Francis Cardenau er den kok, hvis restaurant jeg har spist på flest gange i selskabet. Le Sommelier byder altid på fremragende retter med stor smagsintensitet. Vinkortet er ekstrem stort med mange facetter og jeg føler mig derfor på ingen måde fanget, når jeg skal sætte vin til Francis’ mad. Han er også med i teamet bag MASH og Umami, så mulighederne er store og åbne. Francis udfordrer de andre kokke med 3 af hans signaturretter, med stor inspiration fra det franske køkken. Jeg vælger dog at komplementere ham med vine fra danske hænder, 2 ud af 3 fra dansk jord. Cecilie og Madklubben går endnu engang foran Read more
vinkreutzerTag Archive for Spanien
Vinmenu til Cecilie & Madklubben – Francis Cardenau
Peter Sisseck i Ribera del Duero
Til en fantastisk hyggelig aften for nylig ville værten gerne drikke andet end Riesling! Læs resten af aftenen her med Riesling. Da han også ville stå for hovedretten, så blev det accepteret. Jeg vidste at manden havde en forkærlighed for vinene fra Peter Sisseck, men at vi denne aften skulle igennem 3 herlige kander fra mesterens hånd, var en behagelig overraskelse.
Maden var oksemørbrad og lammemørbrad. Marineret med en god del krydderurter og hvidløg. Hertil spansk inspirerede kartofler med sesam, chili og olie, samt en gang svampe i sauce. Dejlig solid, og meget velsmagende mad, ovenpå et par lette forretter.
Peter Sisseck er der skrevet lange artikler om andetsteds, og jeg henviser gerne til Vinavisen, med en lidt gamle blå bog . Se også det nyeste nummer af Gastro her er der et herligt interview med Peter Sisseck. Jeg elsker hans holdning til at lave vin og hvilken smag han vil bring fokus på. En lille kommentar til diskussionen om naturvin kommer lige på banen med dette herlige citat:
”Vin bliver kun til vin i samarbejde og samspil med mennesker” med henvisning til at slutresultatet af gæret druemost ikke er vin, men vineddike.
Læs interviewet og bliv lidt klogere på manden, vinen og området Ribera del Duero.
Fokus her bliver på vinene. Flere af dem har jeg smagt før, ganske kort. Det her blev første mulighed for at sidde og nyde dem over lidt længere tid. Jeg tog ikke noter på aftenen, så det er mere indtryk dagen derpå.
2005 QS, Vinas Vega del Duero, Vino de la Tierra de Castillo Y Leon – et yderst interessant projekt fra Peters side. Han er delvis ejer og styrer vingården. Vinmarken er beplantet i 1998 med flere forskellige sorter, mest Tinto Fino (Tempranillo). Vinmarken har fra dag ét været drevet efter biodynamiske principper. Måske er dette med til at skabe meget harmoniske og intense vine fra unge vinstokke? Vingården ligger lige udenfor det officielle Ribera del Duero, derfor den lavere klassificering.
Tæt i glasset med indtryk af peber og saftig fedladen mørk frugt. En smag hvor sort skiffer karakter i kombination med sorte modne blommer spillede førsteviolin. Et rigtig dejlig glas vin, hvor kombinationen mellem den kraftfulde frugt og en luftighed i strukturen gav et glas vin med stor fornøjelse.
2001 Flor de Pingus, Ribera del Duero – en klassiker efterhånden, men yderst interessant smage med 10 år på bagen. Det er andenvinen fra Pingus, men absolut en vin der plejer at levere topkvalitet for hver en krone. Her var jeg nok bedre forberedt på hvad der ville komme og nød det.
Indtrykket var balance først og fremmest. En stor vin, der har fundet ro i flasken. Det her smager i retning af stor Bordeaux og tanken bliver på ingen måde ført til spansk vin. Flot rød frugt med solbær og brombær, der vokser nuancer frem af cigarkasse og mørk chokolade. Typiske noter der udvikles som sekundærer aromaer i store rødvine, fra flere forskellige distrikter.
2007 Hacienda Monasterio, Ribera del Duero – ejendommen der trak Peter Sisseck til området og stedet hvor han stadig er direktør og laver vinen. En vin hvor niveauet holdes rigtig højt, med en kommerciel mængde vin for øje, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Denne vin plejer altid at sidde lige i skabet og give god kvalitet for pengene.
Denne aften kom den hurtigt på bordet og blev smagt direkte fra flasken. Sort og saftig i stilen. Her var nærmest sydlige Rhone toner af sort peber og sorte brombær pillet i skovbunden. Meget tæt i smagen med intensitet og stadigvæk en kølighed og mineralitet der giver friskhed. En vin der fungerede, men som nok blev knækket lidt ung.
En meget spændende aften, hvor disse 3 vine gav et godt og smukt udtryk for hvad Ribera del Duero kan tilbyde. Når Peter Sisseck folder tangentstokken, så er resultatet flot. Jeg vil se frem til den dag, hvor jeg skal smage Pingus…
vinkreutzer
Copenhagen Wine Forum, og lidt noter
Copenhagen Wine Forum løber af stablen i weekenden og jeg er inviteret ind og tale om vin til mad. Et herligt emne, der kan dele vandene, men som vi alle synes er interessant. Jeg håber at se mange af jer derinde og få en god diskussion med jer før eller efter min foredrag. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg vil væve lidt over temaet:
”Kejserens Nye Klæder, eller Det Eneste Rigtige”
Ofte har jeg det sådan at vi har så meget fokus på den rigtige sammensætning, at vi tilsidesætter behovet for at gøre hvad vi har lyst til. Det er jeg stor fortaler for, så ender rødvinen på bordet sammen med fiks på tallerkenen, så kan det godt være ”rigtigt”. Derudover glæder jeg mig meget til at smage et bredt udvalg af vine fra flere af landets mindre importører, der stiller op disse dage. Det er desværre ikke altid jeg får smagt nok af disse nichevine, der er med til at sikre den vidunderlige bredde på det danske vinmarked.
På Copenhagen Wine Forum, vil vi også være til stede med en stand fra Solera.dk, hvor du har mulighed for at tilmelde dig verdens førende vinuddannelse. Er du hurtig, så er der stadig ledige pladser på vores kursus i september måned i København. Se mere info om WSET uddannelsen og vores tilbud på hjemmesiden.
Ellers må vi jo erklære at sommeren 2011 er ved at være slut, nogen vil mene uden at starte, så her er en let opsummering på vine jeg har smagt over sommeren.
2007 Chateau Paveil de Luze, Margaux – en flaske der kom på bordet en stilfærdig hverdag sidst i ferien. Vi havde fisket en pose frossen fisk ud af fryseren, uden at vide hvad der lå i den. Om formiddagen bad den ene dreng om kartoffelmos og den anden om bønner. Sidst på eftermiddagen beder, den normalt hvidvins glade, frue om et glas rødvin. Jeg hiver denne flaske ud af skabet og plaskede den på en karaffel. Hvordan passer dette så sammen? Ja, i vores optik så smagte det fortrinligt. Vi havde lyst til de ting der var endt på bordet og derfor virkede denne lidt anderledes vin og mad sammensætning.
Jeg afsluttede aftenen med et glas køligt:
Niepoort, 10 Years Tawny, Douro, Portugal – herlig helt alene til at sende tankerne lidt på afveje og nyde roen. Dejlig kølig i stilen med masser af rød frugt, i kombination med nødder og mandler.
2008 Steenberg, Shiraz, Constantia Valley, Sydafrika – en top lækker ledsager til kraftigt marinerede ribben på grillen. Tæt peber og bacon med en stor dyb rumlende frugt. Brombær, blommer og solbær er de dominerende frugter. Til dig der vil prøve noget anderledes og toplækker Shiraz fra Sydafrika.
En lille perle medbragt fra Frankrig. En producent jeg tidligere har opfattet som ganske glimrende, men lidt let i stilen. Lang tid siden jeg har haft næsen i noget af hans vin, så derfor…
Nicolas Feuilatte, Rosé, Champagne – fin laksefarvet i glasset med bobler der hurtigt fes af. Duft af kirsebær og viskelæder? Lidt grønt allerede her, der kun blev værre i smagen. Uinteressant smag med grønt stilket præg, ingen intensitet og intet liv. Kedelig, bør jeg prøve andre cuvéer fra ham?
2003 Gran Clos, J.M. Fuentes, Priorat, Spanien – tæt mørk frugt, intens peber og dejlig krydret stil. Masser af sort skiffer der gav lidt friskhed, sorte kirsebær og godt styret tanninbid. Denne vin bar på ingen måde præg af den ellers varme 2003 årgang, men havde fin balance. Burde have købt et par flasker til kælderen.
Nej, jeg plejer ikke være vild med Priorat, men det her var godt nok lækkert. Faldt over den i et supermarked til en fristende pris på 150,-, passede mig glimrende i forhold til importørens detailpris på 600,- i anden årgang vel og mærke…
2007 Fattoria Le Terrazze, Rosso Conero, Marche, Italien – pivlækker saft ganske enkelt. Fortæl det ikke til nogen, for jeg har ikke selv startet import af denne vingård endnu. Valgte denne fra kortet på en restaurant i Bruxelles og blev virkelig lykkelig. Så saftig og balanceret, så levende og alligevel så ligetil. Charmerende og passede både til min Linguine Vongole og fruens Lasagne.
Westmalle, Tripel, Trappist – en øl ja, det er ihvertfald første gang, måske også sidste gang. Sad på en restaurant i Amsterdam, de havde et kedeligt vinkort og jeg havde bestilt lammekottelet. Den smagte ikke for tungt, ej heller fladt og kedeligt. En god tæthed og en glimrende ledsager til mit lam. Bliver jeg ølfan af dette og får lyst til at prøve mere? Nej, heller ikke i denne omgang, så forvent kun vin i fremtiden…
Håber at du har haft en god sommer her i landet, eller ude i den store åbne verden
Hyg dig og på gensyn.
vinkreutzer
Molitor Riesling, grill og dansk rødvin
Fætter og familien kom forbi og det var argument nok for en mængde god mad. Solen skinnede og jeg havde ikke drukket Riesling i 24 timer, det var argument nok for at køle et par flasker Riesling. En uformel aften hvor snakken gik højt og grillen styrede tempoet. Her er serveringer og vine:
Butterdejssnitter, enkelt: butterdej og en hjemmerørt pesto med krydderurter fra haven og vindueskarmen. Riv lidt ost over, rul sammen, skær i skiver, sæt på bagepapir og så ind i ovnen ved 200 grader og lidt luft indtil de er gyldenbrune. En herlig ledsager til:
2007 Colet Navazos, Cava, Penedes, Spanien – degorgeret okt 2010. Ikke den store lækre oplevelse. Note til mig selv: vælg Champagne næste gang. En duft af nedfaldne frugter, jeg lod de andre byder ind med indtryk og vi endte i gamle æbler, overmodne appelsiner og blommer der skulle have været spist. Boblerne stod flot og i glasset i kort tid, men forsvandt hurtigt. Den havde en svag friskhed i starten, men så snart den steg lidt i temperatur så var den tung og klodset og blev ofret i fruens blomsterbed.
Så havde fætter S en lille bid med: vinblade omrullet om ris med dip af chili i græsk yoghurt. Herligt og ganske glimrende som første hapser til de næste 2 vine:
2008 Markus Molitor, Zeltinger Sonnenuhr, Riesling, Kabinett, Mosel – Sukker: 67,9 gr/ltr, syre: 7,1 gr/ltr, alk 7,5 % vol.
2008 Markus Molitor, Ürziger Würzgarten, Riesling, Spätlese, Mosel – sukker: 69,8 gr/ltr, syre: 7,5 gr/ltr, alk 7,5 % vol.
2 forskellige marker og i forskellig sødmegrad. Molitor har senest valgt at dele forklare sine vinens sødmegrad med farven på hans kapsler. Begge disse var med guldkapsel og dermed naturligt søde. De 2 andre muligheder er grøn for halvsøde (feinherb) og hvide for de tørre udgaver.
Disse 2 vine var perfekte på en varm sommerdag. Kabinetten var meget fin i sit udtryk med en sødme der lå pænt i baggrunden, det var mere mineraliteten der styrede smagsindtrykket. Meget læskende og meget hurtig tom. Spätlesen var bedre afstemt og understregede endnu en gang for mig at jeg bedst kan lide balancen i en Spätlese. Her var sødmen present og afstemt med den pænt høje syre. En mere bred smag med tropiske frugter, hvide blomster og flintet mineralitet.
Meget interessant at sammenligne sukker/syreindhold i disse 2 vine, kontra smagen. En anelse mere modenhed i druerne og lidt mere sukker i den endelige vin, giver med lidt mere syre, en langt højere kompleksitet og intensitet i vinen. Her ligger nøglestenen til hvorfor jeg foretrækker Spätlesen.
“Utroligt som disse Mosel Rieslinger er perfekte til alle. De er enkle og ukomplicerede til dem der blot vil nyde dem, til os andre der vil gå i dybden byder de på så mange nuancer.”
Næste ret på bordet var grillede asparges med laksecreme. Asparges er jo et oplagt tema i denne tid og jeg prøver at få fyldt min ration hver dag. Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige måder at grille dem på, denne var hidtil mest vellykkede. Efter knækning, ned i en pose med lidt olie og salt. Derefter fuld drøn på grillen og så på med dem i ét lag. Lad dem ligge til de skal vendes og så vend dem kun én gang. Ikke for lang tid på grillen, så bliver de bløde og kedelige.
Laksecremen var sammensat af røget laks i stykker, chile, citrongræs, persille, salt peber, hvidløg og græsk yoghurt. En anderledes ledsager til disse herlige asparges, men ganske vellykket.
Så satte vi kød på spyd og gjorde klar ved at smage på et par danske ”perler”
2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo/Regent, Sjælland
2007 Annisse Vingaard, Rødvin, Rondo, Fadlagret, Sjælland
Begge flasker indkøbt af fætter på besøg på gården sidste december. Altså vine der burde være friske og i orden, især til den pris. Nej, lad os ikke snakke pris, når vi taler om dansk vin. Kuriositeter må man betale for, fair nok. Begge disse vine er meget triste og sure i smagen, især bitterheden i eftersmagen overrasker mig negativt. Det var i den grad ikke en fornøjelse at smage på og vi måtte finde noget andet frem til maden. At disse 2 vine kan være tildelt medaljer, kan jeg kun undre mig over. Et panel må have smagt dem og sagt at de er til hhv guld og sølv. Jeg kan kun frygter hvordan de andre vine i denne konkurrence har smagt. Føj er det mest passende herfra, samt en nominering til www.roevhullet.dk.
Mens kødet rullede på grillen, fik jeg hevet proppen af en
2008 Fabiano, Ripasso della Valpolicella Classico Superiore – pivlækker med intens rød frugt og et godt italiensk snerpende bid. Spillede super sammen med det grillede kød.
Til dem der insisterede på mere hvidvin havde jeg et par flasker, fundet til en yderst attraktiv pris i et lokalt supermarked.
2001 Heinz Schmitt, Alte Reben, Riesling Trocken, Mosel Saar Ruwer
1999 Heinz Schmitt, Schweicher Annaberg, Riesling, Auslese, fass 6, Mosel Saar Ruwer
To fantastiske køb og til prisen utroligt gode. Det er sjældent at man falder over Riesling med lidt alder og når det så er i lejet lige over 100,- kr. så er det sjovt. Den tørre udgave var stram i betrækket med en herlig udviklet petroleumsnæse. Passede lækkert til laksespyd og tunstykkerne!
Den søde Auslese røg på bordet sammen med et udvalg af ost: Brie de Meaux, Rød Christian (en dansk rødkit der ikke var særlig god) og en Vesterhavsost fra Thiese. Et par gode bidder der virkede rigtig godt i samspil med den søde Auslese. Her var sødme og en god syre der lå bagved og holdt frugten i snor. Virkelig et fund med så gammel sød vin, i det niveau.
Børnene fik et udvalg af lækker Frisk Is som blev anrettet med små æblebidder, chokoladestænger og choko-rør af Le Chef: Lucas Kreutzer.
Tusind tak til alle for en dejlig aften i godt selskab.
vinkreutzer








































