1992 Les Forts de Latour, Pauillac
En gammel vin fortæller en historie, og hvis du ikke vil lytte og være åben, så går du glip af pointen. Nogle gange er det blot en hurtig vittighed, når den kommer i glasset, andre gange må man være lidt tålmodig, ganske som med ældre mennesker. Denne flaske havde en historie, til ham der var tålmodig.
Denne fredag havde vi på kontoret hentet lækker frokost hos Slagter Broe og vores franske ven på lageret, havde taget vin med hjemmefra. Allerede inden vinen var kommet på bordet var der gættet på hhv. Sancerre og Bordeaux. Mit bud på Sancerre trak jeg, straks jeg så den mørkerøde væske i karaflen. Vinen blev serveret blindt og franskmanden var ikke smilende ved den duft der kom fra karaflen, så vi skulle måske skynde os, så op i glasset og smage inden laksemaden.
1992 Les Forts de Latour, Pauillac – uha det virkede ikke lovende, her var lidt eddikestik, en skævhed der var som våd papkasse og en meget lille frugtprofil. Skuffelsen …
