Tag Archive for Rosé

Copenhagen Wine Forum, og lidt noter

Copenhagen Wine Forum løber af stablen i weekenden og jeg er inviteret ind og tale om vin til mad. Et herligt emne, der kan dele vandene, men som vi alle synes er interessant. Jeg håber at se mange af jer derinde og få en god diskussion med jer før eller efter min foredrag. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg vil væve lidt over temaet:
”Kejserens Nye Klæder, eller Det Eneste Rigtige”

Ofte har jeg det sådan at vi har så meget fokus på den rigtige sammensætning, at vi tilsidesætter behovet for at gøre hvad vi har lyst til. Det er jeg stor fortaler for, så ender rødvinen på bordet sammen med fiks på tallerkenen, så kan det godt være ”rigtigt”. Derudover glæder jeg mig meget til at smage et bredt udvalg af vine fra flere af landets mindre importører, der stiller op disse dage. Det er desværre ikke altid jeg får smagt nok af disse nichevine, der er med til at sikre den vidunderlige bredde på det danske vinmarked.

Copenhagen Wine Forum, vil vi også være til stede med en stand fra Solera.dk, hvor du har mulighed for at tilmelde dig verdens førende vinuddannelse. Er du hurtig, så er der stadig ledige pladser på vores kursus i september måned i København. Se mere info om WSET uddannelsen og vores tilbud på hjemmesiden.

Ellers må vi jo erklære at sommeren 2011 er ved at være slut, nogen vil mene uden at starte, så her er en let opsummering på vine jeg har smagt over sommeren.

2007 Chateau Paveil de Luze, Margaux – en flaske der kom på bordet en stilfærdig hverdag sidst i ferien. Vi havde fisket en pose frossen fisk ud af fryseren, uden at vide hvad der lå i den. Om formiddagen bad den ene dreng om kartoffelmos og den anden om bønner. Sidst på eftermiddagen beder, den normalt hvidvins glade, frue om et glas rødvin. Jeg hiver denne flaske ud af skabet og plaskede den på en karaffel. Hvordan passer dette så sammen? Ja, i vores optik så smagte det fortrinligt. Vi havde lyst til de ting der var endt på bordet og derfor virkede denne lidt anderledes vin og mad sammensætning.

Jeg afsluttede aftenen med et glas køligt:

Niepoort, 10 Years Tawny, Douro, Portugal –  herlig helt alene til at sende tankerne lidt på afveje og nyde roen. Dejlig kølig i stilen med masser af rød frugt, i kombination med nødder og mandler.

Margaux og Port

Margaux til fisken?

2008 Steenberg, Shiraz, Constantia Valley, Sydafrika – en top lækker ledsager til kraftigt marinerede ribben på grillen. Tæt peber og bacon med en stor dyb rumlende frugt. Brombær, blommer og solbær er de dominerende frugter. Til dig der vil prøve noget anderledes og toplækker Shiraz fra Sydafrika.

Shiraz Constantia Valley

Shiraz i power stil

En lille perle medbragt fra Frankrig. En producent jeg tidligere har opfattet som ganske glimrende, men lidt let i stilen. Lang tid siden jeg har haft næsen i noget af hans vin, så derfor…

Nicolas Feuilatte, Rosé, Champagne – fin laksefarvet i glasset med bobler der hurtigt fes af. Duft af kirsebær og viskelæder? Lidt grønt allerede her, der kun blev værre i smagen. Uinteressant smag med grønt stilket præg, ingen intensitet og intet liv. Kedelig, bør jeg prøve andre cuvéer fra ham?

Nicolas Feuillatte

Rosé Champagne er det nye sort?

2003 Gran Clos, J.M. Fuentes, Priorat, Spanien – tæt mørk frugt, intens peber og dejlig krydret stil. Masser af sort skiffer der gav lidt friskhed, sorte kirsebær og godt styret tanninbid. Denne vin bar på ingen måde præg af den ellers varme 2003 årgang, men havde fin balance. Burde have købt et par flasker til kælderen.

Nej, jeg plejer ikke være vild med Priorat, men det her var godt nok lækkert. Faldt over den i et supermarked til en fristende pris på 150,-, passede mig glimrende i forhold til importørens detailpris på 600,- i anden årgang vel og mærke…

Priorat Gran Clos

Sort peber i stramme tøjler

2007 Fattoria Le Terrazze, Rosso Conero, Marche, Italien – pivlækker saft ganske enkelt. Fortæl det ikke til nogen, for jeg har ikke selv startet import af denne vingård endnu. Valgte denne fra kortet på en restaurant i Bruxelles og blev virkelig lykkelig. Så saftig og balanceret, så levende og alligevel så ligetil. Charmerende og passede både til min Linguine Vongole og fruens Lasagne.

Fattoria Le Terrazze

Super lækker saft

Westmalle, Tripel, Trappist – en øl ja, det er ihvertfald første gang, måske også sidste gang. Sad på en restaurant i Amsterdam, de havde et kedeligt vinkort og jeg havde bestilt lammekottelet. Den smagte ikke for tungt, ej heller fladt og kedeligt. En god tæthed og en glimrende ledsager til mit lam. Bliver jeg ølfan af dette og får lyst til at prøve mere? Nej, heller ikke i denne omgang, så forvent kun vin i fremtiden…

Trapist øl

Ja, en øl....

Håber at du har haft en god sommer her i landet, eller ude i den store åbne verden ;-)

Hyg dig og på gensyn.

 

 

Rosévin til sommermaden

Sommertid, så er det tid til Rosévin! Traditionelt her i Danmark, så sælges og drikkes rosévin kun når solen skinner. Jeg er næsten sikker på at enhver vinhandler du spørger i disse dage kan bekræfte at salget står lidt stille. Men, det er kun en pause, sommeren i Danmark bliver fantastisk med sol og store mængder rosé. Pressen har altid en god fokus på rosé her først på sæsonen, og i år næsten mere end nogensinde. Jeres helt egen linselus har også sneget sig ind rundt omkring. I en af landets førende aviser Politiken blev jeg bedt om at udtale mig, og jeg er helt enig med Thomas Ilkjær i resten af artiklen også.

Børsen arbejder jeg lidt sammen med, som ekspertkommentator og det er super hyggeligt i godt selskab sammen med Karsten Engmann Jensen. Her har vi også kigget nærmere på rosévin og her kan i se 5 minutter, der fokuserer på 3 forskellige typer af rosévin. Det eneste vi rigtig mangler er den nyklassiske rosé; den oversøiske med masser af farve og kraft i smagen. På jobbet nyder vi stort at sælge Viña Tarapacá Rosé på Cabernet Sauvignon og Syrah – en rigtig kraftig sag, der næsten minder om rødvin. Den er i øvrigt på som Månedens Vin i Skjold Burne resten af juni.

Min seneste rosévin herhjemme var med bobler – naturligvis.

Cremant de Bourgogne rose

Smukke bobler i solskin i haven

Louis Bouillot, Cremant de Bourgogne, Brut Rosé – super lækker med indsmigrende frugtnoter af jordbær og hindbær. Samtidig en lækker mousse med små fine bobler og frisk citrus nedenunder. Den var et herligt match til 2 grillede kammuslinger med tomatkompot og hjemmebagt rosmarinbrød.

grillede kammuslinger

2 muslinger på 1 tallerken

God fornøjelse med sommeren og stort indtag af rosévin.

 

Champagne med god mad.

En aften i godt selskab hvor planen var at smage lidt forskellige bobler. Planen var at smage en stor del forskellige mousserende vine. Der var en del flere end her omtalt og afbilledet. Jeg må indrømme at nogle af de mere obskure ting ikke fortjener omtale. Menuen var sat af Michael og undertegnede med et par retter til hver. Det synes jeg vi slap rigtig godt fra.

Vi startede med pestosnegle (hjemmelavet pesto smurt ud på pizzadej, rullet og stegt i ovnen) croustader med fyld af laks, creme ost og lidt krydderurter, rogn og purløg på toppen. Hertil startede vi let og nemt ud med:

Guerrieri Rizzardi, Prosecco, Extra Dry – herlig frugt og god friskhed. Ikke så tør at det strammede i mundvigen hos nogen. Absolut en Prosecco af de bedre med renhed i frugten og pæn balanceret smag.

Prosecco

Herefter fulgte en melon/løgsuppe med bacon og purløg. Herlig frisk sag som jeg har tyvstjålet fra en middag på et slot i Pomerol for mange år siden. Oprindeligt blev den serveret med en Graves Superieur (halvsød hvidvin fra Bordeaux distriktet), sidenhen har jeg valgt at servere Riesling med en anelse sødme og pænt syreniveau. Gætter du her på Spätlese, så er du ikke helt ved siden af. Denne aften prøvede vi med lidt tørre bobler for at se om syren var nok som modspil. Det var det ikke så suppen blev nydt stille og roligt og vinen bagefter.

Ferrari Brut, Trento, Italien – herlig spumante der bragte minderne frem om en dejlig sommer. Her ganske godt styret med pæn intensitet og lidt mere oxidativ i stilen end forventet. Som modspil fik vi en standard Juve y Camps der ikke var mindeværdig.

Nej, ikke bilen...

Der røg en flaske

Bianchi Brut, Traditionel Method, Argentina på bordet. God intensitet, men fladede hurtigt ud i smagen og efterlod en kedelig spids syre. Duften og den primære smag ledte ellers tankerne pænt mod Champagne. Er da også fremstillet på Chardonnay og Pinot Noir. Denne kunne godt være værd at prøve en aften med lidt færre bobler som direkte sammenligning.

Argentina laver masser af bobler

For ikke at skride helt væk, måtte vi nu have Champagne!!

NV Charles Mignon, Comte de Marne, Brut 1’er Cru, Champagne – som altid med god frisk citrus. Intens og lidt tropisk frugtkarakter. Selv her på 3. dagen holder den stilen rigtig godt. Bør nok kunne gemmes lidt i kælderen.

Champagne 1'er Cru

Til hovedret havde Michael skaffet et stort stykke okseculotte (amerikansk) perfekt stegt i ovnen og serveret med hjemmelavet bearnaise og bagte kartofler! Super lækkert kød der var pænt saftigt og flot rosa, saucen var bare helt i top, men ikke slankemad.

Vi havde naturligvis en flaske rosé bobler til, og udvidede programmet med en rødvin også. Just in case man fik lyst til det.

2005 Deutz, Rosé, Champagne – klart aftenens bedste bobler. Fantastisk charme og ekspressiv duft med masser af røde bær. Tydelig Pinot karakter. Herlig mousse med små elegante bobler. Syre i god balance med frugten. Kører rundt på hele paletten med stor elegance og herlig friskhed. Giv mig mere rosé fra Deutz – det er de gode til.

Aftenens Champagne

2001 Château Paveil de Luze, Margaux – en klassisk Margaux med de dyder der skulle til for at sidde lige i skabet til det herlige oksekød. Mørk mokka og chokolade, solbær og cremet struktur. Moden god Bordeaux er måske forudsigeligt, men absolut en fornøjelse når oksekød og vin skal matches.

Margaux af den gamle skole

Op til flere gode oste kom på bordet, tak til en altid sikke leverandør i Esbjerg.

Ruinart, Brut, Champagne 37,5 cl. – endnu en flaske fra lageret af de små buttede. Stadig med god dybde og lang mørk oxidativ stil. Kunne stadig drikkes efter 3 dage… Utrolig holdbart guf.

Ruinart

2006 Juve y Camps, Reserva de la Familia, Brut Nature, Gran Reserva – så lang en titel at selv tysk vin må skamme sig. God tæt power bombe med meget tropisk frugtkarakter. Rigtig flot lavet, men bærer dog præg af sine kedelige druer som den er lavet på. Som altid har Cava det største problem ved at det fremstilles på druer der ikke smager godt. Champagne og mange andre mousserende vin vinder nemt på at de laves på Chardonnay og Pinot Noir som base. Råmateriale betyder også meget når vi snakker vin.

Cava i den bedre ende

Vi sluttede måltidet med en perfekt luftig og frisk Tiramisu. Hertil et par Demi-Sec udgaver, hvor kun denne bliver nævnt:

Charles Mignon, Demi Sec, 1’er Cru Champagne – god integreret sødme. Her er blød frugt og saftig stil. Næsten lidt marcipan agtig sødme, men med god frugtsyre til at balancere festen i glasset.

Demi Sec Champagne

Tak for endnu en god aften i Casa Kreutzer!

1990 Bordeaux med godt selskab

Herreklubben havde sat hinanden i stævne hos Karsten. Temaet for smagningen var enkel:

Gruppen

1990 Bordeaux

Riesling - uden for programmet

Vi mødtes 9 mand til enkel mad og fuld fokus på vinene foran os. Vi blev enige om at prøve at tildele vinene point efter 100 point skalaen. Selv om jeg principielt er imod dette, så er der meget sjovt at blive presset lidt ud i at vurdere tingene lidt mere hårdt op mod hinanden. Mine point står til sidst i noten i parentes. Desværre fik jeg ikke noteret hele gruppens point.
Dem der kom før tid fik et glas:

2006 Wolfer Goldgrube, Riesling Spätlese, Mosel – nydelig og læskende lækker riesling med god syre til balancen. En ganerenser som passede perfekt.

Så blev det seriøst, gruppebillede og bobler i glassene…

En aften kan ikke starte rigtigt, uden bobler

1990 Ruinart, Dom Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – puha, hurtigt nede på jorden igen. Flad og med prop… så håbede vi på at det var overstået for i aften!

Bollinger Rosé - smukt

1990 Bollinger, Grande Année, Rosé, Champagne –the real deal. Tørret frugt, figen og rosiner, abrikoser og soja sushi. Dejlig intensitet med sød harmoni i smagen. Virkelig en stor Champagne og utrolig smuk i farven. (91)

Herefter en enkelt hvid i selskabet. Både Champagnen og denne hvide blev serveret med Foie Gras og frisk salat.

Hvid Bordeaux med alder er bare lækkert

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan, Blanc – så smuk som guld i vand. Herlig ekspressiv duft med abrikoser og vanille fra fadet. Lidt botrytis, eller bare lidt støv fra lang tid i flasken. Dejlig frisk med intens charme og gode florale noter. Klingende ren syre der ligger højt og holder den godt oppe og sødmen fint spillende nedenunder. Virkelig en flot vin, der mindede om alt fra Chenin Blanc til Chassagne. (92)
Så til maden. Vi fik serveret en herlig Coq au Vin – tak til Chef Henrik og snitter Karsten.

Søren bød ind med en flot Magnum:

Magnum

1950 Château la Conseillante, Pomerol – så vidt vides perfekt opbevaring med kun et ejerskift for nylig. Fantastisk duft der bød på bred frugtpalet. Lidt sødme og trøfler blandede sig smukt med røde kirsebær. Smagen var lidt mindre og endte med en metallisk tone. Flot ren og med god karakter. Vandt mange point på sin charme. (egentlig ingen, for skulle den have for det rent tekniske, så blev det i midt 80erne, men charmen og herlighedsværdien fik denne et sundt stykke over 90)

Første sæt vin kom på bordet og viste to vidt forskellige stilarter. Diskussionen gik mest på om man bedst kunne lide den åbne charmerende klare La Lagune, eller om man var mere til kraften og intensiteten i Sociandoen. Jeg var klart mest til tilgængeligheden i La Lagune denne aften.

Haut Medoc sæt

1990 Château La Lagune, Grand Cru Classé, Haut Medoc – tæt, men åben bouquet med brombærkrat og lidt toffeesødme. Harmonisk i munden med åben rød frugt og relativ lav syre og tannin. Medium intensitet, men super flot og ligetil. Giv mig gerne en MG og god musik en aften! (93 (måske lidt højt set i bakspejlet))

Charmetrold på flaske

1990 Château Sociando Mallet, Haut Medoc – tæt rød power med blommer og råt rustikt præg. Blackcurrant leaf og lidt urtet duft. Utrolig intens i smagen med stor moden tannin og moden sort frugt. Sorte kirsebær og solbær. Igen denne svagt krydrede urtetone. En imponerende vin der ikke lige talte til mig, men nok heller ikke er i nærheden af fuld modenhed. ( 88+)

Så kom Morten på banen med den første af 2 fremragende blindere:

Ensom Graves

1990 Château Smith Haut Lafitte, Pessac Leognan – sjov og lidt funky næse med bitter grape blandet med små friske røde bær. Pæn sprød syre i munden der også bød på chokolade, solbær og en ren finesse. Ikke nogen voldsom vin, men herlig moden. (87)

I næste sæt rykkede vi klart niveauet en hak op:

Pessac Leognan

1990 Domaine de Chevalier, Grand Cru Classé, Pessac Leognan – så klar og åben, bær der vokser ud af en våd skovbund, læder og ren rød frugt i munden. Herlig saftig guffer der ikke rigtig kom videre, men bare var lækker. (92)

1990 Château Pape Clement, Grand Cru Classé, Pessac Leognan – in your face attitude! Brænd i bærfadet, vanillesødme fra fadet, cremet struktur og god dybde. Flot moden blød tannin og godt bid i syren. Helstøbt og god. (94)

Halvvejs gennem programmet og vi bladrede om til næste side. Det havde været nogle flotte vine hidtil, men nu skulle de helt store forventninger indfries. Det blev de nok ikke helt. Så kan man spørge om forventningerne var for høje, eller vinene bare ikke var ”gode” nok.

Først et lille sæt med Saint Julien med al dens charme og en enkelt ”Saint Estephe Punk”.

Saint Julien

1990 Château Leoville Barton, Grand Cru Classé, Saint Julien – Shit open! Solbær, vanille og søde jordbær, the? Næsen lukker lidt i. Kompleks smag med enorm dybde og tæt bygget struktur. Meget lang og blød tannin. En komplet vin der talte mit sprog. (93)

Leoville Barton

1990 Château Gruaud Larose, Grand Cru Classé, Saint Julien – tung og fedladen, krudt og våd muld. Søde bær i næsen. Stramtandet bidsk, våd hund. Vokser sig større i glasset og giver god tung fadsødme fra sig. Meget mørke bær nedenunder et dominerende fadpræg. Ok, men ikke min favorit. (91)

Cos

1990 Château Cos d’Estournel, Grand Cru Classé, Saint Estephe – skæv med en underlig yoghurtet funky lilla malerspand. Nok ikke prop, måske nærmede dårlig opbevaring. Leverandøren havde da også købt den billigt af ukendt kilde.

Så blev det alvor: Pauillac heatet vi længe vil tale om. 2 åbne og en blind fra Morten i midten. Hvem der vandt dette heat var der voldsomt delte meninger om – heldigvis!!

Pauillac

1990 Château Lynch Bages, Grand Cru Classé, Pauillac – frisk og syrlig med lidt friskristede kaffe og chokonibs. Tobak og lidt fyrtræ. Tæt power, lilla frugt på den rene fede måde. Knivskarp fokus og thehus, svedig læder. Flot flot balance med en frisk syre der spillede pænt med/mod tanninen. En langdistancevin der holdt en meget flot stil! (95)

Serveret blindt: Comtesse

1990 Château Pichon Longueville Comtesse de lalande, Grand Cru Classé, Pauillac – lidt skimmel ost, blåbær, tæt opbygget duftpalet, skiffer. Finesse! Her kunne man sidde med næsen i koppen hele aftenen, hvis der ikke havde været andet. Smagen bød på samme finesserige balance, silkerobe. Kompleks med alt fra mokka og chokolade, over ribs, brombær og solbær. Fadet lå som en rød løber nedenunder og bød det hele velkomment. Dette er ikke power, men hold da op det er finesse og længde på et pragtfuldt plan. (96)

1990 Château Pichon Longueville Baron, Grand Cru Classé, Pauillac – dyb og mørk, mokka, brombær, sød chokolade. Klart den tungeste af de 3 vine. Tyk fed struktur i munden, sorte bær og en dyb mørk rumlen. Denne voksede sig bare mere kompleks i glasset. Utrolig lækker vin i den tunge ende. (95)

Så var det tid til 2 af de store tunge drenge, 1’er Grand Cru Classé giver altid store forventninger.

Grand Vin

1990 Château Mouton Rothschild, Grand Cru Classé, Pauillac – SMAK, hestestald og mørk læder, blomme, sort choko, mørk ganache, åben lille frugt. Klar og åben i spyttet og virkede som om den gav alt i duften! Tæt i smagen med høj syre og tannin pakket ind i fløjlsblød intens frugt. Søde brombær, blåbær og bladløv. Cremet på den rigtig rare måde. Fyldig, uden at blive for tung. En meget flot Mouton (95)

1990 Château Latour, Grand Cru Classé, Pauillac – krudtpulver og rå intense bær aromaer. Var mere lukket i næsen, med lidt rugbrød. Der blev dog ved med at dukke nye nuancer op i strejf fra glasset. Først det ene bær, derefter det næste. Blev hele tiden holdt stramt i tøjler af hårdt ristet fad. I munden eksploderede den med frisk peber og krydderufter lige fra haven. Lidt stram i betrækket, krævede at man ”gad” at arbejde med den. Så kom det hele snigende; blåbær og brombær, kogte rabarber og jordbær. Tanninen var blød som fløjl og harmonerede perfekt med den næsten helt høje syre. Tak og absolut aftenens vin for mig. (98+) + fordi jeg tror denne bare vil fortsætte derudaf og bliver endnu mere kompleks og perfekt. Server den gerne for mig med 5 års mellemrum, de næste 50 år.

Underskriftflasken

2 røde tilbage og med trætte smagsløg var det vist meget heldigt…

Saint Emilion

1990 Château Troplong Mondot, Grand Cru Classé, Saint Emilion – funky purple paint, og ymer – dårlig flaske igen med samme karakteristik som Cos… ærgerligt. Husker at jeg smagte denne for mange år siden op mod Château Clinet. Dengang var det stort, men ikke i aften.

Og så ellers årgangens vin, som jeg glædede mig til:

1990 Château Beausejour (Duffau Lagarrosse) Grand Cru Classé, Saint Emilion – med Beatles: Dizzy Miss Lizzy i øregangen… næse af stramt ristet fad, intense solbær aromaer, ribena sødme på det nærmeste. Lidt tilbage holden og absolut ikke færdigudviklet. Meget kompakt i munden med intens syre og en meget blød og moden tannin. Merlot brombær skrevet med store bogstaver. Sødme mere end stramhed og finesse. Stor tyngde og cremet struktur. Hvor er balancen? Hvor er den lille ting der piller dig bag øret, hvor er det der gør denne vin så stor? Jeg fandt det ikke. Bevares, den var da flot lavet, bare uden x-faktor. (91)

Sticky time og en mængde gode oste. Jeg tænkte på madbilleder, men kan se i mit kamera at det aldrig skete.

Sauternes

1990 Château Lafaurie Peyraguey, Grand Cru Classé, Sauternes – herlig elegant med kandiseret orange og tørret abrikos. Lidt botrytis. Intens og fed med lækker frisk citrus syre. Ikke så lang, men nydelig i munden.

1990 Château de Fargues, Sauternes – sjov duft af noget vaskepulver til at starte med, støvbold? Fes af og viste mere klassisk botrytis karakter derefter. Abrikoser og orange. Tæt og voldsom i munden med en alligevel rensende syre. Lidt kanelkrydring. Tungbasse med dejlig charme. Absolut den bedste af de to Sauternes vine.

Så sluttede vi af med Stevens specialitet, vanilleis overhældt med tysk eiswein. Første og anden gang syntes jeg også at det virkede forkert eller perverst, nu har jeg prøvet det så mange gange så jeg ved det virker 110% herlig kombination – prøv den gerne derhjemme. Bedste ”opskrift” Long Ball glas fyldes ½ op med vanille is og så hældes der lidt (endelig ikke for meget) Eiswein over og det piskes sammen med en lang ske til den herligste guf is.

Vanilleis med Eiswein

2007 Jakob Sebastian, Udenheimer Sonnenberg, Riesling, Eiswein, Rheinessen – pisket med vanilleis. Sjov og dejlig harmoni mellem sødme og syren fra vinen.

Eiswein

Tak til alle for en fantastisk aften! Jeg glæder mig til flere smagninger i Jeres hyggelige selskab.

Ordentlig værktøj

Lidt af vinene