Tag Archive for Reserve

Fra Stevns til Ribera del Duero, over ‘Ermitage

Hvordan kan så meget god vin, smage så fantastisk? Vi takker alle for at medbringe så gode flasker til denne aften. Månen stod helt forkert i forhold til denne aften, men det skal ikke være en undskyldning for at vi ikke kunne gætte vinene. Generelt denne aften, blev der gættet lidt ved siden af, men vi var nogenlunde i den rigtige retning på flere vine. Alle vine blev serveret blindt, undtagen Champagnen til at starte med. Selskabet talte 6 fuldvoksne mænd, og der var ikke mange dråber tilbage dagen derpå…

Alle vine denne aften tildelte jeg point efter den notoriske 100 point skala, som udformet og praktiseret af mange andre. Perfekt er den ikke, men lidt vildledning kan den altid give.
Point er tildelt på følgende måde: Max 5 point for farve, max 15 point for duft, max 20 point for smag og sidst, men ikke mindst op til 10 point for det generelle indtryk og potentialet. 50 point tildeles efter amerikansk logik, for at være en vin.

Rosé Champagne - kan man starte meget bedre?

1998 Veuve Clicquot Ponsardin, La Grande Dame Rosé, Champagne – et flot glas til at starte med. Fin rød frugt og nydelig balance. Glimrende, men på ingen måde ophidsende eller uforglemmelig. Mærkeligt?

(Intet billede? Hvad skete der lige for fotografen der?)

1996 Taittinger,Comtes de Champagne, Champagne – her rykkede vi téltpælene op i den bedre liga. Fantastisk glas, intet mindre. Blev ved med at udvikle sig over aftenen og tålmodighed belønnede sig som vanligt, når man gemmer lidt af Champagnen. Stor kompleks duft med orangeskal, toastede autolytiske noter, citrus, modne pærer og alt sammen sat pænt i system. Smagen var super intens med uhørt balance. En virkelig drikkevenlig vin, siger jeg med smil på læben. Point: 5 for farve, 14 for duft, 17 for smag, 8 for generel glæde, i alt 94 point af 100.

Hapsere i god stil

Til en fremragende serie af små hapsere kom der 2 hvidvine i glasene.

Flad og lidt kedelig stor dyr Bourgogne


2003 Bouchard Pere et Fils, Chevalier Montrachet, La Cabotte, Grand Cru Bourgogne
– smuk gylden i glasset med åben duft af ananassaft, smørtoastede noter og blomster. Smagen var lav i frugtsyre og en anelse høj på alkohol. Masser af fad og gentagelse af samme noter som i duften. Virkede hul på midtpaletten med alt for kort eftersmag. Gæt på hvid Rhone, grundet den meget lave syre. 5,11,18,7 – 91. Må sige at denne skuffede fælt ved afsløringen. Ikke nogen tekniske fejl på flasken, men bare flad i stilen, måske som udtryk for årgangen.

2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien

Overraskende klar og lækker Chardonnay fra Umbrien

2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien – hold da op en vin. Super flot fokuseret med anis og toastede noter der spillede fint sammen med den gule modne frugt. Citrus og friske grønne æbler. Meget høj frugtintensitet med tropiske frugter og hårdt ristet fad. 5,13,17,7 – 92. Virkelig stor cadeau til denne vin, imponerende lækker stil og en klar vinder over Bourgognen. Kan se her at den er lavet på Chardonnay 85%, Grechetto 15%. En vin jeg klart vil opsøge og prøve at gemme for at se udviklingen.

 

1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne

Ingen duft, men masser af smag

1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne – meget sjældent at man ser en vin med så intens farve, men helt uden duft næsten? Jeg ledte dybt og længe, men fandt ikke meget andet en et strejf af hvid kalk og umoden citrusfrugt. Smagen var til gengæld en helt anden boldgade med høj intensitet og stor kompleksitet. Her var klare Chablis signaler og vist nok en af de få vine der rent faktisk blev gættet rimelig tæt? Meget lav samlet score pga. den manglende duft. 5, 6, 18, 7 – 86.

2 rødvine kom i glasset og mindede på ingen måde om hinanden. Det er hvad der sker, når alt serveres blindt.

1999 Dominus, Napa Valley, Californien

"Nej, det er ikke Bordeaux drenge"

1999 Dominus, Napa Valley, Californien – så skete det endelig: stor lækker Bordeaux i vores glas! Alle var glade og noterne blev skrevet: solbær, brombær, læder og endda lidt blyant. Perfekt Bordeaux balance med flot integreret fad og herlig brombær moden frugt. Smuk vin som blev gættet il højrebred Bordeaux i højt niveau. 5, 14, 18,9 – 96 point. Ja, det var så folkene fra Petrus der fremstiller denne fantastiske rødvin, der altid river en rundt ved blindsmagning. Burde vi have fundet den lidt for høje modenhed i frugten? Måske for 10 år siden, men i dag har man samme modenhed i mange Bordeaux vine. Jeg smagte en 1986 i 2009 og gættede lidt mere rigtigt dengang.

2001 Maison Champy, Chambertin, Clos de Beze, Grand Cru Bourgogne

Klokkeklar Bourgogne

2001 Maison Champy, Chambertin, Clos de Beze, Grand Cru Bourgogne – helt klar i glasset med herlig Pinot Noir næse. Helt ren stil med fine små jordbær og utrolig meget charme i smagen. Spillede violin hen over tungen. Herlig fin rød frugt der styrede den flot i mål. Stod og udviklede sig flot i glasset. 5,14,16,7 – 92. Egentlig en smuk Bourgogne, men slet ikke den intensitet og kraft man bør kunne forvente på dette niveau. Jeg var måske den største fan af denne vin, men det skyldes absolut min forkærlighed for Bourgogne og den smukke rene klang den stillede op med. Prisen er helt uhørt og giver slet ingen mening.

2004 NEO, Punta Esencia, Ribera del Duero

Sort saft i balance

2004 NEO, Punta Esencia, Ribera del Duero – kompleks næse hvor yoghurt ramte mine næsebor som det første. Så kommer der en bred palet af blommer, brombær og andre sorte frugter, suppleret af sort skiffer. Blød frugtig stil og rimelig harmonisk med meget kraftfuld karakter. En voldsom vin, men i balance. 5, 13, 19 ,7 – 94. Flot komponeret vin, men hvad i smagen skulle lede os til Ribera del Duero? Viser meget godt et af problemerne i spansk topvin i disse år, det mangler typicitet!

2008 Sed de Cana, Ribera del Duero

Dårlig flaske?

2008 Sed de Cana, Ribera del Duero – endnu en topvin fra dette område med stor kult status. Prissat astronomisk med denne flaske var nok/forhåbentlig ikke i god form. Overgjort og ude af balance. Blev dømt rejsesyg og derfor ikke slagtet i bedømmelsen.

De næste 2 vine blev serveret sammen, da jeg havde proklameret min som værende en Alsace Pinot Noir. Min overraskede ikke mig, men vin #2 i dette heat var aftenens klare overraskelse!

2000 Clos du Caillou, Reserve, Chateauneuf-du-Pape, Rhone

Top 'Neuf

2000 Clos du Caillou, Reserve, Chateauneuf-du-Pape, Rhone – medbragt af mig, så ikke blind for mig. Mega stor duft med sorte bær balanceret af fine røde kirsebær. Meget mineralsk i karakteren også og visende stor åbenhed på dette tidspunkt. Smuk frugtsyre i munden med balancerende tanniner. Meget kompleks med noter af brombær, solbær og et perfekt timet grønt blad element som krydderi. En vin der smagte fantastisk fra den kom i glasset og gennem de næste timer. En stor oplevelse, som jeg var glad for at have med i dette selskab. Levede fuldt ud op til mine forventninger, drik ikke denne vin ung, gem den… 5,14,18,9 – 97 point. 2 point fra Robert Parkers 99 point, jeg kunne ikke finde de 2 sidste point, måske er jeg nærig?

 

2005 Hjelm Vingård, Rondo, Stege

Skal dansk vin gemmes inden det drikkes?

2005 Hjelm Vingård, Rondo, Stege – duft af fine søde jordbær og syltede kirsebær. Smagen var lidt Pinot Noiragtig. Jeg har skrevet: ”sødlig PN stil?” Sure kirsebær på den gode måde. Flot balance og en ganske god vin med herlig friskhed på dette tidspunkt af aftenen. 4,12,16,7 – 89 point. Vildt imponerende med en smag som en glimrende Bourgogne, eller en stor Beaujolais. Jeg har ikke tidligere været glad for Hjelm Vingård i 2008 årgangen, men her smagte det virkelig godt. Imponerende.

2001 Château Gazin, Pomerol

Sådan, så er vi hjemme i god Bordeaux - no surprise

2001 Château Gazin, Pomerol – duft med hårdt ristet fad, solbær, animalsk med støvet stald og læder. Peber og et lidt urtet præg. God tannin i smagen, der renser gummerne på den helt rigtige måde. En medium (+) syre og noter af sorte modne bær. Flot styret med det helt rigtige bid. Kan desværre ikke huske hvad der blev gættet på. 5,13,17,8 – 93 point. En flot klassisk Pomerol, der spiller lige der hvor den skal på banen.

De næste 2 vine kom fra en kasse som Alex og jeg købte i tidernes morgen som elever. Herligt at glæde sig til 2 flasker i så mange år og så levede de op til mine forventninger!

1995 M. Chapoutier, Les Varonniers, Crozes-Hermitage, Rhone

Stony Syrah

1995 M. Chapoutier, Les Varonniers, Crozes-Hermitage, Rhone – intens peber, bacon og kølige friske røde kirsebær. En duft der pillede dybt i mine næsebor. Meget stenet og stram i smagen i starten, men lukkede mere op i glasset og viste en meget flot intens side. Små fine hindbær, pakket ind i relativ høj frugtsyre og tannin, men helt i balance. Ikke stor fed og fyldig, mere som en cello der spillede de fineste toner i mange nuancer.  5,13,17,9 – 94 point. Den fine og elegante af de 2 vine. Les Varonniers er Chapoutiers bedste Crozes og stammer fra mere end 60 år gamle stokke i den originale del af appellationen.

1996 M. Chapoutier, L’Ermite, ’Ermitage, Rhone

Bedste 'Ermitage i meget lang tid, måske nogensinde

1996 M. Chapoutier, L’Ermite, ’Ermitage, Rhone – mega stor vin. Ekstrem ekspressiv duft med noter af hovedsageligt røde bær, flint og et animalsk touch. Meget saftig juice med ren frugt og stor dybde. En meget bred smagspalet med noter af alt fra peber til røde og sorte bær. Spiller bas på den helt store klinge!! Ruller bare hen over paletten og udvikler nye smagsnuancer i flot harmonisk stil. Her føler man essensen af hvordan stor Syrah udvikler sig i en stil der ikke er for sødladen, men bare super elegant baseret. Fadet som var meget present som ung er nu flot integreret og spiller kun en lille rolle i forhold til de mange lag af frugt der dominerer billedet. Outstanding in any way… 5, 14, 19, 10 – 98 point! ’Ermite er en enkelt parcel med 100 år gamle stokke og 1996 var første årgang den blev produceret. Aftenens vin for mig samlet, fornemmede også at de andre kunne lide den. Kan godt være at denne var drikkeklar, men hvis man havde et par flasker liggende i kælderen af denne første årgang af denne vin, så ville jeg ikke være nervøs…

De søde vine kom på bordet, men trængte vi egentlig til mere? Jeg følte nok at mine smagsløg var ved at være mætte…

1987 Avignonesi, Vin Santo, Vino da Tavola di Toscana

Oxideret på den helt rigtige måde

1987 Avignonesi, Vin Santo, Vino da Tavola di Toscana – helt tung ravgylden i glasset. Forventligt meget oxidative noter, tæt og kompleks med kandiseret citrus og karamel. Ekstrem længde i smagen hvor frugten spillede først og de oxidative noter lå pænt i baggrunden. Det her er top eksemplet på hvorfor man fremstiller Vin Santo! 94 point. Medbragt af mig, så ikke serveret blindt for andre end de andre, der var ganske godt tilfredse med denne lille søde sag.

2001 Inniskillin, Vidal, Icewine, VQA Niagara Peninsula, Canada

Icewine til den søde tand...

2001 Inniskillin, Vidal, Icewine, VQA Niagara Peninsula, Canada – klar og smukt gylden i glasset. Herlig åben duft af honningblomst og lidt våd uld, der fik mig til at gætte på Chenin Blanc. Høj citrus i smagen med fin balance, blev lidt kort i eftersmagen. Ikke rated…

2002 Keller, Dalsheimer Hubacker, Riesling Auslese ***, Rheinhessen

Endelig riesling, så blev det alligevel en vellykket aften

2002 Keller, Dalsheimer Hubacker, Riesling Auslese ***, Rheinhessen – ingen noter, men jeg husker at det var rart med en syrebombe på dette tidspunkt af døgnet. Ej heller nogen point, men hvis den var kommet som vin nummer 2 havde den nok scoret højt, da balancen var rigtig flot.

Tak til alle for at medbringe så store vine og gøre denne aften mindeværdig. Tak til Alex for at lægge hus til vores hygge.

Fra stor Dame til Kælder

Ch Mouton Rothschild 1975 og venner på Le Sommelier

Scenen var sat på Le Sommelier og hvilken aften vi havde i vente. Vores tjenende ånd Søren fortjener er stor tak for service langt ud over det sædvanlige. Han modtog alle vores vine og satte derefter mad og vine sammen i sæt. Kun én vin blev ikke placeret 110 % optimalt.

Herligt at se dette indefra

Vi var 8 personer, der hver havde medbragt et par flasker med alder, så vi kunne få udvidet vores horisont. Det var rigtig interessant at gætte på vinene, uden at vide hvem der havde medbragt dem. Det udelukkede de vanlige kældergæt og lignende.
Man skal nok ikke bagefter begynde at kigge på hvor lidt vin der var fra den nye verden.

Vi startede med et glas

NV Pol Roger, Extra Cuvee de Reserve, Champagne – fin, cremet struktur, oxidativ stil med rimelig høj dosage. En glimrende Champagne.

Bobler til start, så går det den rigtige vej

Adam, Brut, Cremant d’Alsace – ikke den store oplevelse for at være ærlig. Knastør ovenpå Champagnen og det hjalp den ikke. Noter af nedfaldne æbler, små fine bobler der fes af, appelsin skal.

Bobler - ja...

Så startede det seriøse flow af vine. Til start, et sæt med 3 hvide. Hertil fik vi skindstegt sandart, gulerod, rosenkål og en herlig intens hummerbisque. Virkelig velsmagende, balanceret og afstemt.

fisk i godt selskab

2008 Château Pauque, Riesling, Moselle Luxembourg – den blev ikke gættet nej. Kun druen og en enkelt sagde Mosel. Pæn gylden farve, abrikos, appelsin skal, lidt røget element, mineralsk, frisk syre. Blomster og en dejlig intens frugt. Mit gæt: Alsace Riesling 2004.

Herlig diskution. Er det Tyskland eller Frankrig i glasset?

1988 Moreau, Les Clos, Chablis Grand Cru – sprød mineralitet. Enorm levende i glasset og udviklede sig hele tiden. Virkede træt og meget mineralsk dreven i starten. Så kom der toastet fad, citrusskal. Så satte den sig lidt mere i glasset og blev mere fokuseret og gæt gik i retning af Chablis, eller andet Chardonnay. Rigtig god balance og fin stil. Alle gættede Chablis, så den lidt bitre afslutning fik mig til at gætte Grüner Veltliner fra Østrig – puha, skulle nok være gået med flokken her. Det nærmeste, som jeg havde skrevet på blokken var Chablis 1999 – kun 11 år forkert.

1988

2004 Raveneau, Chapelot, Chablis 1’er Cru – nej, heller ikke denne Raveneau blev gættet til Chablis. Han laver utrolig fadprægede vine og det er IKKE typisk for Chablis. Når det er sagt, så var det her for mig en virkelig stor vin og absolut aftenens bedste hvidvin. Jeg elsker det og gættede på Puligny-Montrachet, grundet røg og intensitet. Enorm vin med så flot syre der balancerer på en knivsæg, forførende duft med gule blomster og vanille fra fadet. Fantastisk vin.

2004

Næste 2 vine kom uden mad og leverandørerne havde ikke forventet sig det store af disse 2. Hvem ville helt ærlig have gjort det med de årgange og producenter?

1961 Fontanafredda, Barolo – flot fed duft med hindbær, læder, muld skovbund, støv og kirsebærsten. Enorm kompleks. Saftig i munden med flot styret frugtsyre, figner, nødder og bitre kirsebær. Tanniner der holdt fast i gummerne, uden at rive noget i stykker. Flot balance. En stor vin der viste hvor godt Nebbiolo kan udvikle sig. Mit gær: Barolo fra starten af 1960erne.

1961

1962 Château Croizet-Bages, GCC, Pauillac – hvem tør tage sådan en vin med, med risiko for at står for arrangementet næste gang? Modig mand, der slap med æren i behold. Absolut aftenens største overraskelse, der bød på mørk moden frugt, ren rød farve med lidt grums. Brombær, blød tannin, pæn frugtsyre. En struktur som fløjl, medium fylde. Alle komponenter holder sig flot i balance. Fantastisk eksempel på hvor flot Bordeaux kan udvikle sig. Mit gæt: Saint Julien 1981 – 20 år ved siden af og jeg var ikke engang flov over det.

1962 en stor vin

Så kom næste ret på bordet med 3 vine. Stegte brisler, karl johan svampe og en herlig creme. Fantastisk flot komponeret ret, der passede perfekt til vinene.

Brisler

1988 Château Pichon Baron, GCC, Pauillac – klar rød i glasset med ekspressiv duft der bare skriger: BORDEAUX!!!! Tæt frugt koncentration, brombær, blommer og lidt tør tannin der kun passede fint i billedet. Ren rød frugt i smagen med solbær og læder. Meget sødme og blødhed, men også dyb mokka agtig stil. Det lidt rustikke, den fede frugt og det lidt tørre bid ledte mig til et bud på Cos d’Estournel 2001 – det var egentlig kun få år og nogle kilometer der skilte det fra sandheden…

1988 en klassisk årgang

1994 Château Leoville Barton, GCC, Saint Julien – tung dyb rumlen i duften, der slet ikke blev fulgt op i smagen. Virkede hul og meget luftig, desværre kom frugten aldrig så fed som i duften. Når man lige havde vænnet sig til skuffelsen, så viste denne vin en lækker kølig afstemt balance med finesse, frem for kraft. Lidt for letbenet og fik smæk i det her heat. Mit gæt var Pomerol 1998, baseret på den lidt afstemte og bløde stil. Jeg må indrømme at jeg før har gættet højre-bred på Saint Julien vin, måske lærer jeg en dag at rette ind.

1994 Leoville Barton

1996 Château Leoville Poyferre, GCC, Saint Julien – mørk varm frugt, lidt sydfransk garrigue præg der ikke lige passede ind i starten, men det blæste væk igen. Blød meget moden frugt, utrolig balancere mellem frugtsødme og frugtsyre, samt tanninerne der var pænt i baggrunden. Vokser virkelig meget i glasset og her viser den især sin storhed. Alle elementer vokser linært og står godt til hinanden. Mit gæt, som nu passede lidt bedre: Saint Julien 1995.

Poyferre

Så fik vi 2 vine, hvor Lars og undertegnede begge mente at Nr. 2 var vores, jeg fik ret.

1978 Château Pichon Comtesse Lalande, GCC, Pauillac – tæt farve med klar rød i midten. En nærmest ungdommelig duft af sorte bær, figen og dejlig modenhed. Herlig frugt balance med solbær, læder og chokolade. Et lille grønt bid som gav en god balance. Super flot vin på højt niveau, men alligevel kun second-best i dette heat. Mit gæt, med det i baghovedet at jeg troede at jeg kendte den næste vin, stor Bordeaux 1986.

Comtessen i topform

1975 Château Mouton Rothschild, GCC, Pauillac – wow en lækker duft, her er essensen af Bordeaux pakket så flot og lækkert sammen. Brun farve med lidt grums i glasset. Duft med røg, hindbær, brombær, lidt grønt fra et rosenblad, stilk? I munden fremstod vinen fuldt udviklet og afstemt; cremet struktur med små insisterende tanniner, støv, læder, blyant og igen en pæn sjat røde bær. Utrolig lang og intens ren eftersmag der bare holder. På trods af lav stand var dette en meget stor vin. Tak til dem der bør takkes.

Mouton - aftenens vin for mig

Lav stand

Inden afpudsning...

Så var det tid til hovedretten, Tourte af 2 sneppebryster med Foie Gras, indbagt i butterdej med rød spidskål og marinerede gulerødder. Ikke så meget pjat på siden, men brysterne med farsen omkring i dejen, var bare så flot og velsmagende.

Hovedret med stil

Vi var nu nået til den tid på aftenen hvor citaterne fløj gennem luften og stemningen var høj over udvalget af gode vine.

Hr. Madsen: ”Dette er en organoleptisk orgasme!” Vi siger tak for et citat vi sent glemmer.

Den Lange: ”For mig er smagning som et koordinatsystem med 3 akser, forstår i det?” Nej, der blev hun vist lidt for teknisk til mig, på trods af en god udredning.

Til denne servering skiftede vinene stil og bød på mere sødme og varme, 3 vidt forskellige glas, hvor temaet var lidt sværere at gennemskue, indtil Rhone nødden var knækket.

2000 Domaine de la Mordorée, Reine des Bois, Chateauneuf-du-Pape – duft af maling, mørk og intens sort frugt. Meget kompleks og balanceret. Smagen var super med lidt krydret element og sødmen fra moden Grenache, uden den kogte over. Frugten var meget dyb i smagen og et køligt element holdt vinen flot kørende. En stor vin og helt klart min favorit i dette sæt, baseret på den flotte balance. Mit gæt var Chateauneuf-du-Pape 1998 – accepteret synes jeg.

2000 Chateauneuf i smuk balanceret stil

2001 Château Rayas, Reserve, Chateauneuf-du-Pape – aftenens mest kontroversielle flaske. Jeg kunne ikke lide den, oversøisk vulgær sødme, kogt og med store tunge klodsede mængder lilla frugt. Puha. Mit gæt endte på Australsk Shiraz eller Grenache, jeg sad og tænkte en dårlig flaske Clarendon Hills. Jeg og andre vil mene det var en dårlig flaske.

2001 Rayas

1999 Marc Sorrel, Hermitage – var egentlig ganske flot, men jeg genkendte den med det samme. Jeg fik for nylig samme vin i 1998 og denne var i samme boldgade, men imponerede mig ikke på samme måde. Måske var det mængden af gode flasker der holdt min begejstring lidt tilbage? Måske røg den bare ikke lige op i samme niveau.

Hermitage 1999, M. Sorrel

Så rullede Le Sommelier sig ud med 4 fantastiske stykker ost. Chevrolet, Mont d’Or (i en udgave jeg ikke havde set før) Vernacio og en fra Normandiet som jeg ikke fik noteret nærmere. Vel modne og utrolig intense i smagen, guf for en oste-elsker som mig.

Fire skarpe

Jeg nød denne sidste servering og fik ikke taget mange noter her.

2002 Weingut Georg Mosbacher, Forst Ungeheur 1’er, Riesling, Spätlese Trocken, Pfalz – en tør vin her havde det lidt svært med de 2 søde ved siden. Fin stil og utrolig intens, fokuseret og dejlig sprød. Jeg hørte nogen gættede på Pfalz – det er godt gået. Jeg gættede stor Tysk Riesling, måske Auslese Trocken. Jeg synes den havde rigtig meget vægt i sig. Flot vin.

Tysk præcision

2005 Karl Erbes, Erdener Treppchen, Beerenauslese, Riesling, 37, 5 cl. Mosel – utrolig duft af botrytis, fed og cremet. Blev revet med på et gæt på Sauternes, som virkede fornuftigt da jeg sagde det. Lige inden afsløringen strejfede tanken mig om Riesling, men jeg troede ikke nok på det.

Beerenauslese

1995 Domaine Renou, Bonnezeaux, Zenith, Loire – oxideret og træt, lignede nærmest mahogni olie i karaflen. Ærgerlig slutning på en ellers flot aften. Intet gæt fra mig.

Desværre dårlig flaske

Tusind tak til alle for nogle hyggelige timer i godt selskab. Det var for mig en smagning ud over hvad man kan forvente og lægger nok endnu engang et pres på os for at finde noget godt til næste gang. Gad vide hvad denne gruppe ville gøre, hvis vi ikke måtte tage fransk vin med?

Fra 1961 til 2008, en historie fortalt i flasker

Hvidvin der lugtede af sure vingummi, rødvin så lys som en ung rosé og bobler der smagte mest af friskpressede æbler. Smagsvariationen var stor, og hvad andet kan jeg forvente, når jeg beder folk om at tage en flaske eller to med, med lidt alder på?

Flaskehalse

Vi endte 9 personer om bordet i Casa Kreutzer, der alle bidrog til den gode stemning. Alle fik gættet, men endnu engang kan vi konstatere at vi sjældent rammer direkte.

Til at starte med havde jeg lidt hapsere på bordet:

Chorizo om cornichon
Røget kammusling på agurk
Sardinpaté på toast
Sorte oliven fra Priorat

Hjemmebagt rosmarinbrød til, som denne gang var blevet rigtig godt.

Herefter fik vi, efter opskrift fra Lars Boesgaard, Provence: Oksegryde. Opskriften blev tilpasset lidt, så den passede til mine evner og temperament.

1,5 kg. Oksetykkam skåret i mundrette bidder, marineret med løg, gulerødder og lidt krydderurter i rødvin i 24 timer. Herefter frem med den store ovngryde og nederst lagde jeg 300 gram ristet bacon, ovenpå kødstykkerne, som jeg havde brunet af på en pande, løg, hvidløg og et par stykker chokolade og til sidst hældte jeg den siede marinade over. Ind i ovnen ved 150 grader i 4 timer, på køl til næste dag, afskumme fedtet og så ind i ovnen i endnu 3 timer. Til sidst hældte jeg saften fra og jævnede i en gryde, og så tilbage på kødet og varme. Serveret på en mos af kartofler, jordskokker og gulerødder, samt lidt hvidløg. Bon appetit og alle var glade.

3 oste

Til sidst et stort ostebord med salami og friskskåret skinke. Der var bregne-brie, Tomme de Savoie, San Simon, Vesterhavsost og en humpel af den gode parmigiano reggiano…

Dessert var der ikke noget af, men mine gæster virkede heller ikke rigtig sultne…

En lang liste af vine, hvor jeg hoppede fra min plads til køkkenet, så der blev ikke taget verdens skarpeste noter herfra. De fleste vine blev serveret blindt, jeg nævner der hvor det ikke var blindt.

NV Ruinart, Champagne, 37,5 cl. – herlig moden i stilen. Har ligget en god del år, mit bud er at den er 5 år siden degorgering. Rugbrød og gærede undertoner med en frisk tone af appelsinskal. Serveret åben.

37,5 cl bobler

2000 André Blanc, Schlossberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gylden og herlig ekspressiv duft med abrikos og stenet mineralitet. Fin lidt sødligt udtryk og for mig i god balance. Moden, men ikke træt i min bog. Serveret åben.

Dejlig Riesling

2003 Marc Lauby, Chablis 1’er Cru, Cote de Lechet – herlig duft af acacie og blomsterbutik. Pæn tilbagelænet stil, fersken, mineralitet, let cremet, champagnebrus i eftersmagen. Gæt gik på chardonnay, men en luftede tanken om Chenin Blanc og så måtte man høre for det resten af aftenen. En glimrende vin, hvor både årgang og Chablis 1’er Cru blev gættet.

2003 Chablis

1999 Kuentz-Bas, Eichberg, Riesling, Alsace Grand Cru – gule blomster, drikkelækker stil med friskhed og let mineralitet. Intens og citrus-frugtsyre. En lille sødme, der fik os til at gætte, nej nærmere insistere på Tyskland.

1999 Kuentz-Bas

2007 Scholium Project, The Prince in his Caves, Farina Vineyards – uklar og grumset i glasset. Ekstrem dårlig hørm af sure vingummier, acetone, bananessens, abrikos, sprittet. Virker og ser ud til at være dårlig og i det mindste uharmonisk som bare pokker. I munden virker det som om der er mening med galskaben. De enkelte meget underlige elementer falder på plads og frugtsyren står på pinde i baggrunden. Den vokser lidt på mig og på trods af sin klare disharmoni, så kan jeg godt lide det her. Mærkelig vin… Intet blev gættet, men vi var vist også kun 2 der kunne lide det.

Grumset vin og i virkeligheden så det næsten værre ud

Scholium

2004 Robert Mondavi, Fume Blanc, To Kalon Vineyard, Reserve, Napa Valley – dårlig flaske. Mega nederen, det er ellers en fantastisk vin, som jeg har smagt med held et par gange før, se her for note der virker.

Kunne have været aftenens vin

1993 Stentz, Gewürztraminer, Alsace – dårlig…

Gået over

Så kom der en fantastisk serie fra skribenten, tak for den lektie. Der var vist én i selskabet der lige gættede alle årgangene. Held? De blev serveret 2 af gangen og først afsløret efter alle 4.

1966 Château Coufran, Haut Medoc, Mis en bouteilles par: AB Vin- og Spritcentralen, Stockholm – en lille Bordeaux, som stod tydeligt og klar i glasset, hindbær, chokolade og en blyantskerne. Pæn elegance og ganske rar.

1966 Coufran

1966 Liger-Belair, Morgon – duft ar kaffebønner, ribs, fin lille frugt, brombær, sorte bær, orangeskal. Endnu engang beviste han at Morgon kan holde.

Morgon

1966 Cotes du Rhone – ingen note, men husker den som blød uden at være faldet fra hinanden.

Det kunne svagt tydes at dette var en Cotes du Rhone

1966 Liger-Belair, Commanderie, Bourgogne – meget lille…

Bourgogne

En sjov serie at smage, men helt store var de ikke.

Til hovedretter røg disse to flasker på bordet, utroligt så meget de mindede om hinanden i glasset. Der var flere der troede det var samme vin i 2 årgange.

1998 Petrolo, Galatrona – mørk sortladen, oliven, peber. Høj frugtsyre og tanninbid. Mindede ikke om Merlot og heller ikke om Toscana. En kompakt tung vin, masser af intensitet og de enkelte elementer var såmænd også i ok afstemt. Alligevel talte den bare ikke til mig. Blev ikke gættet…

1998 Petrolo Galatrona

Sort Merlot

2001 Braida, Bricco della Bigotta, Barbera d’Asti – rigtig dejlig vin med fed cremet stil, jordbærkonfekt, brombær og ok sødme fra fadet. En vin jeg var stor favorit af. Favorit til aftenens vin for mig. Hvorfor har jeg ikke nogle Braida vine i min kælder? ? ?

2001 Bricco della Bigotta

Svedig lækker Barbera

1998 Clos du Mont Olivet, La Cuvee du Papet, Chateauneuf-du-Pape – fin og luftig stil, så elegant så man kunne gætte andre steder end Chateauneuf-du-Pape. Intens i sin rene røde frugtkarakter. Virkelig en lækker vin der bare viste god gammeldags elegance. Jeg ville ønske det var denne stil der blev fremelsket i Chateauneuf. Helt klart en af aftenens bedste vine. Jeg mindes at jeg fejlagtigt gættede Bourgogne på denne..

Chateauneuf-du-Pape

Smuk Neuf.

1995 Château Beaucastel, Chateauneuf-du-Pape – grøn peber, bred og fyldig, lidt kogte blommer. Underlig tannin der først virkede lav, men så tørrede helt ud. Efter votering og afsløring blev vi enige om at denne flaske ikke var helt i orden. Send venligst en ny tak!

1995 - en skuffelse

1982 Château d’Angludet, Margaux – animalsk, bærsødme, fantastisk lækker duft med gode bær og dejlige alderstegn. Tung solbær i munden med rustik stil og lidt krydrede oliven. Pæn præsentation af en lille vin i en stor årgang.

1982 Angludet

Sådan Bordeaux

Så kørte de næste 2 vine på med et nyt lag af kraft og intensitet.

1997 Villa Girardi, Opere di S. Pietro, Amarone della Valpolicella Classico – en seriøs udfordrer til titlen som aftenens mest intense vin. Pæn sødme, bitter chokolade, ymer, sorte bær, brombær, blommer. Pæn frugtsyre der holdt tingene på plads. Tanninbid, men ikke skræmmende.. Klar? Eller gemmes 10 år mere? Det var vi ikke helt enige om, men en flot Amarone – absolut.

1997 Amarone

2000 Venwouden, Classic, Paarl – fin frugt, lidt brændt, vanille sødme, Brombær, ren i frugten med en oversøisk sødme som afslørede den lidt. Kraftfuld og med flot stil.

Sydafrika på banen

2008 Hjelm Vingård, Mousserende – så trængte vi til at få renset gummerne med lidt bobler. Det duftede og smagte af friske grønne æbler, men syren var flot balanceret og god modenhed i frugterne. Vi ville bare hellere have haft Champagne her….

Ikke Champagne, men ok

1961 Château Malleret, Haut Medoc – tappet af Fritz Paustian sr. i Danmark. Sjov og nydelig vin at smage. Nydelig rød blomme, mangler syre til at være frisk. Egentlig med god intensitet og viser tegn på at den har været rigtig flot på et langt tidligere stadie i sit liv. Ikke oxideret, blid og cremet struktur. En sjov oplevelse. Ikke blindt.

Historisk årgang, men lille vin.

1964 Serafino, Riserva, Barolo – ja, den hverken duftede eller smagte godt. Note: puha… Ikke blindt.

Barolo

1978 Château Vray Petit Figeac, Saint Emilion, tappet af Taster Wine – lille rød frugt, tørrer ud, over the hill og færdig med den…

DOA

1998 Grange des Peres, Vin de Pays Herault – varm blomme frugt, super balance, røde kirsebær, hindbær og en tannin der melder sig på den gode måde. En stor vin, der voksede i glasset. Især balancen og den cremede stil burde have trukket mig i en rigtig retning. Kan ærlig talt ikke huske hvad jeg gættede.

Grange des Peres - en klassiker

1998 Domaine du Vieux Telegraphe, La Crau, Chateauneuf-du-Pape – tør stram tannin, høj frugtsyre og masser af kompleks rød frugt, bitter kirsebær, stenet, enorm intensitet. Først og fremmest tør. Her stod jeg helt af…

La Crau 1998

1996 M. Chapoutier, Les Granits, Saint Joseph – ingen note, men husker også den som tør. Jeg tror mine smagsløg var stået helt af nu. Skuffede fælt…

En skuffelse... den der gemmer til natten...

1997 Hetszolo, 6 Puttonyos, Tokaji Aszu – herlig frisk syre bombe. Mineralsk og utrolig ren i stilen. Signalerede på alle måder Riesling og havde ingen oxidative tegn som normalt kunne trække i retning af Tokaji. Ingen skæv bitter syre eller noget. Bare ren syrlig citrus dreven frugt og fin mineralitet. Vi gættede igen forkert.

Ikke tysk Riesling

1996 Domaine Zind Humbrecht, Clos Jebsal, Pinot Gris, Selection de Grains Nobles, Alsace – denne var mørkebrun mahogni og med slør og bundfald. Alene farven fik alle alarmer til at ringe, den blev derfor ikke serveret blindt. Det er en gave jeg fik for ca. 3 år siden og opbevaring frem til der må anses for tvivlsom. Tung og klodset i smagen med nærmest ingen syre og friskhed. Øv, det kunne have været at den var der.

Færdig...

En rigtig dejlig aften med herligt selskab. Tak til alle for at bidrage med godt humør og spændende vine til denne aften.

En række dagen derpå..

Riesling og andre gode ting

Så var der samling med en håndfuld venner, der alle studerer på WSET. Virkelig interessant at smage og bruge sit Systematic Approach to Tasting Wine skema Aftalen var at vi alle skulle medbringe 2 – 3 vine og servere dem blindt. Heldigvis, var de andre lige så dårlige som undertegnede til at tælle. Vi var så heldige at vi kunne være i de smukke gamle lokaler i Kjær & Sommerfeldt, midt i København. Lidt nostalgisk blev jeg vist over at gense den gamle arbejdsplads. Jeg havde glemt kamera og tog ingen skriftlige noter, så her er stikordshukommelsesspil. Hvis du har spørgsmål til enkelte vine, så spørg løs.

2003 Jacobs Creek, Steingarten, Riesling, Barossa Valley, Australien – meget mineralsk og meget ekspressiv duft. Søde frugter på næsen, men stram og mineralsk i smagen. God vin, der absolut kræver noget mad-modspil.

2006 René Muré, Riesling, Signature, Alsace – flot farve i glasset med tropisk duft og dejlig cremet struktur. En lille sødme, der balanceres fint af frugtsyren. Flot niveau.

2008 Weingut Eser, Oestricher Lenchen, Riesling, Kabinett trocken, Rheingau, Tyskland – en smukt samspil mellem frisk frugtsyre og fin mineralitet. Frugten ligger pænt i baggrunden og vokser sig stille og roligt større. En anelse reduktiv til at starte med, men åbnede op med en masse luft.

2008 Weinbach, Riesling, Reserve, Alsace, Frankrig – så smuk og frisk i stilen. Masser af små gule frugter og lidt parfumeret hvide blomster. Frugtsyren styrer denne vin rigtig flot og giver stor  herlighedsværdi.

2001 Max Ferdinand Richter, Veldenzer Elisenberg, Riesling Spätlese Halbtrocken, Mosel, Tyskland – flot gylden i glasset med tropisk duft og en herlig sødme i smagen. Fik virkelig diskussionen om restsødme til at gå i gang. Rigtig flot længde og super balance. Havde det ekstra der viser hvad stor tysk Riesling kan lave med lidt alder. Desværre har mine seneste flasker af denne ikke været så positive, men denne sidste flaske viste rigtig gode takter.

2007 Shloss Marienlay, Reichgraff von Kesselstatt, Riesling Trocken, Mosel, Tyskland – flot og klar tør tysk Riesling. Pæn karakter, men fik mig til at gætte Rheingau, grundet den lidt stramme stil.

2006 Chablisienne, Les pierrelée, Chablis, Frankrig – virkede lidt tung og skæv. Måske fordi den manglede det forventede mineralske element, eller fordi den kom ovenpå sådan en riesling maraton.

2005 Reichgraff von Kesselstatt, Brauneberger Juffer Sonnenuhr, Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland – meget sødme, men super balanceret. Utrolig intensitet, sammen med den sødme. Her var efter min mening en af aftenens absolut bedst balancerede vine. Sødmen bliver på ingen måde for meget, med de mængder af mineralitet og frugtsyre. Kunne være herligt at smide i kælderen og vente 10 år mere på den her.

2008 Alamos, Nicolas Catena, Malbec, Mendoza, Argentina – altid svært at være første rødvin. Denne klarede egentlig meget pænt. Medium sødme hængt op på et nydeligt stillads. Ikke så mange dikkedarer, nem og sikkert behagelig for de brede masser. Jeg synes den er sødladen og ikke lige min stil.

2008 Prima, Toro, Spanien – fik ikke noteret resten af producentens navn. Desværre bar flasken præg af en for varm opbevaring på et tidspunkt. Kogt og uklar i sit udtryk.

2001 Louis Jadot, Gevrey Chambertin, Clos St Jacques, 1’er Cru, Frankrig – flot klar i farven, allerede duften viste de første tegn på at noget var galt. Lidt reduceret frugt og for meget krydderi – nelliker og kanel. Smagen var helt skæv med nærmest ingen frugt og stor syre. Bourgogne blev gættet, men slet ikke på forventet niveau. Dårlig flaske, der ikke skulle have været bedømt. Vi må have en bytter til gode.

2008 Brunus, Montsant, Spanien – 60% Cariñena, 25% Garnacha, 15% Syrah. En virkelig spændende region, især hvis man kan lide Priorat. Druerne er det samme og vinene minder meget om stilmæssigt. For mig er det desværre ikke helt positivt. Jeg finder ofte Priorat vine ”for meget”. Det gjorde sig også gældende i denne vin, der gav god snak om hvor længe den kan gemmes. Meget høj på tannin og frugtsyre. Lav mundfylde og en frugt der virkelig skulle graves frem. Hvis tannin og syre kan komme ned og frugten få lov til at vokse, så kan det blive rigtig godt. Jeg frygter dog at tørstoffet vil få overtaget og lukke denne vin helt sammen. Håber at nogen vil smide en flaske i hovedet på mig om et par år, så vi kan finde ud af det. Absolut en meget interessant vin at smage.

2006 Beringer, Zinfandel, Clear Lake, Californien – lidt sødlig nem frugt, pakket ind uden så meget syre. Kølig og næsten frisk, men klart oversøisk i stilen. Zin var rigtig svært at finde, cadeau til Karsten for at finde det!

2006 Dom de la Vougeraie, Savigny-les-Beaune, 1’er Cru, Les Marconnets, Frankrig – absolut aftenens bedste Bourgogne. God ren stil med fine røde bær og stenet stil. Dejlig saftig på paletten og det var rart. En fin lille Bourgogne.

1985 Weinbach, Gewürztraminer, Vendange Tardive, Clos des Capucins, Alsace, Frankrig – flot gylden og en sjov lidt lukket duft. Krydret, men ikke voldsom Gewüztraminer. Herlig balance i smagen med klare alderdomstegn. Havde en rigtig flot, uventet, syre til at balancere tingene. Vi diskuterede lidt om der kunne være tilsat lidt Riesling for at få syreniveauet op. Eftersmagen meget ren og med smuk længde. En herlig afsluttende vin, tak for den Hans.

Tak til alle for en hyggelig aften, ærgerligt for dem der var inviteret, men ikke dukkede op.

En familieaften med fætter og god vin

Så blev det lørdag aften og fætter Søren havde meldt sin ankomst. Der skulle masser af mad og gode vine på bordet. Her er korte kommentarer til billederne.

1999 Ruinart Vintage Brut, Champagne – herlig moden og med god balance. Havde udviklet en perfekt mousse der stod rigtig flot i én søjle op i glasset. Blev serveret til små laksehapsere.

Tid til blinis med 2 slags rogn; almindelig ørred rogn og nogle svenske økologiske ørred rogn. Hvordan rogn kan være øko vil jeg ikke tænke nærmere over, men smagen var rigtig flot.
Hertil begyndte vi med den første hvide riesling:

2004 Wittmann, Westhofener Riesling trocken “S” -så gik det op for lille Kreutzer hvorfor tør riesling kan være fantastisk. Denne havde efter 6 år smidt overfrakken og var slet ikke genert. Charmerende og med en fabelagtig charme. Trådte ind på scenen som en gammel hvid med dyb gylden farve, men lukkede op for sluserne med en ekspressiv duft af syltede frugter og tør mineralitet. I munden fik vi en vin der nok var tør, men så dejlig afstemt af en herlig moden frugt. Det her var virkelig godt.

Herefter fik vi lidt bruschetta med gedeost, tomat og hjemmelavet pesto. For sjov skyld pressede vi tingene lidt og smagte 2 forskellige Sherry hertil.

Herlig smag og vidt forskellige.
Barbadillo, Oloroso, Full Dry – mørk og meget kraftfuld med lidt for komplekst niveau til dette.

Lustau, Manzanilla, Papirusa – bedre afstemt og en vin det er herligt at lege med. Sprød frisk og pennetrerende syre og tørhed.

Herefter vendte vi tilbage og fik lidt melon/løgsuppe:
Den var lækker og passede fint sammen med:
2007 Weingut Laurentiushoff, Bremmer Calmont, Riesling Spätlese - en herlig læskende drik med god syre og sødme balance. Dette var umiddelbart sidste flaske hos forhandleren, men jeg glæder mig til at følge mit lager de næste år. Så smuk at flasken blev tømt for hurtigt og vi måtte spæde op med:
2009 Eser, Trocken Riesling – mere tør, men en glimrende ledsager til næste ret. Asparges med lød i dressing og en anelse smeltet gedeost på toppen…
Så var det ved at være tid til hovedretten og alle var efterhånden blevet godt sultne af alle de små hapsere. Grillen blev tændt op og vi fik ribben, ostepølser (mest til børnene) og nogle underlig lyserøde spanske pølser jeg var faldet over. Hertil kartoffelsalat og almindelig sprød salat.

Hertil 2 meget forskellige vine:

1998 Chateau la Casenove, Francois Jaubert, Cotes du Roussillon – helt igennem flot udviklet vin med stor hørmende bouquet af stald og læder. Der var også noter af skovens mørke bær og lidt peber. Udviklede enorm dybde i glasset og havde en herlig kompleksitet. Nice, men desværre sidste flaske hos mig.

1999 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon, Reserve, Napa Valley – perfekt poleret vin uden kanter. Stor ekspressiv solbær duft og fadet pænt integreret. Smagte rigtig flot, men kunne tangere forudsigelig.

Herefter slukkede vi den sidste sult med 7 små oste, alt fra brie til gorgonzola. Det skule jo også skylles ned, og hvad er bedre end et glas portvin?
1982 Taylor’s Quinta de Terra Feita, Vintage Port – utrolig friskhed i vinen, men ikke hos undertegnede. Smagte fantastisk og var god til ostene.Meget rød frisk frugt og fadet lidt i baggrunden.

Desserten var det blevet for sent til og vi lukkede og slukkede aftenen her. Tak til fætter og familien for en god aften!!