En aften hvor den gamle frokostklub skulle samles under afslappede forhold. Udmeldingen var fra start at vi skulle have et fransk tema og da jeg ved at værtinden ikke er til Foie Gras, så var det lidt svært at tænke forret. Kald mig blot en-sporet, men Foie Gras er bare så oplagt. Til Champagnen havde jeg ristet et par mandler med salt og det stod fint sammen.
Pure intensity
2004 Louis Roederer, Cristal, Champagne – frisk og uindpakket lækker frisk Champagne. Flot åben, selv i denne unge udgave. Masser af citrus og ikke for høj dosage. En Champagne der smager virkelig godt, men heller ikke byder på den store modstand. Blev ikke serveret blindt, men hvor ville bling-bling faktoren så også ha’ været?
Herfra kom alle vine blindt, pakket pænt ind i sorte sokker…
Toast and power
NV Ruinart, Blanc de Blancs, Champagne – flaske gemt i ca. 5 år. En rugbrødsodyssé med bred kompleks stil og mange autolytiske noter af sprøde småkager og gær. En Champagne der er lidt for meget alene, men sammen med salaten havde den der som en fisk i vandet. Sprød med stor fylde. Viser hvorfor at selv non vintage Champagne kan gemmes med stor fornøjelse og en mere kompleks vin til følge.
salat and chevre
Til forret havde jeg vendt en salat chevre chaud. Salat, rucola, Nicoise oliven og toast med ristet gedeost.
Tired and getting too old
2003 Dom. Vincent Bouzereau, Meursault 1’er Cru, Les Charmes – ”den der gemmer til natten, gemmer til katten” Sagt på en anden måde: den var lidt for gammel med tunge noter af abrikos, ananassaft og kærnet smør. Flot åben bouquet men kort og kedelig i smagen. Den skulle vi nok have drukket for 3 – 4 år siden.
Hovedretten var meldt ud til at være Bouef Bourgognon og den smagte fantastisk. En ret som er super til kraftfulde vine, som kom på bordet denne aften.
1990 - Beautiful and young
1990 Château Talbot, Grand Cru Classé, Saint Julien – utrolig flot rød i glasset med en klarhed og elegant duft. Masser er ren rød frugt og cigarkasse. Virkelig balanceret i smagen med silkeblød struktur og næsten merlot-agtig cremet stil. Jeg startede med at gætte Nord Rhone og hvad f***** jeg lavede der er et godt spørgsmål. Lidt mere koncentration og så lykkedes det sørme at gætte kommunen og kun 5 år ved siden af. En flot vin, der holder hele vejen, men heller ikke overrasker nogen.
Balanced all the way
2000 Robert Mondavi, Cabernet Sauvignon Reserve, Napa Valley, California – en stor klassisk Bordeaux i stilen. Masser af solbær, brombær og fint integreret fad. En vin der har udviklet sig flot over de senere år og nu viser sine styrker. Moden frugt, der klart indikerede et varmere klima, men stadig så godt styret at det var rart. Tydeligt en vin på højt niveau med stor intensitet og kompleksitet. Aftenens bedste gæt fra min side – spot on med årgang og producent!
Herefter fulgte en serie af 3 vine fra Languedoc. En lille producent, der måske nok har fremtid, men hvor jeg absolut ikke var imponeret på aftenen. Der er sat prop i flaskerne og de vil blive gensmagt her dagen derpå med åbent sind. Her er mine noter fra aftenen:
Triple Languedoc La Peira
2008 La Peira en Damaisela, Les Obriers de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – Cinsault og Carignan domineret vin med tydelige kålnoter og mørk sort frugt. En lille basker med sort frugt, men uden mere kompleksitet end som så.
2008 La Peira en Damaisela, Las Flors de la Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – intens med tydlig Grenache og Syrah karakter. Meget intens med høj frugtsyre og stort bid. Dyb rumlende frugt, med rigtig meget fad, der fik lov til at overdøve frugten. Min favorit i denne linje af vine.
2008 La Peira en Damaisela, La Peira, Terrazes du Larzac, Coteaux de Languedoc – så gik det galt. Her er så meget udtræk at balancen er gået fløjten for en uge siden. Sorte bær, peber og nyt ristet fad i høj koncentration. Virkelig intens, men hvorfor ikke bare nyde god sund frugt uden al denne maskering?
På denne skarpe aften gættede jeg område, men kun halv pris på disse 3 vine.
Gensmagning dagen derpå: Så begynder vinene at lukke mere op for frugten og vise dejlig Languedoc-karakter. Det overordnede problem for disse 3 vine er stadig høj ekstraktion, hvilket leder til for voldsomme vine uden finesse. Det jeg mangler for at blive rigtig glad for dem er friskhed, det der gør at jeg har lyst til at drikke den næste tår. Imponerende vine, ja tak. Balancerede vine, nej desværre. Hvis man skal tænke på andre vine fra Languedoc, der har smagt sådan her, så kan vi håbe på at La Peira får styr på det og udnytter det høje potentiale der absolut er her på deres marker.
1998 alive and kicking
1998 M. Chapoutier, Monier de la Sizeranne, Hermitage, Frankrig – gemt i kælderen siden frigivelse. Smagt for et par år siden med stor fornøjelse. Denne aften bød den på alt hvad jeg havde forventet og lidt til. Stor kompleksitet, bacon og peber pakket pænt omkring tung fed frugt. Tydelig Syrah power og for mig klart aftenens vin. Frugtsyre og tannin nok til at denne vin kan ligge i mange år endnu, men ærlig talt: det smager vanvittig lækkert nu.
peber and raspberry intensity
2006 Ken Forrester, Renegade, Western Cape, Sydafrika – Shiraz/Grenache blend, ikke serveret blindt. Peber og hindbær, emdium (+) frugtsyre og en rigtig flot struktur. Dejlig vin, til at slutte en god aften…
Tak til alle for super godt selskab, dejlig mad og lækre vine.
vinkreutzer
