej...

Nu havde vi så diskussionen om hvor svært det kan være at ramme, når vinene får noget alder. Lad os lave en liste over dårlige undskyldninger, eller bare erkende at blindsmagning er meget svært.

2002 Beringer, Cabernet Sauvignon, Private Reserve, Napa Valley – kraftfuld og tung lille i duften, med hint af sur malerbøtte og vanille-fad. Tæt og oversøisk i smagen. Ristet, høj alkohol, varm, brombær, syltede kirsebær, høj syre og tannin, yoghurt. En kompleks vin, der havde rigtig meget, men den kunne ikke rigtig vinde mig, eller os, ovenpå en række elegante perler af vine.

Beringer

Den søde afdeling kom på bordet i form af små flasker, hvilket var meget godt. Vi var kun 7 denne aften, så store flasker port havde nok været at skyde over målet. Vi fik tre gode stykker ost og til sidst panacotta creme med bagte figner.

1987 Warre’s, Quinta da Cavadinha, Vintage Port – svesket sødlig stil med en meget ren hindbær tone, der trak mit gæt oversøisk. Cremet struktur og bløde udviklede tanniner, meget lidt grums. Gæt: midt firserne, Australien

Port

1993 Royal Takaji Wine Company, Tokaji Aszu, 5 Puttonyos – herlig syrlig ganerenser til at slutte aftenen med. Sprøde bagte figner og rosiner. Stor orangekoncentration, herlig finesse og lang intens eftersmag. Levede helt op til mine forventninger.

Tokaji

Alt i alt en rigtig god aften, med fantastisk selskab og super mad. Vinene viser nok endnu engang at Frankrig er den dominerende faktor når ”nørder” mødes og skal nyde god vin. Her finder jeg i hvert fald den finesse og elegance som er så vigtig. Ofte besidder disse vine evnen til at være friske, så man har lyst til at sidde med næsen i koppen og lade den næste tår glide rundt i mundhulen og åbne op for oplevelsen. Oplevelsen er i den sidste ende det vigtigste!