Chablis i vinglas; forskellen på Riedel & Zalto

Vi er ikke enige på hjemmefronten, lad os slå det fast til at starte med. Fruen har gennem 20 år været glad for vores Riedel glas, og jeg har udviklet en stor glæde for de nye drenge i klassen Zalto. Riedel i Vinum Bourgogne og Zalto i Bourgogne versionen. Nu har jeg hver gang vi har drukket Pinot Noir, eller Chardonnay, duftet og smagt forskel på disse to glas. I mange tilfælde er der forskel og lad os sige at det er subjektivt hvad der er bedst. Generelt er jeg gladest for Zalto som får vinene til at fremstå mere præcise og giver flest små nuancer fra sig. Riedel synes jeg får tingene til at harmonisere lidt mere og afrunde kanterne.

Champy Chablis Zalto Riedel

Denne aften var der klassisk mad på tallerkenen med stegt flæsk og persillesovs. …

Read More »

Vindommer til økologisk vinkonkurrence

Hvordan får en vin en medalje? Der er hundredevis af konkurrencer hvor en vin kan stille op og blive præmieret. Ikke alle konkurrencer kan vurderes lige højt, men hvor nemt er det lige at gennemskue? Ikke nemt og dette indlæg kommer slet ikke til at nævne alle de vinkonkurrencer der er. Den kommer til at handle om min tur til verdens største konkurrence for økologisk vin; Challenge Millesime Bio. Det er en konkurrence der går forud for vinmessen Millesime Bio der afholdes i januar. Alle der producerer økologisk vin har mulighed for at deltage, se de nærmere regler her. Der deltog i årets konkurrence mere end 1200 vine og vi var mere end 200 jurymedlemmer.

Ved hvert bord var der minimum 3 dommere og ca 18 vine fra samme kategori. …

Read More »

Fombrauge ’11 & Talbot ’06 i Lidl

Mandag og som vinekspert har jeg måttet ofre mig og rive proppen af et par tilsendte flasker rødvin. Bordeaux er ikke voldsomt hipt i øjeblikket og har de senere år ikke stået øverst på mit ønske-smage-liste. Jeg har dog nydt det med jævne mellemrum og må sige at jeg i langt de fleste tilfælde bliver glimrende tilfreds, men sjældent overrasket når der er Bordeaux i glasset. Gad vide om jeg allerede nu er så gammel så jeg kun kan værdsætte Bourgogne?

Lidl kører i denne uge tilbud på Franske Vine, med få flotte klassiske vine som toppen af kransekagen. Nedenunder er der et bredt udvalg af billigere vine som de håber at du som forbruger får lyst til at smage. Jeg har igen været heldig at få tilsendt et par prøveflasker og for at få dem anmeldt mens de stadig kan købes i forretningerne har jeg åbnet dem.
For at simulere den måde du måske drikker denne vin på, har jeg forsøgt at smage rødvinene på forskellige tidspunkter og beskrive forskellen. Først har vinen stået i stuen og bliver derfor serveret ved ca. 23 grader, hvilket bør være for varmt. Derefter ryger den i køleskabet og bliver gensmagt efter at have stået åben i en god time, nu ved en temperatur omkring 15 grader, hvilket jeg mener er mere korrekt.

Fombrauge Magrez

2011 Chateau Fombrauge, Grand Cru Saint Emilion
Lige åbnet og op i glasset: Ikke meget duft, kun lidt tjære fra fadet og en anelse sort frugt. Smagen er lige på og hårdt. …

Read More »

Champagne, Bordeaux og andet godt i 10 års klubben

En aften i godt selskab og med dejlige vine på bordet. Som vanligt var vi i 10 års klubben mødtes på Le Sommelier  i Bredgade. Vores vanlige tjener Simon var ikke på job denne aften, men vi blev serviceret på glimrende vis af Nicolai. Sidenhen hørte vi at Simon starter på Schønnemann og kan kun ønske ham al mulig held og lykke med de nye udfordringer. Maden og hele oplevelsen af at være på Le Sommelier efter sommerens ombygning har jeg omtalt her. Vi havde som vanligt afleveret flaskerne og smagte dem dermed blindt. Her er noter, indtryk og gæt hvor jeg har noteret det.

Kocembas, 4, Sparkling Tea et glas til at starte med, blindt.…

Read More »

Comtes Lafon Meursault Perrieres 2005 – det er stor hvid Bourgogne

Bourgogne er verdens største vin. Det er en definition. Du er ikke enig? Nå, så er der lidt mere til os andre. Tak. Når jeg bliver spurgt som vinekspert, så siger jeg altid at vi alle ender med at ville have Bourgogne.
Denne dag havde et par af os kollegaer en blinder med og sammenlagt blev det en smagning hvor Bourgogne vandt igen. Alle vine serveret blindt, så er det lidt sjovere …

1990 Mosel Spatlese
1990 Weingut Hermann Menten, Riesling Spätlese Trocken, Merler Fettgarten, Mosel-Saar-Ruwer
– en flot vin hvor sødmen står i flot balance med syren. …

Read More »

Chateau Vine i Lidl, relevant?

Discountkæden Lidl har valgt at tilsende mig 3 flasker fra deres tilbud som de kører i denne uge. De har ellers deres egen sommelier, Rasmus Amdi Larsen til at udvælge vinene, men vil måske gerne have endnu en vineksperts syn på lidt af udvalget. Udvalget der er tilsendt er klassisk i den gode gamle stil og alene af den grund bringer det smilet frem. Grand Cru Champagne (med guldetiket), Saint Emilion Grand Cru Classé og sidst, men ikke billigst, en Margaux Grand Cru Classé. Fornemt og bringer straks mine forventninger i vejret, og heldigvis bliver de indfriet langt hen af vejen. Se resten af tilbuddene fra Chateau vine her.

Lidl Chateau Bordeaux

Netop hjemkommet fra fire dages tur til Portugal ligger denne kasse til mig. Jeg vælger at åbne alle tre vine lørdag aften med fruen, for at få dem bedømt over to dage hurtigt og relativt grundigt. …

Read More »

Verdens bedste rosévin?

Er der en vin vi kan give prædikatet Verdens Bedste Rosévin? Det tror jeg ærlig talt ikke særlig meget på, da jeg synes det gode ved rosévin er at de i langt de fleste tilfælde ikke er særlig komplicerede og nemme at drikke. For mig skal en rosévin helst være frisk, høj på frugtsyre og elegant i sit udtryk. En anelse sødme er ok, hvis det stadig er den rene frugt der dominerer. Der fremstilles rosévin i mange forskellige stilarter i dag, men den elegante stil er som regel min foretrukne. Jeg tror ikke at selv den skarpeste vinekspert kan kåre den bedste.

2013 Tavel Mordoree
Robert Parker har en klar favorit i denne rosévin og har kaldt den alt fra den bedste rosé i en given årgang, til referencepunktet for alt andet rosé og har givet den 93 point i de seneste 3 årgange. …

Read More »

2 anderledes måder at bruge et æble på. Æblemjød og Æblefino

Efter med stor fornøjelse at have været dommer til Dansk Frugtvinsskue så blev jeg forleden udsat for 2 helt anderledes måder at bruge et æble til at fremstille en alkoholisk drik. Frugtvin har et stort potentiale i Danmark og dette er blot 2 af mange gode muligheder. Som vinekspert er det yderst interessant at se nye måder at bruge frugt i Danmark på.

Æblefino æble sherry

Frederiksdal, Æblefino, Vin af Æbler, lot 14-03 – ok, så bliver det mærkeligt. Fino er et udtryk vi kender fra Sherryens forunderlige verden. Det er de tørre udgaver, hvor Sherry lagres under et lag af flor, som notergærsvamp-agtig ting der lægger sig ovenpå mosten og sørger for at den ikke kommer i kontakt med ilt. Det plejer at tilføje en hulens masse mineralitet og kalk til den tørre Sherry. Her er produktet fremstillet på æbler, som jeg ikke tror kommer fra Frederiksdal? Æblevinen er lagret på et gammel Sherryfad og har iflg. producenten fået maksimal oxidering. Altså det modsatte af hvad man ville gøre med en Fino i Spanien.…

Read More »