Leaven – knivskarpt køkken i København

Et nyt køkken er poppet op midt i København. Ny Adelgade 4 har tidligere lagt lokaler til en bar, men nu er der skruet op for blusset med god mad og vin. Leaven er navnet på restauranten. Bag ved gemmer sig 3 herrer med stor erfaring fra den Københavnske madscene. De seneste år har de drevet privat-dining stedet Voce i Store Kongensgade. Nu har deres ambitioner drevet dem til at åbne denne lækre restaurant. Man kan mærke at fokus er på at have det godt. Lave det man nyder. Være drevet af passionen. Glem hvad der står i bogen. Yd service. Smil. Nyd livet.

Franck Bonville Champagne

Franck Bonville, Blanc de Blancs, Brut, Grand Cru, Champagne – vi havde ikke siddet mange sekunder ved bordet før der var Champagne i glasset.…

Read More »

Corton 1969 og et par store Riesling. En Eventyrlig Aften på Frederiksberg part 2

Rød Bourgogne var toppunktet på denne smagning, og vi startede bagfra. En del af disse gamle flasker er indkøbt på eBay.fr af værten i de senere år. Det er lidt en lykkepose at åbne for, da man ikke kender noget til opbevaring osv.

Tror at vi endnu engang må overveje om denne type store vine, bare er meget holdbare? En ting er sikkert, man laver ikke længere vin efter denne formel. Vi startede langt tilbage:…

Read More »

WTF It’s Burgundy!

Så skete det endnu engang, jeg blev blæst omkuld af en flaske Bourgogne. For mig er det en af de få vine som kan rive mig rundt, få mig til at stå stille, blive glad, få våde øjne – ja åbne hele sanseapparatet på den vildeste måde. Når den rammer ”bullseye”, så piller det helt dybt nede i følelsesregisteret. Det oplever jeg bare ikke rigtig på samme måde med andre vinområder. Gad vide om jeg burde flytte til Bourgogne i de næste 50 år, blot for at forstå hvad der sker? Denne aften var det den første røde vin, som satte skabet på plads.

1971 Pousse d’Or, Clos de la Bousse d’Or, Volnay 1’er Cru, Bourgogne – transparent i glasset med den smukkeste røde teglfarve. Kan man male sine vægge i den farve? En duft så stor og forførende at man kunne nøjes med at sidde med emhætten nede i koppen hele aftenen, hvis det var det. Noter af alt fra trøfler, våd maling, søde små kirsebær og orangeskal. Den vilde Burgundiske jordbær vildskab, som ikke findes andre steder.…

Read More »