En flaske jeg har modtaget i gave, skulle vise sig at byde på en dejlig oplevelse. Med lidt forhindringer overstået, blev dette en flot buket blomster i glasset. Tak til TS for herlige dråber…
2007 Svoltacarrozze, Sangiovese Grosso/ Cabernet Sauvignon, Toscana – lukket, nærmest perlende frisk i stilen, voldsomt syrlig og absolut ikke behagelig? Hvad skete der?…
Lammekølle har ikke stået på menuen mange gange i Casa Kreutzer. 2 gode grunde: min kone og naboens mand. De bryder sig ikke særlig meget om lammekød – og det er så ikke helt rigtigt. For som alle andre, så kan de godt lide god mad, der er tilberedt ordentligt. Nu havde jeg så tilfældigvis aftalt med den anden nabos kone, at vi skulle holde påskemiddag, og dertil blev vi enige om hører lammekølle. Med gode råd fra venner i Himmelen, så valgte jeg at gå all-in og stege køllen over så lang tid som muligt.
Besværligt? Nej, faktisk ganske nemt.…
Jeg var et smut på Oslofærgen sidste weekend. En tur jeg havde købt til skarp pris på et Take-Offer. 495,- for 4 personer var til at overskue og så kunne vi få set Oslo endnu engang. Det er mange år siden vi sidst var afsted og det er mest gode minder vi har fra den tur. Dette var en hyggelig tur i familiens gode selskab.
Rygtet var løbet i forvejen; der skulle være et yderst fornuftigt udvalg af vin om bord, til rimelige priser. Det lyder nærmest som utopi, men det skulle vise sig ganske sandt.…
En fabelagtig aften på Le Sommelier, hvor vores tjener Simon styrede slagets gang med en fast og rolig hånd. Må sige til Simons ros at hans måde at være på gør oplevelsen så meget større hver gang på le Sommelier. Når en tjener nyder sit arbejde, så kan man som gæst mærke det. At Francis Cardenau så tryllede i køkkenet denne aften, gjorde kun helhedsindtrykket så meget større.
Som vanligt var konceptet at vi skulle medbringe et par flasker hver, alle med mindst 10 år på bagen for rødt, dispensation kan gives til 5 år for hvidt. Gruppen består af gode glade venner fra vinbranchen, et par stykker lige uden for branchen og én journalist denne aften. Beklageligvis må vi nok indrømme at journalisten var i sit gode gættehjørne og ramte pænt på et par af vinene. Alle vine afleveres til Simon ved ankomsten og han sætter så en menu og vinene sammen i sæt. Altså ved man aldrig hvis vin der er på bordet, eller hvornår ens egen vin kommer. Fantastisk sjov måde at gøre det på, hvilket også gjorde at jeg gættede mine egne vine flere gange i går.
De fleste noter er skrevet inden afsløring af vinen og point tildelt inden afsløring. Dog er nogle blevet rettet lidt op og det vil også blive forklaret nærmere.
Vi startede i baren med et glas bobler:
2000 Louis Roederer, Blanc de Blancs, Champagne – meget flot syre og fin balance. Lidt citrus og mango i frugten. Fremstod blød og behagelig, med pæn kompleksitet uden at blive for tung på nogen måde. Blev absolut ikke gættet af undertegnede, der troede det var ældre og med Pinot Noir i blandingen. Der var dog aldrig tvivl om Champagne 😉 92 point ud af 100.
2002 Perrier Jouet, Belle Epoque, Champagne – aldrende, oxidativ med en sjov sødme på siden. Friske bobler der talte imod alderdomstegnene. Ved afsløring blev vi i tvivl om den flaske er i orden, jeg mener nej. Denne Champagne, i denne årgang, bør performe meget bedre og med mere friskhed i stilen. Ingen point
1995 Kloster Eberbach, Domäne Steinberg, Steinberger, Riesling, Spätlese, Rheingau – uha det var lækkert. Rimelig mørk farve – gylden. Sødme present i munden, men tørrer ud og indikerer lidt alder. Duft af petroleum, mineralitet i form af våd kalk. Lyche mest dominerende af de gule frugter. Medium (+) syre og flot struktureret med god balance og balance i eftersmagen. Gæt: Rheingau, Spätlese. 93 point. Holdt sig flot i glasset og voksede sig bredere i staturen.
2001 Dönnhoff, Niederhäuser Hermannshöhle, Riesling, Spätlese, Trocken, Nahe – meget lille i næsen, lidt slat, hvid peber og tør mandel. Klinger helt rent i munden som en streng på en guitar, men… den vil ikke rigtig lege? Der ligger en masse flotte elementer nedenunder en genert lille frugt. Virker som meget høj intensitet og mineralsk. Viser for mig meget godt hvorfor man ikke lige bliver charmeret af disse stramme ”nye” tørre tyske rieslinger. De lukker ikke rigtig op for de sidste ventiler. Gæt: Nahe trocken i højt niveau, men ikke Dönnhoff. 93 point. Så lod jeg ellers det glas stå et stykke tid og så skete der noget… den lukkede op efter ca. én time i glasset. Kom med stor modenhed og saft i næsen og smagen blev fyldt ud til sidste kindtand. Intens og alligevel balanceret på et frisk pust fra havet. Fantastisk flot glas vin, der enten skal gemmes 10 år mere, eller dekanteres fra morgenstunden for at vise sig ordentlig nu.
Disse 2 første hvide blev ledsaget af årets bedste rejemad i forklædning: Nederst en bøftomat, herpå Rømø Rejer og en lille forårsrulle med rejer, overhældt med lidt hindbæreddike.…
Brunello di Montalcino er et af de mest berømte områder i Italien. Her produceres nogle af de mest interessante vine i støvlelandet, frugtintensitet bag ved store mængder fad. Nogle er vilde med det, andre forstår det ikke helt. Andre kan bare godt lide det fordi det er berømt og derfor må være lækkert. Jeg synes det er fantastiske vine, der hver især fortæller en historie. Når en vin klarer at ligge 2 år på fad og yderligere nogle måneder på flaske inden frigivelse i sit femte år, så er der noget om snakken. Meget ofte er fadet naturligvis meget dominerende, men nedenunder kan man hive Sangiovese-druens umiskendelige karakter frem. Her vokser små søde kirsebær nuancer frem, nogle gange mere røde, andre gange i den sorte genre. En vibrerende levende frugtsyre, der giver liv i glasset og et fantastisk modspil til maden. Ofte er alkoholen ikke dominerende og det klæder vinene ganske godt. Balance er et af de ord der ofte dukker op i mine smagenoter omkring Brunello, i stil med Bordeaux skrives også med mellemrum. Det sidste skyldes nok den umiddelbare balance mellem de tørre tanniner fra fadet og så den kølige balancerede frugt. Jeg er charmeret helt i bund af dette område, og jeg har aldrig været der. Måske er det planen næste sommer…
Det tørre stof:
Området ligger i Toscana og omkranser byen Montalcino. Næsten cirkulært med en diameter på ca. 16 km. I alt næsten 24.000 hektar, hvoraf kun de 15 % er vinmarker. Den eneste tilladte drue til Brunello er Sangiovese, i Montalcino kaldes den Brunello. Det er en speciel klon, der yder optimalt i dette område. Almindelig Brunello skal lagres i 2 år på fad og 4 måneder på flaske, Riserva skal lagres i minimum 2 år på fad og 6 måneder på flaske, inden frigivelse. Brunello di Montalcino er klassificeret som D.O.C.G. det højeste inden for italiensk vin, med de strengeste regler og kontrolsæt.
Hvordan smager det så? Fantastisk, i aften stod den på en billigere udgave med en god historie bagved. Vingården har været ejet af samme familie i fem generationer og nuværende ejer; Maria Grazia Salvioni har fingrene dybt nede i produktionen af farmens forskellige produkter, bl.a. deres dejlige saftige vine.
2005 Querceccio, Azienda Agricola, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien – herlig duft med fadet i front og udviklende over en god time i glasset. Her var mørke blommer og kirsebær undervejs. Nu, sidst på aftenen er her læder og brombær. Smagen er intens med masser af mørke bær nu. Til maden spillede frugtsyren fint ind med proteinet i kalvefileten og fedmen i risottoen. Fadet er meget dominerende og nedenunder kommer så denne friske røde frugt og vokser, man kan nærmest smaske den lidt frem i munden. Virker utrolig læskende og i fin balance. En god lille sødme anes bagerst og minder mere om små røde bolsjer. God tæthed og intensitet i eftersmagen lukker godt af.
Forleden smagte jeg
2009 Querceccio, Azienda Agricola, Rosso di Montalcino, Toscana, Italien – en vin der er lillebror til Brunelloen og ofte mere frugtig da den ikke lagres lige så længe på fad. Den kan sælges fra september måned i året efter høsten. Denne vin var en rigtig saftig sag, masser af røde kirsebær pakket ind i relativ høj frugtsyre. Fungerede fint for mig, men kræver nok noget mad hvis man ikke er syre-freak som undertegnede.
Generelt et område der byder på fantastiske vin-oplevelser og som jeg vil glæde mig til at besøge.…
Det er altid lidt af et frygtsomt helvede at deltage i de store smagninger. Den største grund er danskernes frygtelige køkultur. Kan sammenlignes med vores evner til at køre på motorvej med mere end 2 spor. Til en større vinsmagning udmønter det sig i; at et selskab stiller sig frem til et bord, får hældt en vin i glasset og så bliver de stående! Fat dog idéen i det hele: Træd væk, giv plads og lad os andre få lidt dråber i bunden af koppen. Smag på vinen, spyt ud, noter, slap af, nyd verden – det kan såmænd ende ganske godt!
Denne smagning var indbudt af Philipson Wine, en tidligere arbejdsplads, en kollega i branchen og absolut en aktør der nyder at lave lidt rav i den. Mange af disse vine har jeg smagt i tidligere årgange og kender ganske glimrende, andre var rimelig nye bekendtskaber. Jeg deltog i smagningen sammen med min W.S.E.T. studieven og vi kom bredt omkring i programmet. Jeg vil spare jer for alle 50 smagte vine, men bare lige nævne et par højdepunkter. Positivt indstillet, som jeg altid er, vil jeg spare jer for skuffelserne.
2005 Guigal, Cuvée Philipson, Cotes du Rhone – absolut en ganske flot Rhone vin med en anelse alder nu. God mørk dyb frugt båret oppe af en fin frisk frugtsyre.
2007 Clos Apalta, Casa Lapostolle, Chile – her havde jeg frygtet det værste, men blev positivt overrasket. Virkelig flot styret frugtkoncentration med lang ren intensitet. Masser af fad, men flot balanceret op med frugten.
2009 Craggy Range Pinot Noir, Te Muna Road, New Zealand – havde lige haft næsen i en meget skuffende sød oversøisk Pinot, så var dette et herligt bekendskab. Frisk rød frugt med finesse og syre. En spillevende Pinot som havde en stor grad af herlighedsværdi.
2009 Château Pesquie, Les Terrasses, Cotes du Ventoux – den bedste af de 3 cuvéer fra dette slot. Har altid været meget glad for deres vine, men fandt at stilen havde udviklet sig meget især i Quintessence. Syrah frugten var blevet mere sød i sit udtryk og knap så stram nord-Rhone-like som jeg er vild med. Terrasses var bare en herlig basker med god flabet fedme og sødme.
2008 Tenuta di Petrolo, Torrione, Toscana – yes den er bare så lækkert styret Sangiovese. Sprød og bitter med herlig saftig frugt. Vinder uden de store problemer over sin storebror, alene på elegancen og livligheden.
2002 La Landonne, Guigal, Cote Rotie – en ikonvin hakket af på brættet. Fantastisk flot og rigtig god dyb insisterende frugtpower. Har hele paletten af røde og sorte bær som forventet. Holder i eftersmagen. Lever i den grad op til min store forventning. Herligt at de serverer en årgang der måske ikke er den bedste, men til gengæld har udviklet/åbnet sig nok til at give noget fra sig.
2008 Domaine Weinbach, Riesling, Schlossberg, Alsace – smed lidt godt på bålet til min interne diskussion om biodynamisk vinbrug. Tæt på at være aftenens vin for mig. Den har bare en rigtig flot Riesling karakter og det er jeg vild med. Intensitet der hang ved og en frugtpalet der udviklede sig i dybden. Giv mig gerne et par flasker at følge i kælderen! Super lækker saft prædikat herfra!
1990 Château d’Yquem, Sauternes – piv hamrende lækker. Utroligt at skænke det ud på den måde, men for mig var det et meget kært gensyn. En af de vine jeg altid har, og altid vil, beundre. Fantastisk balance og så meget koncentration så der bare bliver ryddet op på alle hylder.
Tak til Christian Philipson og hans personale for en glimrende smagning.…