Vinblog

Hvordan kan så meget god vin, smage så fantastisk? Vi takker alle for at medbringe så gode flasker til denne aften. Månen stod helt forkert i forhold til denne aften, men det skal ikke være en undskyldning for at vi ikke kunne gætte vinene. Generelt denne aften, blev der gættet lidt ved siden af, men vi var nogenlunde i den rigtige retning på flere vine. Alle vine blev serveret blindt, undtagen Champagnen til at starte med. Selskabet talte 6 fuldvoksne mænd, og der var ikke mange dråber tilbage dagen derpå…

Alle vine denne aften tildelte jeg point efter den notoriske 100 point skala, som udformet og praktiseret af mange andre. Perfekt er den ikke, men lidt vildledning kan den altid give.
Point er tildelt på følgende måde: Max 5 point for farve, max 15 point for duft, max 20 point for smag og sidst, men ikke mindst op til 10 point for det generelle indtryk og potentialet. 50 point tildeles efter amerikansk logik, for at være en vin.

Rosé Champagne - kan man starte meget bedre?

1998 Veuve Clicquot Ponsardin, La Grande Dame Rosé, Champagne – et flot glas til at starte med. Fin rød frugt og nydelig balance. Glimrende, men på ingen måde ophidsende eller uforglemmelig. Mærkeligt?

(Intet billede? Hvad skete der lige for fotografen der?)

1996 Taittinger,Comtes de Champagne, Champagne – her rykkede vi téltpælene op i den bedre liga. Fantastisk glas, intet mindre. Blev ved med at udvikle sig over aftenen og tålmodighed belønnede sig som vanligt, når man gemmer lidt af Champagnen. Stor kompleks duft med orangeskal, toastede autolytiske noter, citrus, modne pærer og alt sammen sat pænt i system. Smagen var super intens med uhørt balance. En virkelig drikkevenlig vin, siger jeg med smil på læben. Point: 5 for farve, 14 for duft, 17 for smag, 8 for generel glæde, i alt 94 point af 100.

Hapsere i god stil

Til en fremragende serie af små hapsere kom der 2 hvidvine i glasene.

Flad og lidt kedelig stor dyr Bourgogne

2003 Bouchard Pere et Fils, Chevalier Montrachet, La Cabotte, Grand Cru Bourgogne – smuk gylden i glasset med åben duft af ananassaft, smørtoastede noter og blomster. Smagen var lav i frugtsyre og en anelse høj på alkohol. Masser af fad og gentagelse af samme noter som i duften. Virkede hul på midtpaletten med alt for kort eftersmag. Gæt på hvid Rhone, grundet den meget lave syre. 5,11,18,7 – 91. Må sige at denne skuffede fælt ved afsløringen. Ikke nogen tekniske fejl på flasken, men bare flad i stilen, måske som udtryk for årgangen.

Overraskende klar og lækker Chardonnay fra Umbrien

2009 Antinori, Cervaro della Sala, Castello della Sala, Umbrien – hold da op en vin. Super flot fokuseret med anis og toastede noter der spillede fint sammen med den gule modne frugt. Citrus og friske grønne æbler. Meget høj frugtintensitet med tropiske frugter og hårdt ristet fad. 5,13,17,7 – 92. Virkelig stor cadeau til denne vin, imponerende lækker stil og en klar vinder over Bourgognen. Kan se her at den er lavet på Chardonnay 85%, Grechetto 15%. En vin jeg klart vil opsøge og prøve at gemme for at se udviklingen.

Ingen duft, men masser af smag

1996 La Chablisienne, Grenouilles, Grand Cru Chablis, Bourgogne – meget sjældent at man ser en vin med så intens farve, men helt uden duft næsten? Jeg ledte dybt og længe, men fandt ikke meget andet en et strejf af hvid kalk og umoden citrusfrugt. Smagen var til gengæld en helt anden boldgade med høj intensitet og stor kompleksitet. Her var klare Chablis signaler og vist nok en af de få vine der rent faktisk blev gættet rimelig tæt? Meget lav samlet score pga. den manglende duft. 5, 6, 18, 7 – 86.

2 rødvine kom i glasset og mindede på ingen måde om hinanden. Det er hvad der sker, når alt serveres blindt.

"Nej, det er ikke Bordeaux drenge"

1999 Dominus, Napa Valley, Californien – så skete det endelig: stor lækker Bordeaux i vores glas! Alle var glade og noterne blev skrevet: solbær, brombær, læder og endda lidt blyant. Perfekt Bordeaux balance med flot integreret fad og herlig brombær moden frugt. Smuk vin som blev gættet il højrebred Bordeaux i højt niveau. 5, 14, 18,9 – 96 point. Ja, det var så folkene fra Petrus der fremstiller denne fantastiske rødvin, der altid river en rundt ved blindsmagning. Burde vi have fundet den lidt for høje modenhed i frugten? Måske for 10 år siden, men i dag har man samme modenhed i mange Bordeaux vine. Jeg smagte en 1986 i 2009 og gættede lidt mere rigtigt dengang.

Klokkeklar Bourgogne

2001 Maison Champy, Chambertin, Clos de Beze, Grand Cru Bourgogne – helt klar i glasset med herlig Pinot Noir næse. Helt ren stil med fine små jordbær og utrolig meget charme i smagen. Spillede violin hen over tungen. Herlig fin rød frugt der styrede den flot i mål. Stod og udviklede sig flot i glasset. 5,14,16,7 – 92. Egentlig en smuk Bourgogne, men slet ikke den intensitet og kraft man bør kunne forvente på dette niveau. Jeg var måske den største fan af denne vin, men det skyldes absolut min forkærlighed for Bourgogne og den smukke rene klang den stillede op med. Prisen er helt uhørt og giver slet ingen mening.

Sort saft i balance

2004 NEO, Punta Esencia, Ribera del Duero – kompleks næse hvor yoghurt ramte mine næsebor som det første. Så kommer der en bred palet af blommer, brombær og andre sorte frugter, suppleret af sort skiffer. Blød frugtig stil og rimelig harmonisk med meget kraftfuld karakter. En voldsom vin, men i balance. 5, 13, 19 ,7 – 94. Flot komponeret vin, men hvad i smagen skulle lede os til Ribera del Duero? Viser meget godt et af problemerne i spansk topvin i disse år, det mangler typicitet!

Dårlig flaske?

2008 Sed de Cana, Ribera del Duero – endnu en topvin fra dette område med stor kult status. Prissat astronomisk med denne flaske var nok/forhåbentlig ikke i god form. Overgjort og ude af balance. Blev dømt rejsesyg og derfor ikke slagtet i bedømmelsen.

De næste 2 vine blev serveret sammen, da jeg havde proklameret min som værende en Alsace Pinot Noir. Min overraskede ikke mig, men vin #2 i dette heat var aftenens klare overraskelse!

Top 'Neuf

2000 Clos du Caillou, Reserve, Chateauneuf-du-Pape, Rhone – medbragt af mig, så ikke blind for mig. Mega stor duft med sorte bær balanceret af fine røde kirsebær. Meget mineralsk i karakteren også og visende stor åbenhed på dette tidspunkt. Smuk frugtsyre i munden med balancerende tanniner. Meget kompleks med noter af brombær, solbær og et perfekt timet grønt blad element som krydderi. En vin der smagte fantastisk fra den kom i glasset og gennem de næste timer. En stor oplevelse, som jeg var glad for at have med i dette selskab. Levede fuldt ud op til mine forventninger, drik ikke denne vin ung, gem den… 5,14,18,9 – 97 point. 2 point fra Robert Parkers 99 point, jeg kunne ikke finde de 2 sidste point, måske er jeg nærig?

Skal dansk vin gemmes inden det drikkes?

2005 Hjelm Vingård, Rondo, Stege – duft af fine søde jordbær og syltede kirsebær. Smagen var lidt Pinot Noiragtig. Jeg har skrevet: ”sødlig PN stil?” Sure kirsebær på den gode måde. Flot balance og en ganske god vin med herlig friskhed på dette tidspunkt af aftenen. 4,12,16,7 – 89 point. Vildt imponerende med en smag som en glimrende Bourgogne, eller en stor Beaujolais. Jeg har ikke tidligere været glad for Hjelm Vingård i 2008 årgangen, men her smagte det virkelig godt. Imponerende.

Sådan, så er vi hjemme i god Bordeaux - no surprise

2001 Château Gazin, Pomerol – duft med hårdt ristet fad, solbær, animalsk med støvet stald og læder. Peber og et lidt urtet præg. God tannin i smagen, der renser gummerne på den helt rigtige måde. En medium (+) syre og noter af sorte modne bær. Flot styret med det helt rigtige bid. Kan desværre ikke huske hvad der blev gættet på. 5,13,17,8 – 93 point. En flot klassisk Pomerol, der spiller lige der hvor den skal på banen.

De næste 2 vine kom fra en kasse som Alex og jeg købte i tidernes morgen som elever. Herligt at glæde sig til 2 flasker i så mange år og så levede de op til mine forventninger!

Stony Syrah

1995 M. Chapoutier, Les Varonniers, Crozes-Hermitage, Rhone – intens peber, bacon og kølige friske røde kirsebær. En duft der pillede dybt i mine næsebor. Meget stenet og stram i smagen i starten, men lukkede mere op i glasset og viste en meget flot intens side. Små fine hindbær, pakket ind i relativ høj frugtsyre og tannin, men helt i balance. Ikke stor fed og fyldig, mere som en cello der spillede de fineste toner i mange nuancer.  5,13,17,9 – 94 point. Den fine og elegante af de 2 vine. Les Varonniers er Chapoutiers bedste Crozes og stammer fra mere end 60 år gamle stokke i den originale del af appellationen.

Bedste 'Ermitage i meget lang tid, måske nogensinde

1996 M. Chapoutier, L’Ermite, ’Ermitage, Rhone – mega stor vin. Ekstrem ekspressiv duft med noter af hovedsageligt røde bær, flint og et animalsk touch. Meget saftig juice med ren frugt og stor dybde. En meget bred smagspalet med noter af alt fra peber til røde og sorte bær. Spiller bas på den helt store klinge!! Ruller bare hen over paletten og udvikler nye smagsnuancer i flot harmonisk stil. Her føler man essensen af hvordan stor Syrah udvikler sig i en stil der ikke er for sødladen, men bare super elegant baseret. Fadet som var meget present som ung er nu flot integreret og spiller kun en lille rolle i forhold til de mange lag af frugt der dominerer billedet. Outstanding in any way… 5, 14, 19, 10 – 98 point! ’Ermite er en enkelt parcel med 100 år gamle stokke og 1996 var første årgang den blev produceret. Aftenens vin for mig samlet, fornemmede også at de andre kunne lide den. Kan godt være at denne var drikkeklar, men hvis man havde et par flasker liggende i kælderen af denne første årgang af denne vin, så ville jeg ikke være nervøs…

De søde vine kom på bordet, men trængte vi egentlig til mere? Jeg følte nok at mine smagsløg var ved at være mætte…

Oxideret på den helt rigtige måde

1987 Avignonesi, Vin Santo, Vino da Tavola di Toscana – helt tung ravgylden i glasset. Forventligt meget oxidative noter, tæt og kompleks med kandiseret citrus og karamel. Ekstrem længde i smagen hvor frugten spillede først og de oxidative noter lå pænt i baggrunden. Det her er top eksemplet på hvorfor man fremstiller Vin Santo! 94 point. Medbragt af mig, så ikke serveret blindt for andre end de andre, der var ganske godt tilfredse med denne lille søde sag.

Icewine til den søde tand...

2001 Inniskillin, Vidal, Icewine, VQA Niagara Peninsula, Canada – klar og smukt gylden i glasset. Herlig åben duft af honningblomst og lidt våd uld, der fik mig til at gætte på Chenin Blanc. Høj citrus i smagen med fin balance, blev lidt kort i eftersmagen. Ikke rated…

Endelig riesling, så blev det alligevel en vellykket aften

2002 Keller, Dalsheimer Hubacker, Riesling Auslese ***, Rheinhessen – ingen noter, men jeg husker at det var rart med en syrebombe på dette tidspunkt af døgnet. Ej heller nogen point, men hvis den var kommet som vin nummer 2 havde den nok scoret højt, da balancen var rigtig flot.

Tak til alle for at medbringe så store vine og gøre denne aften mindeværdig. Tak til Alex for at lægge hus til vores hygge.

Fra stor Dame til Kælder